I will leave without traces


0Likes
3Kommentarer
592Visninger
AA

1. Let me introduce myself

 

Jeg så mig over skulderen og anede fodspor i det våde sand ved vandkanten. Den eneste lyd i mine ører var det rolige hav der slog fredligt mod sandet. Stranden var til min fordel ubefolket hvilket især var et held i højsæsonen. Jeg støttede mig op af den fugtige klippe inden jeg trådte igennem grotten og nåede ud på den anden side hvor hverken strandpromenaden kunne ses eller høres. Et lille hul på stranden, omringet af klipper. Blot et lille ubetydeligt hul folk passerede når de gik deres kvalmende romantiske aftenture på stranden. Jeg satte mig i det våde sand.

  Følelsen af det kølige vand der kæmpede sig igennem mine cowboyshorts virkede afreagerende mod min frustrerede krop. Jeg kastede armene bagud og støttede mig på dem. Derefter lagde jeg hovedet tilbage og lukkede øjnene indtil solen havde givet afkald på sin vagt og taget de lilla nuancer på himmelen med sig. Jeg havde ingen tidsfornemmelse og vidste ikke hvor langt tid jeg havde befundet mig i min trance, men det eneste lys omkring mig var nu månen der reflekterede i havet, og stjernerne der funklede på den skyfri nattehimmel. Den aftenlune californiske vind blæste og satte mit løse hår i bevægelse. Igen lukkede jeg øjnene og nød min tilværelse. Alene. Jeg nulrede mine fingre ind i det tørre sand og lod det langsomt sive ud af mine hænder. Et fornøjet smil bredte sig på mine tynde læber. Vinden lod sig igen mærke og jeg rejste mig. Langsomt tog jeg et blidt tag i enden på min top og trak den over hovedet. Det samme gjorde jeg med mine gennemblødte shorts og hev dem ned om anklerne. Undertøjet foldede jeg pænt sammen og lagde oven på toppen for at undgå sandets irritation når jeg skulle påklæde mig igen. Derefter gik jeg ud i vandet. Havet slikkede sig op af min krop og fik hårene i nakken til at rejse sig samt gav mig gåsehud langs armene. Det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg dykkede under.

 

Jeg vågnede til solens skarpe stråler der ihærdigt kæmpede sig vej gennem mine hvide gardiner. Hvilket smart træk det var, at købe halvgennemsigtige blondegardiner til et værelse vendt mod øst. Jeg samlede mit hår i en hestehale og gned blidt mine øjne, efter at have trukket i noget acceptabelt hyggetøj. Vinduet stod let på klem og afslørede strandens befolkede liv. Jeg trak gardinerne fra og betragtede kort turisterne hoppe fjollet rundt i det glohede sand alt imens de resterende ledte efter ledige liggestole. Et lille underholdt smil viste sig i min mundvig.

  Kaffemaskinen bryggede højlydt kaffen og jeg frygtede jeg ville vække mine forældre. Dog var det aldrig sket før, men en skønne dag. Måske. Jeg stillede servicen samt brødkurven og de to kopper kaffe op på en lille bakke og greb stramt om hankene på bakken. Jeg fik trykket håndtaget i bund med min albue og skubbet døren op med numsen og let på tå satte jeg bakken på mors sengebord. Jeg listede hen til Thomas’ krybbe og betragtede det lille mirakel der med ubesværet vejrtrækning lå og sov. Iagttagende lagde jeg hovedet let på skrå og betragtede hans fine fingre, der hvilede på bamsen fra hans første fødselsdag. Jeg strækkede mig indover for at lirke vinduet op så der kunne trænge frisk luft ind i værelset, men uheldigvis knirkede vinduet og mor gav lyd fra sig. Jeg mødte hendes blik på vej ud og så hende gribe ud efter kaffen med et lille smil i min retning.

 

Solen fuppede som sædvanlig byen til at tro dagen var langt længere fremme end som så. Gadesælgerne var først ved at få øjne nu og butikkerne gjorde klar til endnu en serviceminded arbejdsdag i denne solrige højsæson. Jeg trådte ind på den lille cafédiner trods ”Lukket”-skiltet på døren. Den lille klokke gav lyd fra sig og de trætte medarbejdere fjernede uopmærksomt blikket fra døren da de så mig. Carl mødte mit blik og satte gang i blenderen bag baren. Jeg satte mig på de bløde barstole og holdt ham ved selskab imens han fiksede min sædvanlige bestilling.

