Rør mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jul. 2013
  • Status: Færdig
Rør mig, værn om mig, hold mig, giv aldrig nogensinde slip igen.

3Likes
2Kommentarer
754Visninger
AA

3. Siger fra

Når du er sammen med ham lader du døren stå åben, og måske er det en åben invitation til mig, men jeg har aldrig brugt den, ikke før nu, hvor jeg stormer ind og jeg stiller mig foran fjernsynet som kører, jeg stiller mig op foran dig og ham, og han stirrer på mig med medlidenhed, og du kigger på mig med øjne fulde af sorg, øjne der ikke forstår noget, og jeg slukker fjernsynet, og du kan mærke at noget er galt, selvfølgelig kan du det, for ellers ville jeg ikke være kommet ind, og du rejser dig op og går hen mod mig og han sætter sig op og læner sig fremad i sofaen, og du kommer hen mod mig med armene ude, og jeg trækker dig ind til mig i et hårdt kram, og jeg giver ikke slip på dig, men efter et par minutter bløder jeg op og holder ikke nær så hårdt om dig, men står bare stille med dig i min favn og indsnuser din duft, velvidende at det jeg vil gøre nu kan få mig til at miste dig for evigt, men hellere det end at leve i denne cyklus af smerte, og jeg kysser dig på halsen og kan mærke dit smil mod min hud, og jeg kigger over på ham, og jeg trækker mig lidt væk fra dig.

"Jeg elsker dig," mumler jeg. "Men det er mig eller ham." Så snart jeg har sagt det fortryder jeg, for pludselig ser jeg al smerten komme frem i dine øjne, alle de mange års smerte vi har forvoldt hinanden, som du har gemt på inde i dig selv, og jeg kysser skal lige til at græde, men jeg vil ikke have, at dit sidste minde om mig skal være et tårevædet et, så jeg presser læberne mod din pande, kigger på ham, kigger dig i øjnene, og vender mig om og går ud af dit hjem, ud af din lejlighed, ud af det sted jeg har tilbragt det meste af min tid, stuen med det lille fjernsyn, stereoanlægget ovenpå, de hvide altandøre, den bløde sofa, køkkenets hårde gulv, skabene af træ, bordpladerne, badekarrets lyserøde forhæng, spejlet med de små noter på, din store seng, din lille dyne, den måde du altid lå i din seng på, krøllet sammen med benene op under dig, et lille væsen fyldt til randen med smerte, kun to mennesker til at styre hende, to mennesker som gav hende al den smerte, og to mennesker som gav hende kærlighed, den lille sengelampe og den store kommode med alt dit tøj i og hele lejligheden dufter af dig.

Og jeg hamrer min dør i og glider ned mod den, jeg sagde fra, jeg lader dig sige fra, jeg prøvede, og tårerne strømmer ned af mine kinder, gør min bluse våd, og jeg tager den af og kyler den gennem lokalet, jeg trækker knæene op under mig og hviler hovedet i hænderne, og jeg føler mit hjerte gå fra hinanden, og jeg føler mit hoved splintres, jeg føler min hjerne eksplodere, og jeg føler  alting lige nu, jeg tænker på dit ansigt da jeg gik, dine store uforstående øjne, din lille mund, hvordan dine øjne fyldtes med tårer, hvordan dine læber dirrede, og jeg husker hans blik, fyldt med smerte, han vidste at det var forbi på den ene eller den anden måde, at du enten ville være hans for evigt uden pauser med smerte, eller at du ville opgive ham forevigt og være min uden al smerten.

Jeg kravler væk fra døren og hen til min seng, i det lille rum, og det får mig til at tænke på, at jeg ved ikke hvordan du har klaret dig, men din lejlighed er betydelig større end min, for når man går ind er der køkkenet til den ene side, badeværelset og soveværelset til den anden, og ligefrem er stuen med den lille altan, som du af en eller anden grund aldrig har været ude på, og når du åbner min dør går du ind i et lille rum, med de to store vinduer i enden af værelset, min seng skubbet helt op af væggen, køkkenet overfor sengen, to diske, et komfur og et køleskab, og fjernsynet i den ene vindueskarm, og badeværelset lige inden for døren, og ikke mere, et lille rum hvor alt er presset ind så det lige kan være der, og dit er flere rum, et større køkken, en større stue, en større lejlighed, og ingen ved hvorfra du har fået alle de penge, ikke engang mig.

Jeg føler ikke at jeg har kræfter til at kravle op i min seng, så jeg sætter mig op af den og læner hovedet tilbage, og jeg lukker øjnene og prøver at lukke alt ude, jeg glemmer helt alting, og jeg tror faktisk at jeg falder en smule i søvn, og derfor hører jeg ikke at døren bliver åbnet og jeg hører hende ikke gå lydløst hen over gulvet, men jeg kan mærke da hun sætter sig ved siden af mig, og hun læner hovedet op af min skulder og tager min hånd, som hun trækker op til sin mund og kysser og så sidder hun med begge hænder og leger de fem fingre jeg har på den hånd, mens jeg dovent løfter hovedet, åbner øjnene, og kigger på hende, mens hun snøfter, og hele hendes ansigt er hævet og hendes øjne er røde, hendes hår er sat sjusket op, og jeg kysser hende forsigtigt i håret, som får hende til at kigge på mig.

