Fristet

Lydia er en brunhåret galning, som de fleste måske havde tænk ville være et godt øgenavn.
Lydia har en lidelse ingen kender til, og hun har svært ved at tænkte klart med den. Lydia har en tro på at hun selv kan beherske sig og ikke har brug for nogens hjælp. Men når hun kigger på hendes eneste ene veninde, går det lidt op for hende, at hun godt kunne bruge støtte.
Her fortæller hun om hvordan hun mødtes med hendes veninde og hvordan deres forhold er, og hvordan hun lever sig igennem hverdagen, på sin helt egen måde.
Men alligevel kommer der en dreng, ved navn Daniel efter noget tid. Han vil have opmærksomhed fra hende, men man skal nok ikke genere Lydia, når det kommer til stykket.

8Likes
47Kommentarer
1762Visninger
AA

13. Sneen daler og jeg falder.

Jeg kunne huske at jeg blev hjemme den næste dag. Jeg turde ikke tænke på om der var nogle der måske vidste min hemmelighed, selvom der nok ikke gjorde. Og jeg savnede Mira. Det var jul i morgen og jeg lå i min mosters sofa og havde en lyst til at sige mærkelige lyde.

"Lydia?" min moster, Julie, kom og satte sig i sofaen, hvor jeg lå og dasede.

"Lydia, du har ligget der hele dagen, lav nu noget spænende."

"Jeg er ikke nogen hund.." sagde jeg, mens jeg zappede igennem alle tv kanalerne op til flere gange. Hvorfor havde hun kun 26 kanaler?

"Søde, du ved hvad jeg mener."

Jeg ville gerne have Mira skulle komme, så min moster kunne lave sin varme kakao med hvid chokolade. Men Mira skulle simpelhen bare holde jul hos sine bedsteforældre, som boede i Frankrig. Jeg stoppede ved tv avisen, som fortalte om en dreng der havde begået selvmord i sidste uge. Det intreserede mig ikke, på nogen måde, men ellers endte Julie med at tage fjernsbetjeningen fra mig og vælge et dumt dyre program.

"Din mor har lige ringet og sagt at hun ikke kan komme ud af centeret, pågrund af sneen." sagde hun. Jeg nikkede og hun rejste sig opgivende fra sofaen og gik vidre ud i køkkenet. Det var da også et dumt tidspunk at gå "en lille tur" i centeret, selvom der var lukket. Hun havde sådan håbet at finde nogle åbne butikker, så hun kunne kigge, men jeg vidste bare at hun ville blive skuffet i sidste ende. Jeg rettede opmærksomheden i mod tv'et.

"Han er alt for kvæstet til at tiltale sig lige nu." lød det fra damen i tv'et.

Hvorfor skulle selvmords drengen også snakke til dem? Kameraet skiftede og der var et billede af Daniel bundet ind i bandager.

"Daniel?" hviskede jeg. De snakkede ikke længere om selvmords drengen, de snakkede om at Daniel overlevede og at folk nu havde chancen til at vide hvem de skal sætte i fængsel på livstid... Jeg rystede. Pludselig blev jeg utoldmodig. Jeg måtte ned til ham, og gøre det af med ham en gang for alle.. Men jeg var ikke engang i byen mere.

Alt kørte rundt. Hvad ville der ske, hvis han fortalte alle om det? Mit liv ville ryg ei vasken og søde uskyldige Mira ville begynde til psykolog med det uendelig spørgsmål: Er min veninde skør? Og alle vil gerne have fakta om mig fra hende.. Min mor vil få trauma ved at vide at det er mig der har dræbt den engang lykkelige familie og .... Jeg ryger ikke i fængsel. Folk vil vide hvor sindsyg jeg er. Folk vil ikke optage mig på en skole, siden jeg har dræbt elever.. De sender mig til sindsyg hospitalet.

Jeg havde en lyst til at tage toget lige nu ned i mod Daniel. Men det kunne jeg ikke. Min moster kom ind i stuen og satte sig ved siden af mig, med to kopper varm kakao, med hvid chokolade, mens jeg havde travlt med at slukke tv'et. Jeg smilte til hende, selvom jeg hellere havde lyst til at skrige og hoppe ud af et vindue.

"Det her er da meget hyggeligt." Hun smilede og pustede ned i sin kop. Jeg lod mit tæppe omfavne mig. Jeg kiggede ud af vinduet hvor snestormen var i fuld gang. Hvad gør jeg? Hvis jeg ikke takler det her, ændres mit liv for evigt. Hvis jeg ikke stopper min fristelse. Hvis jeg ikke snakker med Daniel. Eller for den sags skyld, dræber ham. Hvis jeg ikke gør noget, vil folk få et andet syn på livet.

To dage til juleaften. Julen har aldrig været min stil. Men nu var den blevet ødelagt. Jeg havde i forvejen ødelagt julen for mange, som havde mistet en i deres liv, fordi de var meldt savnet. Men jeg tænkte bare, hvad kunne der ske ved det? Julemanden ville synesg var uartig? Men lige så snart min jul blev spoleret, betød det noget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...