Behind My Back - One Direction {11+}

De to piger, Lissa og Adelaide studere på samme universitet og er bedste venner.
Det er de i hvert fald indtil en hvis person ved navn Zayn Malik træder ind i billedet og ændrer alt.
Er venskabet stærkere end kærlighed? Og er hævnen altid sød i sidste ende?
De spørgsmål bliver de to piger stillet overfor når fyre, sex og følelser kommer på tværs af deres venskab.
*Advarsel, læsning på eget ansvar*

61Likes
87Kommentarer
3786Visninger
AA

7. Going to the movies -

                                                           Adelaide's synsvinkel

"Har du et problem med Zayn?" røg det ud af Lissa.
Shiiiit!
Det var jo ikke fordi jeg havde et problem med Zayn, jeg havde et problem med Niall, og Zayn var Nialls ven...
Niall.
Niall som havde knust mit hjerte ved at tage min mødom, for at jeg så skulle finde ud af at han faktisk havde en kæreste! ARGH!
Og ham gad Zayn være ven med?
En fucking LØGNER var hvad han var!
Jeg forstod ikke Zayn, og ved at se Zayn ville jeg garanteret blive mindet om Niall, hvilket var noget jeg ikke havde lyst til!! Slet ikke faktisk, orkede det ikke!
Hvorfor skulle jeg?
Jeg kunne ikke fordrage Niall, hvad han havde gjort ved mig var ondskabsfuldt, og siden Zayn var ven med ham måtte de vel have en fælles interesse eller noget... Så...
"Nej! Nej. Slet ikke, hvorfor skulle jeg have et problem med Zayn?" spurgte jeg, og kiggede seriøst på Lissa.
"Det ved jeg da ikke?!" sagde hun, tydeligvis irriteret.
"Okay, vil du vide hvad jeg skal i morgen?"
"Ja!!"
"Jeg skal besøge min MOR, det er det jeg skal i morgen, okay!!" sagde jeg.
Det var faktisk ikke engang løgn.
"Og du vil hellere besøge din MOR end du vil i biffen med mig og Zayn?!?!" spurgte hun forundret.
Jeg rystede stille på hovedet.
"Hvorfor aflyser du så ikke bare det med din mor?"
"Tror du jeg vil have at Travis tager der over alene?" spurgte jeg.
Travis var min bror, og jeg kunne ikke bare lade ham i stikken på den måde...
"C'mon, hvad er det værste der kan ske?" sagde hun uvidende.
Åh det ved jeg ikke, hun kunne slå ham, eller true ham, brænde ham med et stearin lys eller en smøg.
Jeg havde aldrig fortalt Lissa hele sandheden om min mor.
Jeg havde fortalt at hverken Travis eller jeg kunne lide hende, hvilket også var sandt, men jeg havde ikke fortalt hende at min mor røg... og tog stoffer... og var alkoholiker... og virkelig bare var lort.
Travis fortalte at han huskede hende som en gladere person før hun fik mig, men da hun fik mig... Så var der et eller andet der gik galt for hende.
Altså hun var et vrag i forvejen, på grund af vores far, som jeg forresten ikke kendte, men Travis sagde på et tidspunkt i en brandert, at han kunne huske at han havde set vores far slå hende.
Vi var vist begge uheld, for han havde vist også slået Travis en enkelt gang. Intet i forhold til hvad vores mor havde gjort ved os begge, men alligevel.
"Altså det er nok bedst hvis jeg tager med men-"
"Du kan jo ikke engang lide hende?!"
"NEJ MEN HUN ER FORHELVEDE STADIG MIN MOR LISSA!" råbte jeg, forundret over hvor vred jeg pludselig var, og det var Lissa vist også.
Jeg råbte aldrig, og jeg ved ikke hvordan jeg pludselig havde stemmen til det.
"Undskyld..." mumlede jeg, og faldt tilbage på sengen.
"Hey, hvad hvis du tager over til din mor, og så ser vi bare en film før eller efter?" sagde hun roligt, og aede forsigtigt min arm.
Jeg nikkede.
"Hvad tid er det?" spurgte hun, med en underligt medfølende undertone.
"Fra klokken 18 i hvert fald..." sagde jeg, med min stemme tilbage i sit normale, stille og rolige leje.
"Hvad med, at vi ser en film i morgen formiddag så?"
"Ka vi vel godt... Men jeg skal være ovre hos Travis klokken 16:30... Mental forberedelse!" sagde jeg med et smil.
Mental forberedte bestod i at drikke os berusede, for derefter at GÅ over til Mor, og så drikke endnu mere derovre, for hun hældte hele tiden alt muligt lort op i vores glas.
Og tilbød os smøger... og Hash... Og gik ud på toilettet for at.. jeg ved ikke, tage en indsprøjtning eller noget.
Great mom, I know!!
"Mental forberedelse??" Hun skulle da også bare blande sig i alt...
"Ja altså... bare sådan... du ved, ha det lidt sjovt så vi glemmer hvor nedern hun egentlig er..."
"Nårh... Er hun så sle-"
"Ja."
"Nåh okay..." Hun forstod det ikke. Det er vel også svært at forstå hvis man ikke selv har sådan en mor, men alligevel... Der blev stille. Jeg kunne se at Lissa tydeligt kunne mærke min mindre irritation.
"Hvis du kunne vælge mellem Liam fra Zayns band, eller Daniel Radcliff, hvem ville du så helst have sex med?" Kom det pludseligt fra hende.
Sådan var hun altid, kom med en eller anden random kommentar når tingene blev for akavet.
Hun hadede akavede situationer... Alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke mere over måden hun sagde på... Hun sagde det som om at sex da bare var noget man sådan gik rundt og fik hele tiden.
Det kunne hun selvfølgelig også nu hvor hun både havde Zayn og ikke var jomfru, men det var det altså bare ikke! "Liam... tror jeg..." mit svar kom bag på mig, for han var vel også ven med Niall... ikke?
"Virkelig?" sagde hun vantro,
"Jaer, det kan godt være at Daniel er Harry Potter, men han er sgu ikk særlig lækker!"
"Jooo!!"
"Ej, nej!"
"JOOO!"
"Nejjjjj"
"Jo!"
"Lækrere end Zayn måske?"
"HEY! Men, nej!!"
"Haha, thought so!!" og sådan blev vi ved.
Det var rart at hun ikke spurgte mere ind til det med min mor, eller det med Zayn, for det orkede jeg ærligtalt ikke...
               
