hader børn

barn der hader børn, men ændre holdning

2Likes
1Kommentarer
971Visninger
AA

1. Frarøvet sine fedeste fordomme

Frarøvet sine fedeste fordomme  

Børn er klamme, ulækre og ikke mindst irriterende, de kommer til verden skrigende og badede i blod, nederen fra første sekund. Kort sagt jeg kan ikke lide børn.

Freja Spring

Jeg har aldrig været typen der har stormede hen til en børnehave, taget dem i min favn og tænkt ”sikke nogle dejlig små væsner” ej jeg mere typen at så snart jeg kommer ind i børnehave tænker jeg ”ej hvor her lugt af børneprut og gider i ikke godt klappe i” Inden i denne her børnehave, der må de stort set alt, der selvfølgelig de to ”pædagoger” som har taget et kursus og så derefter blevet lodset ind i den her børneanstalt, hvor de skal forsøg opretholde roen. Pædagogerne og børnene opfører sig som aber i bur, lige indtil den første mor træder ind af døren, Så kommer lille Thommas på 3 løbende hen og giver sin mor en ordentlig mave puster, med en pædagog trissende efter sig, som skal forklare hvor dejlig en dag lille Thommas på 3 har haft. Pædagog skal jeg aldrig værre.

Det er ikke blot pædagogerne, forældrene er meget værre, når den lille unge skriger, kommer de straks med alle mugelige undskyldning ”am det er også fordi han ikke har sovet så godt” eller ”hun er jo bare et lille menneske der udtrykker sig” børn tager ikke ansvar for noget som helst, deres forældre tag det for dem. Kunne deres forældre så ikke også lære dem at opføre sig ordentlig, jeg har flere gange oplevet på restauranter at barnet sidder og hyler og skriger og kaster med maden og løber rundt om bordet og forstyrre alle de andre gæster. De små tyraner kan få hele restauranten til at hoppe på tunge for dem.

Med den 12/4 2012 sket det. Det der ændrede mit synspunkt en smule, der blev jeg nemlig moster. Det var en helt almindelig dag jeg havet været i skole og alt gik fint, men om aftnen var den gal og vi måtte køre af sted mod hospitalet. Vi var der kl. 19:15, hvor søster og svoger ventede, vi troede skulle vente længe men ca. tre kvarter senere kl. 20.04 var han der. 

For første sekund, viste jeg bare at jeg elskede ham ubetinget, overalt på jorden. Han var så lille så nuttet så uskyldig. Hver gang jeg ser ham får jeg lyst til at bide i hans små tykke lår, lige pludselig vil jeg gøre de dummeste og mest fjollede ting bare for at få hans opmærksomhed. Ikke nok med det, uanset hvad han gør ved jeg det ikke er med vilje og jeg fuldstændig sikker på at han kan kende mig når jeg kommer, han er som ingen andre han er enestående, unik, helt sin egen. Sådan er det måske med børn før man ved af det har de fejet bene væk under en og lige pludselig kan man knap nok kende sig selv.

Jeg er stadig ikke typen der stormer hen til en børnehave tag dem i min favn og tænker ”sikke nogle dejlige små væsner” men jeg begyndt og forstå de mennesker der gør og jeg er også begyndt at forstå forældre og pædagoger, de har det jo på samme måde som jeg har det med min lille nevø. Vi har jo nok alle sammen et indre barn i os nogle viser det mere end andre og vi skal huske på at børn ”kun” er børn.

Jeg kan stadig ikke lide børn, men jeg elsker min nevø.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...