Sjælets spejl

Emma er 16 år og er lige begyndt på efterskole, men hun har en føelse af at blive forfulgt, hvad kan det betyde? og hvorfor kan hun føle hvad andre tænker og føler. Når man først er begyndt på efterskolen for DE UNATURLIGE er det umuligt at komme tilbage!

4Likes
4Kommentarer
529Visninger
AA

4. Garderoben

"Cain?" det var et underlig navn, på en eller anden måde fik det mig til at få gåsehud. "En anden elev, du kommer sikkert snart til at møde ham." jeg tænkte mig om og sagde så til sidst med mere overbevisning end jeg følte "Okay.", "Nå, lad mig så vise dig rundt." Jeg satte mig op i sengen, og kiggede ned af mig selv, jeg opdagede at jeg havde mit pyjamas på. Jeg skulede ondt ad Dracula, selv om jeg ikke var sikker på at det var ham, der havde skiftet mit tøj. "Hvad?" spurgte han. "Vil du være sød at gå ud af mit værelse?" spurgte jeg. "Ja, selfølgelig det var klodset af mig, du kommer bare ud når du er klar." Han gik hen og åbnede døren og pludselig stoppede han op, og vendte sig på skrå "Du burde nok trække gardinerne for, der er mange unaturlige typer derude i nat, månen er trods alt fuld." sagde han med en meget mørk og mystisk stemme og forsvandt ud af døren. Jeg sukkede og lod mine skuldre slappe af, Jeg lod mit hovde falde ned i mine hænder, for at komme af med den hovedpine, som jeg havde haft, lige siden jeg var vågnet, og begyndte at tænke over hvad han lige havde sagt. "Unaturlige typer..." sagde stille for at tygge på ordene, jeg var ikke helt sikker på, om jeg havde forstået hvad han mente. Jeg rejste mig op og gik hen mod garderoben, da jeg var ca. en meter fra den sagde det klik og garderoben åbnede sig for mig. Inde i garderoben var der de smukkeste kjoler, måske lidt for piget for min smag, normalt gik jeg i cowboy bukser og en billig skjorte fra føtex, men de her kjoler de var en helt anden kategori, de fleste gik til lige under knæene, de var godt nok sorte, men der var et eller andet der gik dem til at glitre i et blåt, rødt og sjældent grøn farve. Jeg tog en af de blålige kjoler ud, mine øjne var ved at vende sig til mørket, lidt efter min fantasi var tilbage på rette spor, opdagede jeg et spejl. Jeg gik hen mod kontakten og tændte lyset, det var som om knive skar i mine øjne. Jeg lagde kjolen på sengen og begyndte at tage mit tøj af, og skifte til kjolen. Jeg gik tilbage til spejlet, og begyndte at stirre på kjolen, den sad perfekt, det var som om de i forvejen havde taget hendes mål, kjolen var nu stadig de,t der var mest forbløffende, den snoede sig om mine ben helt ned til mine ankler, den sad tæt ved mine hofter, og stoffet var bløder end silke. Jeg ville aldrig nogensinde kunne forklare hvor smuk den kjole var. Jeg opdagede at imens jeg havde stirret på mig selv, havde garderoben lukket sine døre, som førte hen til det mest magiske sted, en pige kunne forestille sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...