"Jeg elsker også dig," mumler hun grådkvalt og tårerne vælter op i hendes øjne igen og hun tager hænderne til sig for at beskytte ansigtet, og jeg trækker hende op på mit skød, hvor hun ligger lidt og kærtegner de fremhævede muskler på min nøgne mave, og jeg smiler ned til hende, og på den måde hun ligger der ligner hun et helt lille barn.

"Hvad skete der?" spørger jeg og tørrer en vildfaren tåre væk fra hendes kind, og hun trækker på skuldrene, ved ikke helt hvordan hun skal forklare det, og der går flere og flere minutter, hvor hun bare trækker vejret tungt og leger med fingrene på min mave.

"Han spurgte mig om jeg vidste hvad jeg ville vælge, og jeg svarede ikke, men blev ved med at kigge efter dig, for jeg kunne ikke finde ud af om du var seriøs eller ikke, og han troede at jeg helst ville have dig, men jeg vidste det stadig ikke, og så blev han sur og råbte af mig," sagde hun og tog en dyb indånding, inden hun snakkede videre. "Det var højt og larmende og han slog mig på kinden og da han gik begyndte jeg at græde, men jeg vidste godt, at det var fornuftigt nok, for havde jeg været alene og haft tid til at tænke, så ville jeg have valgt dig, selvfølgelig ville jeg have valgt dig frem for ham, for når det kommer til stykket, så er du der meget mere for mig end han er."

Jeg kunne ikke lade være med at smile. "Så du er kun min nu?" spurgte jeg for at være helt sikker og hun nikkede og kiggede op på mig, og jeg kunne med det samme se at hendes venstre kind var mere rød end den anden og et meget let håndaftryk kunne også ses, og jeg tog hånden op for røre ved hendes kind og jeg havde virkelig lyst til at kysse hende, og ikke de der små kys som hun altid gav mig før han kom tilbage, men et rigtigt kys, og da jeg så hendes øjne falde ned på mine læber vidste jeg at hun tænkte det samme, og da jeg strammede grebet af hendes kind og trak hendes ansigt tættere på mit, blev hun først lidt forskrækket, men så smilede hun og strakte sig for at mindske afstanden mellem vores læber, som kort efter mødtes i det bedste kys jeg nogensinde havde oplevet.

Uden at vide det, nærmest som en refleks, trak jeg blusen af dig, og du gjorde ikke noget for at stoppe mig, og ikke lang tid efter lå jeg ovenpå dig, og vi var begge kun i undertøj, og hver gang jeg lod mine læber røre ved dine kunne jeg mærke alle dine følelser boble indeni dig, og jeg vidste at jeg ville være fuldstændig ligeglad med, om du så havde valgt ham fremfor mig, og kun var kommet tilbage for at fortælle mig det, jeg ville være fuldstændig ligeglad med, om det her skete en dag hvor du stadig var sammen med ham, jeg var bare glad for at det skete, og jeg var ligeglad med hvad der ville ske bagefter, jeg var ligeglad med om du gjorde det fordi du var oprevet, og jeg var ligeglad med om du gjorde det fordi du havde medlidenhed med mig, jeg var fuldstændig ligeglad med hvorfor du gjorde det og hvad det ville betyde for os, for faktisk ville jeg slet ikke have at noget ændrede sig, og jeg havde set dig så mange gange i undertøj, at jeg var glad for at du for en gang skyld ville tage tøjet af foran mig, og jeg var glad for at det var under de her omstændigheder, og jeg var glad for at jeg endelig havde fået lov til at kysse dig rigtigt, og jeg var glad for dig.

Og det var derfor, at da jeg fik at vide at du havde begået selvmord, så ramlede hele min verden sammen og det føltes som om jeg også skulle dø, og det var der jeg overvejede mere end nogensinde, om jeg ikke også bare skulle begå selvmord, for vinduet kom tættere og tættere på hver dag, men da jeg fik det sidste brev du nogensinde skrev til mig, din allersidste besked nogensinde til mig, så vidste jeg hvor selvisk det ville være af mig at begå selvmord, ligesom det var selvisk af dig, selv om jeg ikke bebrejder dig, og det gør han nu heller ikke, men det er heller ikke fordi det gør det nemmere at forstå hvorfor du gjorde som du gjorde, for jeg var så glad for dig, og du var engang så glad for ham, og du virkede så glad for mig, men hvor mange gange jeg end har tænkt på, at det hele nok bare var en illusion, så kan jeg ikke få mig selv til at tro på det, for jeg var så glad for dig og du var så glad for mig, og jeg forstår stadig ikke hvorfor du begik selvmord, for det fik næsten mig til at begå selvmord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...