  ”Godmorgen, miss Charlotte,” hørte jeg ham mumle ud af søvnige læber. Jeg afslørede et morgenfrisk smil.

  ”Godmorgen, Dimitri.” Rynkerne i hans mørke hud tydeliggjorde sig da han løftede blikket fra sit arbejde på bordet. Jeg smilte blot bredere og hans glæde var nem spotte i hans livlige øjne. Han fyldte to to-go termokopper med indholdet fra blenderen og rakte mig dem.

  ”Smoothie i termokopper. Jeg forstår det stadig ikke,” lo jeg imens jeg rakte ham hans betaling.

  ”Det gør ingen af os,” svarede han med et kækt smil. ”Hav en god dag, min søde.”

 

Jeg fortsatte mit ærinde ned gennem gågaden og betragtede mine befolkede omgivelser. De ældre damer gik med deres discountvifter og forsøgte ihærdigt at forblive tempererede imens børn løb gennem ben og boder og legede med butikkernes skrammel og sjove souvenirs. Forældrene i hælene på dem og de lokale borgere i færd med, at reklamere, for den kommende strandfest i form af bannere og dekorationer. Et populært event for både lokale og turister.

  Forude så jeg mit mål. En lille moderne middagscafe, der allerede nu husede næsten maksimum af det antal mennesker de kunne rumme. Det var uhøfligt af mig sådan at trænge på, men nu fik han øje på mig så der var ingen vej tilbage. Fraværende tog han imod den sidste bestilling og gik mig derefter i møde.

  ”Hej,” mumlede han uendeligt tiltrængt ind i mit hår idet han lagde armene om livet på mig. Jeg forsøgte bedst muligt at omfavne ham ligeså men de to kopper i min hånd forhindrede mig i at fuldføre det. Da han endelig skubbede sig væk fra mig, fangede han mit blik. Jeg løftede kopperne op foran ham og hans velkendte, generte smil afslørede sig da han tog imod den ene. Sammen gik vi gennem caféen og inden vi gik ind i personalelokalet afleverede han sine bestillinger i baren. Vi satte os på en stol adskilt af et lille bord imellem.

  ”I har travlt i dag,” fastslog jeg. Han nikkede.

  ”To familier ventede udenfor før åbningstid.” Jeg løftede imponeret mine øjenbryn.

  ”Så burde jeg ikke holde dig hen,” konstaterede jeg og han ændrede straks mine til et ivrigt ansigtsudtryk. Han strakte sine arme ud imod mig og foldede sine hænder ud. Jeg lagde blidt mine i hans.

  ”Jeg har alt den tid du vil have.” Han virkede pludselig desperat efter at lade mig det forstå.

  ”Det kan godt være din chef er uenig,” drillede jeg sarkastisk, men med seriøse undertoner.

  ”Han skal ikke komme imellem os. Det ved du.”

  ”Marc…” mumlede jeg forlegent. Jeg tog mine hænder til mig, og til mit held lod han det ligge. Disse uoverensstemmelser var ikke ukendte for os. Han skulle ikke bindes til mig, men hans egen tolkning af situationen var, at det lå i hans natur. Jeg rejste mig beslutsomt og han forstod jeg ikke ville rokke mig. Jeg drak resten af smoothien og gik ham i møde da han stillede sig op. Han lagde sine varme hænder på mine hofter og så melankolsk ind i mine øjne med det samme dybe blik han altid så på mig med når jeg forlod ham. Da han langsomt bøjede i nakken ned mod mig, tog jeg overhånd og låste hans hoved fast imellem mine hænder. Jeg kyssede ham på den ene kind. Ud fra hans greb om mine hofter at bedømme, var jeg ikke sluppet udenom endnu. Hans fingre legede med mit hår inden de ømt kærtegnede min kind. Han fjernede ikke blikket fra mig. Jeg smilte blot smigret imens jeg forsvandt ind i hans grønne øjne. Men min viljestyrke slog til igen da han igen fugtede hans læber og lod dem søge ned til mine.

