Fristet

Lydia er en brunhåret galning, som de fleste måske havde tænk ville være et godt øgenavn.
Lydia har en lidelse ingen kender til, og hun har svært ved at tænkte klart med den. Lydia har en tro på at hun selv kan beherske sig og ikke har brug for nogens hjælp. Men når hun kigger på hendes eneste ene veninde, går det lidt op for hende, at hun godt kunne bruge støtte.
Her fortæller hun om hvordan hun mødtes med hendes veninde og hvordan deres forhold er, og hvordan hun lever sig igennem hverdagen, på sin helt egen måde.
Men alligevel kommer der en dreng, ved navn Daniel efter noget tid. Han vil have opmærksomhed fra hende, men man skal nok ikke genere Lydia, når det kommer til stykket.

8Likes
47Kommentarer
1672Visninger
AA

10. brækket ben og Anika.

Okay, det skulle lige siges at lægen vækkede mig med et chok. Men jeg kom hjem i live. Og et brækket ben. Vi havde fået juleferie og jeg holdt mig langt væk fra alle emoerne. Jeg fokuserede mere på det andet. Men hvad var det andet? Jeg havde jo glemt det, dengang.

"See. Strikning kan godt bruges til noget!" sagde Mira og klappede.

Jeg havde endelig lært at strikke. Men også kun fordi man keder sig, med et brækket ben. Og det værste var at jeg ikke kunne noget for at få min trang til at gå væk. Jeg havde sådan lyst til at kvæle noget.. Høre skrig og mærke blod. Men jeg kunne ikke noget.

"Tja. Det går jo langsomt.." mumlede jeg.

"Ved du hvad, du skal da smile!" hendes smilehul kom frem og jeg smilede.

"Der var det smil jeg søgte!" sagde hun glad. Jeg satte mig op i sengen og kiggede på hende. Hendes lange hår var flettet om til en hestehale, og hang ned af højre side. Hun havde en hvid strik på, og jeans, med hyggesokker. Hun brugte normalt kontaktlinser, men idag havde hun briller på. Hendes øjne glimtrede og hun smilede.

"Jeg er din sygeplejske!"

"Det har du sagt rigtig mange gange." Jeg smilede. Det var så sødt at hun ville passe på mig.

"Jaaa, men du har ikke sagt tak!" sagde hun.

"Ja, undskyld. Jeg vil bare være rask, så jeg kan ikke tænke klart. Tak" Jeg var blevet træt af at smile, for jeg gad ikke. Jeg lagde mig ned igen og vrissede. Jeg var blevet lidt irriteret på hele verden, og ville nu bare være alene. Jeg gad ikke engang Mira. Okay, jeg var slet ikke mig selv mere. Mira, mira, mira, mira, be mine. Jeg begyndte at synge i hovedet, for at komme på andre tanker. Mit ben gjorde pisse ondt og jeg havde et klamt blåt øje, man ikke bare kunne dække med make-up.

Men ihvertfald. Mira gik vidre, siden min mor gerne ville spørge hvordan jeg ville holde min fødselsdag i Januar. Jeg satte mig inde i stuen og hun smilede til mig. Jeg rullede med øjnende. Jeg vidste bare hun ville foreslå at en klovn kom, eller noget.

"Nåh skat..." lad være med at kalde mig skat... "Hvordan vil du gerne holde din 15 års fødselsdag?"

"Jeg vil sidde med Mira og lave cupcakes, i think.." Jeg lænede mig op af en pude.

"Nåh..." Ja, nu lød hun skuffet. "Skal vi ikke også lave noget sammen?"

"Tjo.."

"Vi kunne tage på cafe?" sagde hun. Jeg blev lidt overasket over at hun ikke foreslog noget med at komme i cirkus. Endelig forstod hun at jeg bare vil have noget der var nede på jorden.

"Det kunne vi godt.. Men jeg skal lave lektier nu." Jeg rejste mig op og gik mod mit værelse. Jeg var blevet træt at samtalen. Hvorfor har man ikke bare en mor, hvor man bare skal smse? Svare når man vil, og tænke over sit svar?

Jeg lagde mig i sengen. Gad vide hvad der ville ske, hvis jeg var glad. Ville jeg så stadig sidde i stuen? Nej, det gad jeg ikke lige overveje. Nu ville jeg helst bare sove. Ja, sove. Sove alle problemer væk.

Lige da jeg ville lukke øjnende, kom tó ting i vejen:

1) Jeg var faktisk alt for sur på alting lige nu.

2) Min mobil ringede, som lå lige ved siden af mig, så det chokeret mig ret meget.

Jeg tog mobilen op mod mit øre.

"Hallo?"

"Hej, det er Anika, fra tiende klasse. Jeg ringer rundt til folk fra 14 til 17. Jeg holder fest lige her om hjørnet. Tag noget pænt på og kom."

"Hvorfor sender du ikke bare invitationer ud?" spurgte jeg, istedet for at svare.

"Fordi det her er mere stilet," svarede hun og lagde på.

Jeg skulle da ikke med til nogen fest. Jeg var træt. Og hvor havde hun lige mit nummer fra? Hvem var hende Anika, overhovedet? Tror hun bare at hun kan ringe og så kommer hun?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...