Sjælets spejl

Emma er 16 år og er lige begyndt på efterskole, men hun har en føelse af at blive forfulgt, hvad kan det betyde? og hvorfor kan hun føle hvad andre tænker og føler. Når man først er begyndt på efterskolen for DE UNATURLIGE er det umuligt at komme tilbage!

4Likes
4Kommentarer
526Visninger
AA

3. Cain

Jeg skreg af mine lungers fulde kraft, mens jeg begyndte at løbe ned af salen, men jeg nåede ikke ret langt før der var en der tog fat i min arm. "Slap af!" råbte stemmen, men jeg blev bare ved, med at råbe og vride mig. "Rolig jeg gør dig ikke noget!" stemmen lød blid, men bestemt, jeg begyndte langsomt at slappe af, da jeg kunne høre at han mente det. Forpustet kom jeg til fornuft, jeg kiggede tilbage over min skulder, og det jeg så var et syn for guderne eller djævlen, han var en høj med brede skuldre, og hans øjne var som diamanter det blålige skær i hans næsten hvide øjne, burde være skræmmende, men det var de ikke, de var snare en form for et beroligende middel, det gik op for mig at jeg stod og stirrede, så jeg så hurtigt væk, der var en pinlig tavshed... "Hvad laver en som dig her?" spurgte han med en mørk mandig stemme, der fik det til at lyde som om han truede mig, jeg sagde ikke noget det var som om jeg havde glemt hvordan man talte. "Er du retarderet?" Chokket fra de onde ord ord fik min tunge på gled. "n, nej det er jeg ikke." sagde jeg usikkert, jeg kunne ikke tænke klart. "Nå du kan da tale, hvad laver du så her?" sagde han med en sarkastisk grimasse, og en ond mine. "Jeg er ny her." Selv om han var mega irriterende, så skulle han ikke få lov til at få mig til at flippe ud. "Nå sså du er den nye." sagde han med en slags vislen, i et glimt så hun en ravn angribe hende og prøve at flå hendes øjne ud. Så blev alting sort.

Jeg vågnede med et skrig, mens jeg hev luften ned i mine lunger, jeg kiggede mig omkring, det var ret svært at se siden det var blevet mørkt, jeg kunne kun med nød og næppe se i månelyset, det var et værelse med de mest nødvendige ting, en seng, en garderobe og en dør jeg formodede var et badeværelse. Jeg begyndte at slappe af i skuldrene, pludselig åbnede døren, jeg for forskrækket ned under dynen. Ham der kom ind var en høj skikkelse med lysende røde øjne. "Har du det bedre?" spurgte stemmen som jeg med det samme genkendte som Draculas. Jeg faldt tilbage i  en tryghed, som jeg frygtede var falsk. "Hvor blev du af!" råbte jeg for at komme af med frygten som havde boret sig ind i mit hjerte. "rolig nu min pige." sagde han med en så rolig stemme at det pissede mig af. "Hvordan kan jeg være rolig, når jeg lige er blevet angrebet af en ravn?!" spurgte jeg. "En ravn..." han tog sin hånd op til sin hage, som man tit ser kloge mænd gør. "Hmm. Du må mene Cain."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...