  ”Jeg må gå nu,” hviskede jeg.

  ”Ja,” opgav han med et dybt suk. ”Men jeg ville ønske du blev.”

  Og der lå så meget i de ord.

Endelig faldt freden over os. Jeg var langsomt sunket længere og længere ned i positur og lå nu i en akavet stilling med Thomas hvilende til dels i mine arme og i sengen. Jeg så mod det digitale ur og flakkede derefter over til krybben. Jeg kunne godt ligge fem minutter mere med ham. Jeg trak forsigtigt min arm til mig og lagde mig til at betragte ham. Det føltes som om han kom til verden i går men mit bånd til ham var stærkt som tusinde dage i krig som makkerpar. Som sædvanlig faldt mit blik i staver ved hans bryst. Mit fokus på hans lykkelige åndedræt forårsagede at jeg ikke hørte min mor åbne døren ind til det mørke værelse. Hendes velkendte trætte øjne under det pjuskede, blonde hår var livlige og glædesfyldte.

  ”Gæt hvem der er kommet forbi,” halvhviskede hun og jeg smilede blot til svar.

  ”Du kan bare sende ham op, mor.” Hun nikkede forstående men nærmede sig alligevel sengen.

  ”Far fangede ham på vej op.”

  ”Vær nu søde imod ham,”  lo jeg halvhjertet for mig selv imens jeg forestillede mig scenariet. Hun satte sig forsigtigt ved min og Thomas’ side, imens hun smilte sit moderlige, varme smil.

Jeg frygtede hvad der mon var i vente.

  ”Din far og jeg tænkte på, om det ikke var en idé, at kigge ned til strandfesten i morgen.” Jeg samlede mine øjenbryn. Hun fortsatte usikkert imens hun kørte en lok af mit hår om bag mit øre.

  ”Vi synes du skal tage ud og more dig.” Hun puffede til min skulder og blinkede med det ene øje. ”Vær lidt ung og dum,” grinte hun. Jeg fnes og så ned i mit skød.

  ”Jo, selvfølgelig. Hvis I synes,” overgav jeg mig. Hun trak i smilebåndene og gik derefter. Få sekunder efter hørte jeg ham på trappen, inden han til sidst viste sig i dørkarmen. Jeg sendte ham over til mig med et smil. Et lille mumlende hej forlod hans læber imens. Han satte sig overfor mig og lod straks hans håndryg ae min arm. Hårene rejste sig i nakken på mig inden jeg viljestærkt greb Thomas og bar ham over i krybben. Jeg lod hans hoved falde blidt mod den lyserøde pude mormor havde syet i anledningen af min egen fødsel. Marc stod nu bag mig med al hans varme og tiltrækningskraft. Jeg lukkede øjnene imens jeg nød hans kærtegn op langs mine arme. Inden længe mærkede jeg også hans hage, der skubbede mit hår væk så han kunne kysse min hals. Jeg vendte mig i et manglende hjerteslag. Kun lyset fra månen gjorde det muligt for mig at se hans øjne i mørket. Han spildte ingen tid, idet vi udvekslede samme lidenskabelige blikke. Mine tæer krummede sig i takt med gåsehuden der spredte sig overalt på min krop da jeg mødte hans velkendte, varme læber mod mine. Jeg nulrede mine svage fingre ind i hans karamelfarvede hår og pressede mig ind mod ham. Disse øjeblikke hvor jeg gav efter var magiske. Han lagde hele armen omkring mig og trak mig så tæt ind til ham at jeg nærmest kunne mærke hans hjerteslag. Jeg stillede mig let på tå og stoppede derefter kysset. Mit blik mødte hans.

  ”Tag med til strandfesten med mig,” hviskede han.

  ”Hvor tilfældigt at jeg skal høre dette to gange på samme dag,” svarede jeg mistænksomt. Han smilte fjoget.

  ”Jeg har måske komme til at sende din mor i forkøbet,” lo han med en dyb og tilfreds latter.

  ”Kujon,” drillede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...