The Snow Globes

December er ikke nogen sjov måned for Linea. Sidste år forsvandt hendes bedste veninde på selveste juleaften, og der har ikke været spor af hende siden.
Men da Linea vågner op første december og finder et uddrag af et digt på hendes bord begynder det forbudte håb alligevel at spire, og da hun modtager en snekugle, der virker til at være nøglen til hele mysteriet, bliver hun utroligt nysgerrig, men også utroligt bange. Hvad er det for en opgave som digtet prøver at fortælle hende om?
Alvoren i opgaven går dog langsomt op for hende og i desperationen for at finde svar opsøger hun drengen Lucca, som tilsyneladende er den eneste der kan hjælpe hende. Men det går hurtigt op for Linea at Chelina ikke er noget tilfældigt offer, og at hende og Lucca ikke er helt uskyldige. Er prisen for Chelinas liv overhovedet til at betale, og er Lucca overhovedet den som kan hjælpe hende?
Ting er ikke som de udgiver sig for at være og Linea opdager hurtigt at det ikke er alle svar hun ønsker at finde..

125Likes
211Kommentarer
4988Visninger
AA

19. 6. december - Del 3

 

6. december 

Del 3

 

Det var først da hun tog fat håndtaget på døren til sit værelse, og samtidigt tænkte på digtet fra i dag at det gik op for hende, hvad der blev ment, og med det samme glemte hun alt om Caroline, og hendes mystiske navn.

"Husk at holde fast." skulle ikke forstås som om at hun skulle blive stædig og fortsætte sin søgen, men i stedet skulle det tages helt bogstaveligt! Det var selvfølgelig fordi hun skulle holde på snekuglen!

Fuldstændig sikker i sin sag nærmest sprang hun ind på sit værelse og fandt snekuglen frem. Den lille genstand sendte små kuldegysninger igennem hende, og lige som de andre gang hun havde rørt den, var det nærmest som om hun kunne mærke dens overnaturlige kræfter. Det var det der egentlig gjorde at hun helst bare ville kigge på den uden at røre den.

Hun tog en dyb indånding og satte sig ned i sin skrivebordsstol. Hun var langt fra sikker på at hun ville få succes, men inderst inde havde hun det bare som om at det var rigtigt. Hun kunne mærke det.

"Lad ham komme, lad ham blive," sagde hun højt og knugede om snekuglen. Sneen inde i den begyndte lynhurtigt at fyge vildt om drengen og hans hund, og en utrolig kold luft spredte sig i hele værelset, som havde hun åbnet et vindue. Hårerne i hendes nakke begyndte at rejse sig og hun fløj rundt på stolen, da hun mærkede et blik i nakken. Et lille chok fandt vej igennem hendes pulserende krop da den asiatiske dreng stod foran hende. Høj, smilende, lyslevende og med den hvide hund ved sin side.

"Goddag Linea," smilede han. "Mit navn er Lucca og det her er Calisto." Han rakte ikke en hånd frem, men blev bare stående midt i hendes værelse, imens smilet på hans ansigt syntes at blive større og større.

"Hvem er du?" Linea skubbede automatisk sin stol lidt væk fra ham, og tænkte ikke rigtigt over hvad det var hun spurgte om. I virkeligheden havde han jo lige præsenteret sig.

"Drengen fra snekuglen?" Han så spørgende på hende.

Linea besluttede i stedet at omformulere sit spørgsmål. "Hvorfor er du her?"

"Fordi du har brug for mig?" Han bibeholdt det spørgende blik.

Lineas hjerte hamrede i brystet på hende, og situationens alvor begyndte langsomt at synke ind. Der stod en fremmet dreng og hans hund på hendes værelse, som tilsyneladende var kommet fra en snekugle, som hun ikke anede hvor kom fra, og det var tydeligvis hende der havde påkaldt ham. Hvad var det dog for en situation, hun havde plantet sig selv mid i?

"Okay." Hun trak vejret dybt. "Jeg har brug for dig. Men sagen er at jeg ikke helt ved hvorfor."

"Fordi jeg er den eneste der kan hjælpe dig." Han satte sig ned på sengen, og Linea kunne ikke lade være med at beundre ham lidt, imens hun undrede sig over hvem eller hvad han var. Var han mon overhovedet et menneske? Havde hun ikke vidst bedre havde han lignet en almindelig høj og ranklet teenager med lidt ekstra skæve øjne og kort sort hår, men hun var inderst inde godt klar over at det var han absolut ikke.

"Jamen hvad er det helt præcist du kan hjælpe mig med?" Linea studerede snekuglen der nu var tom. Der var kun van og sne tilbage i den, og pludselig virkelig den utroligt kedelig og værdiløs.

"At fuldføre din opgave."

"Jamen hvad så med min søster?"

"Din søster?" Lucca lignede et stort spørgsmålstegn. "Var Chelina ikke din veninde?"

Lineas hjerte fløj op i halsen igen og hendes mave slog en kolbøtte. "Hvor kendte du Chelina fra?" spurgte hun og turde næsten ikke tro sine egne ører.

"Det er en længere historie.." Lucca tøvede lidt. "Men for at forklare det kort så stod hun i samme situation som dig for præcis et år siden."

"Hvilken situation var det helt præcist?"

"En situation hvor hun havde mistet en hun holdt meget af også var desperat efter at finde ud af hvad hun skulle gøre." Lucca pillede diskret ved Calistos halsbånd, og virkede til at han helst ville skifte emne. Men Linea vidste ikke, hvad det ellers var, hun skulle tale med ham om.

"Det er ikke det, som det her handler om, Lucca. Hold fokus."

Linea gispede og stirrede på den hvide slædehund, der så fra hende til Lucca med et bestemt og meget visdomsagtigt blik.

Ikke nok med at han havde påkaldt Lucca fra en magisk snekugle. Hun havde også påkaldt en talende hund.

 

Lucca var ganske rigtigt den eneste, der kunne hjælpe Linea. Men Lucca var ikke nogen særlig erfaren Axus, og det var ikke før lykkedes ham at hjælpe nogle mennesker som Linea. Mennesker, som var de eneste, der i virkeligheden kunne hjælpe ham.

Desuden skulle Linea også til at passe på med hvad hun lavede. Nogle mennesker var værd at holde fast i, og andre var ikke..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...