The Snow Globes

December er ikke nogen sjov måned for Linea. Sidste år forsvandt hendes bedste veninde på selveste juleaften, og der har ikke været spor af hende siden.
Men da Linea vågner op første december og finder et uddrag af et digt på hendes bord begynder det forbudte håb alligevel at spire, og da hun modtager en snekugle, der virker til at være nøglen til hele mysteriet, bliver hun utroligt nysgerrig, men også utroligt bange. Hvad er det for en opgave som digtet prøver at fortælle hende om?
Alvoren i opgaven går dog langsomt op for hende og i desperationen for at finde svar opsøger hun drengen Lucca, som tilsyneladende er den eneste der kan hjælpe hende. Men det går hurtigt op for Linea at Chelina ikke er noget tilfældigt offer, og at hende og Lucca ikke er helt uskyldige. Er prisen for Chelinas liv overhovedet til at betale, og er Lucca overhovedet den som kan hjælpe hende?
Ting er ikke som de udgiver sig for at være og Linea opdager hurtigt at det ikke er alle svar hun ønsker at finde..

125Likes
212Kommentarer
4953Visninger
AA

17. 6. december - Del 1

 

6. december

Del 1

 

Det var helt hvidt uden for, da Linea trak gardinerne på hendes værelse fra. Selvom det stadig var mørkt uden for så så det nærmest ud som om at jorden lyste himlen op, og ikke omvendt, som det jo ellers normalt var.

Normalt villle hun have lavet et kapløb med Patricia om hvem der kunne få hurtigst tøj på og komme ud i sneen, men i dag gav det faktum, at der lå 10 cm sne udenfor, hende blot lyst til at begynde at græde. Ind til videre havde hun ikke givet tårerne lov at falde, men hun hun kunne godt mærke på sig selv, at de snart ville løbe fra hende. Sneen ville desuden også ødelægge de allersidste chancer for Patricia, hvis hun nu alligevel skulle være flygtet ud i skoven.

Hun prøvede at udskyde at finde digtet, som hun vidste lå under Twilightbogen, frem. Hun var utroligt bange for at blive skuffet, og utroligt bange for, at der ville gå endnu en lang dag uden at hun ville komme tættere på svaret.

Hun ville ikke have nerver til at gå fra værelset uden at have læst det, men hun kunne stadig godt gå rundt og tage tøj på imens hun blot holdt øje med det. Hun brugte så lang tid hun overhovedet kunne på at børste håret, og for en gangs skyld tog hun sig tid til ikke blot at finde noget tilfældigt tøj. Uden at hun ville det begyndte hendes hjerte at hamre jo længere hun trak det ud. Til sidst måtte hun smide de to bluser som hun ikke kunne vælge imellem fra sig på gulvet, og tage digtet. Hun blev jo nødt til at læse det før eller siden alligevel.

 

Husk at holde fast

Giv aldrig op

Selv når livet slår et kast

Må du aldrig sige stop

 

Magtesløsheden fyldte hende langsomt og uden at hun rigtigt opdagede det gled papiret ud af hendes hænder, og faldt ned på gulvet. Hun kunne næsten ikke bære skuffelsen.

Som hun satte sig ned og gav sig selv lov at synke ordene i digtet gik det op for hende, hvor naiv hun i virkeligheden havde været. Hvordan havde hun egentligt fået sig til til fuldt og fast at tro på, at digtet kunne hjælpe hende? Hun anede ikke hvem der havde sendt det, og i virkeligheden kunne det jo være hvem som helst. Hvad nu hvis det blot var en eller anden joke hun var blevet offer for? Hun kunne nævne mange fra hende skole, der kunne have fundet på sådan noget blot for at drive hende til vanvid.

Snekuglen var vel egentligt det der fik hende til at holde fast, selvom det virkede umuligt. Det faktum at det åbenbart kun var hende, der kunne se drengen gjorde hende sikker på, at der var nødt til at foregå et eller andet. Hun skulle bare finde nøglen.

Hun gik slukøret ned i køkkenet. Det var torsdag så hun havde kunnet sove en smule længere end de andre hverdage, men hun følte sig på ingen måde udhvilet. Det var ved at være mange dage siden hun sidst havde sovet ordentligt.

Miranda og og Christian var allerede taget på arbejde, og Linea var alene i huset. Det føltes helt underligt for hende fordi al påstyrret som Patrcia normalt lavede nedenunder plejede at vække hende. I dag havde hun sovet helt til hendes vækkeur ringede. Eller... Det var i hvert fald ikke larm, der havde holdt hende vågen.

Stilheden virkede tung, og hun kunne ikke lade være med at føle sig en smule forfulgt som hun gik rundt der i køkkenet og fandt en tallerken, hvorefter hun puttede toastbrød i risteren og fandt noget smør i køleskabet. For første gang i mange år var hun rigtigt utryg ved at være alene hjemme. Det var tydeligt at hvem end der havde taget Patricia så var det hende de var ude efter. Ellers ville digtet ikke have bedt hende om at blive ved med at prøve. Alligevel overvejede hun ikke det mindste at lade være med at lytte. Hun måtte finde sin søster, lige meget hvad prisen så var.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...