Kærtegn af naturen

Et meget gammelt digt. ;)

0Likes
0Kommentarer
413Visninger
AA

1. Kærtegn af naturen

Dagene går og jeg sidder her ved mit skrivebord,
Jeg kigger ud på verden som den glider forbi.
Mit blik falder på markens grønne høst,
Disse kornplanter er så sarte hver for sig,
men sammen bruser de i vinden som havets bølger.
Jeg tænker på,
hvor vidunderligt det ville være,
at svømme deri.
Jeg tænker mig,
det ville kilde,
men hvilket kærtegn af den menneskelige krop det ville være.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...