                                                                      ~Lørdag formiddag~

                                                                         Lissa's synsvinkel

Da jeg var på vej over til Zayn den næste dag, kunne jeg ikke lade vær med at tænke over i går. Det var underligt med Adelaide. Hun var altid stille og høflig, men alligevel en tikkende bombe der kunne eksplodere hvert øjeblik. Det var typisk hende nogle gange at få de udbrud hun fik. Enten børd hun sammen under pres, eller så flippede hun ud og råbte højt, for der efter at blive chokeret over sig selv. Som om at det bare var undertrykte og gemte ord som røg ud af hendes mund men høj lyd. Det havde jeg aldrig forstået. Hvordan hun kunne holde det inde på den måde. Og hvorfor? Det var vel bare anderledes fra person til person, men hvorfor ikke bare lade det komme ud. Jeg kendte til hendes fortid, eller i hvert fald noget af den, og derfor forstod jeg også hun blev prøvede at gemme det så langt væk som muligt. Men det hun aldrig havde forstået var, at prøve at se på det, og snakke om det. Jeg havde prøvet flere gange at få hende til at fortælle mig mere om hvad der var sket før jeg lærte hende at kende, men hun blev altid helt kold, og lukkede af. Da min mor forlod mig, min far og søster, på grund af kræften, var jeg et andet menneske i lang tid. Jeg forandrede mig, meget. Og jeg gemte det hele så langt væk jeg kunne, prøvede ikke at tænke på det. Men det gjorde mig mørk og trist. Det gjorde mig til en person ikke engang min egen mor ville havde kunne genkende. Men da jeg så i fødselsdags gave, på min 11 års fødselsdag fik mit første bind af Sokrates skrifter, åbnede en ny verden for mig. Den gamle græske filosof's vise ord, vidste mig en anden side af verden, hvor jeg lærte at udtrykke mine tanker igennem ord og maling, og få mine følelser ud på den måde. Jeg begyndte at tegne, læse, og senere at male. Og jeg elskede det. Så begyndte jeg at tale om min mor, og mine følelser, ja hele mit liv. Jeg talte med min far, min søster og mine venner. Den måde at tænke over hele verden, tænke over hvorfor vi dog var her, hvad meningen var, og hvorfor vi alle skulle dø, lærte mig også at acceptere at min mor ikke længere var her. Det lærte om livets gang, og om det smukke omkring døden.
Det eneste jeg ønskede var bare at Adelaide også ville åbne sig, for jeg kendte hende godt, og jeg vidste at det ville hjælpe hende. Men den mur hun havde bygget op omkring hende, tvivlede jeg på om jeg kunne bryde ned. Måske en dag ville hun give slip? Måske en dag, jeg vidste det ikke, men hun blev vel nød til at være klar til det før hun kunne.

Jeg trak vejret dybt, og lynede min jakke op. Efteråret var så smukt og farverigt. Det var det hvert år. Men samtidig følte jeg mig snydt, for det indeholdte ikke andet en kulde og smerte. Det bragte de mørke sider frem i folk. Flere mennesker døde i disse tider, det var videnskabeligt bevidst. Selvom jeg ikke troede på videnskab, var det noget af det eneste man kunne forholde sig til, imens man stadig var menneske. En anden dag, ville man måske kunne sætte sin lid til noget andet end mekanik, kemi og sort på hvidt.

Jeg drejede rundt om hjørnet og spejdede i det Zayn's lejlighed lige forude. Jeg ringede på og ventede på hans skrattende stemme i i højtalere,

"Hallo?"

"Hey det er mig!"

"Kom bare op"

Døren åbnede. Jeg løb op af trapperne indtil jeg, forpustet nåede hans hoveddør. Jeg plejede altid at tage trapperne, men siden jeg åd en dobbeltcheese menu igår på McD tre dage i træk, kunne jeg ikke lade vær med at have lidt dårlig samvittighed.

Han stod i døren og ventede på mig med et smil på læben.

"Hey babe" sagde han sødt og trak mig ind i et kram. Jeg knugede mig indtil ham og mærkede hans faste bryst.

Vi gik indenfor og fik noget mad, og så tog vi ellers af sted. Zayn ville gerne tage hans bil, men jeg insisterede på at vi gik denne her gang. Efter alt, var det også ham som fik mig afhængig af den søde junkfood.

"Hvad vil du gerne se?"

"En gyser tror jeg" mumlede han overvejende og tog min hånd.

Gysere. Jeg var fanget i det at elske dem og hade dem. De var ubehagelige og nice på samme tid. Det var slet ikke til at finde ud af! Første gang min søster tog mig i biografen og fik mig overtalt til at se en gyser, tissede jeg  bukserne. Jeg ville gerne se Elefanten og Marcus eventyr, men næh nej. Vi skulle ind og se en fil der handlede om en mand som lokkede små drenge og piger med hjem og skar dem i stykker. Levende. Jeg hadede den film, men jeg husker også hvordan jeg tænkte så meget over den. Den anden gyserfilm jeg så, syntes jeg var mere spændene, og holdte mit urin inde, til en forandring.

"Hey!" Råbte jeg da jeg kunne se Adelaide stå foran biffen længere henne. Jeg vinkede og hun vinkede også tilbage.

Jeg krammede hende, og det gjorde Zayn også efter, på en lidt akavet måde. Jeg ved ike om det var fordi Adelaide så så stiv ud i det idet Zayn kom tæt på, eller om det var fordi Zayn ikke vidste om han skulle tage armene over hende eller under hendes.

Jeg holdte godt øje med Adelaides opførsel. Hun sagde at hun ikke havde noget problem med Zayn, men Adelaide var også en af de personer der havde det med at lyve sig selv ud af problemer. Hun kunne bare ikke tåle konflikter. Vi gik ind i varmen og gik over i billetkøen. Der duftede af popcorn og lyden af forfilm der gik igennem væggene var tydelige.

Zayn spurgte om hvad Adelaide ville se og hun kiggede straks ned i jorden så snart han vendte sig om imod hende.

Jeg skævede lidt underligt til hende. Om hun så det vidste jeg ikke,

Men det gjorde jeg.

______________________________________________________________________

Sup? Uhauha! Hvad synes i? Kom med jeres meninger folkennnnsss!!! VI VIL HAVE DEM! Ej, just kidding! But seriously! <3

Lots of Love Laura & Hyme<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...