Rør mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jul. 2013
  • Status: Færdig
Rør mig, værn om mig, hold mig, giv aldrig nogensinde slip igen.

3Likes
2Kommentarer
745Visninger
AA

2. Kravler op

Jeg kravler op fra mig selv og samler min krop og trækker på skuldrene og siger, at det er en ny dag, og prøver at komme over dig, men jeg ved, at du vil tænke på mig, for du ved faktisk godt, hvor ondt det gør på mig, selv om du ikke burde vide det, og din elskede ved det, men han prøver at ignorere det, for du er alligevel hans, så han kan ikke gøre noget, for når du er hans er jeg ingens, og når du ikke er hans er jeg din, selvom vi alle tre forstår systemet som det bare går år efter år, så hader vi det vel også alle sammen, han bliver såret, du bliver såret, jeg bliver såret mest, og det er også altid mig der ender med at bære jeres smerte, for når i finder lykken i hinanden igen giver i mig jeres smerte, så jeg har det endnu sværere, og når jeg kommer af med al min smerte giver jeg den til jer, og i ingen lykke har i hinanden mere, så kommer du med din smerte og overfører den til mig så jeg er splittet, og det holder aldrig op, men bliver ved med at gå i rundkreds, indtil en af os stopper den, og jeg håber at det sker snart, måske næste gang jeg bliver lykkelig igen vil jeg sige nej til at du kan græde ved min skulder, måske vil jeg sige at jeg ikke kan klare det mere, at du må finde dig en anden skulder, måske vil jeg smække døren i hovedet på dig, måske vil jeg bryde sammen i gråd bagefter, jeg ved det ikke, det gør ingen af os, men vi vil alle sammen ende med at græde, du fordi du højst sandsynligt mister mig, mig fordi jeg siger nej på grund af smerten, og din elskede fordi når du ikke har nogen skulder at græde ud ved kan i ikke blive lykkelige igen og så er der ingen kreds mere og jeres forhold vil måske ende, så enten er vi alle ulykkelige eller også er kredsen her, så hvorfor livet er så besværligt kan ingen af os besvare, det er så unødvendigt med vores kreds, jeres lykke, og vores gråd, al vores gråd ville være et helt hav, så meget smerte vi alle føler.

Jeg prøver at kravle ud af vinduet, men det er for langt væk, måske skulle jeg bare slutte kredsen med det samme, en kreds af ulykkelighed, jeg skulle måske ende noget jeg skulle have endt for lang tid siden, jeg prøver at række ud efter vinduet, men det er alt for langt væk og jeg kan ikke nå, åbner jeg det og falder ud lander jeg på jorden langt nede, så langt nede under mig, den jord ikke engang tyndekraften kan nå, den jord der kan slå luften ud af mig, den jord jeg nogengange længtes efter at mærke kun gennem vinduet, men den jord er for langt væk, og vinduet er for langt væk, jeg kan hverken nå eller stå, jeg kan ikke engang tage mig sammen til at åbne det, det er også for hårdt at gøre, jeg vil ikke væk, jeg vil bare ende det her forfærdelige spil vi alle har gang i, det er den nemme udvej jeg leder efter, men den er der ikke, for spillet bliver vel endnu mere ulykkeligt hvis jeg gør det, og jeg kan ikke, for jeg vil ikke ende mig selv, men bare spillet og jeg kan slet ikke få mig selv til noget af det, for selvom spillet er så uretfærdigt og gør os alle tre ulykkelige, så er det en del af livet på en måde, og jeg ville blive så meget mere ulykkelig af at miste dig, end af at være en del af denne kreds, som er blevet vores cyklus.

Jeg kan også bare blive, jeg kan blive i denne cyklus og vente til en af jer gøre noget, til du bliver træt af al den smerte han giver dig, til du indser hvordan han bliver ved med at lege med dit hjerte, eller til han bliver træt af at glemme sin kærlighed og huske den igen, og træt af at vide hvor meget han sårer dig og mig, det burde være ham der kunne stoppe det, for han har så meget andet, og når han forlader dig har du kun mig, du har kun mig at græde og ved og snakke med og danse med og kysse, og når du forlader mig så har jeg ingen, jeg har ikke nogen som helst, og mit liv giver ikke længere mening, jeg har ingen at snakke med, ingen at kysse, ingen at snakke med og ingen at græde ud ved, jeg har absolut ingen, og han har alle, han burde stoppe det, så vi to kan snakke og du ikke behøver græde mere, og vi kan danse sammen, så jeg også kan danse uden at være så ulykkelig, uden at føle mig tom og bare være glad, være ligesom dig og ikke tænke over hvem jeg er, slet ikke tænke når jeg danser, bare være mig selv, danse og være fri, han kan finde en anden, han burde finde en anden, græde ud ved en af sine venner, slutte den her cyklus og ende det hele, det burde ikke være dig, for så har du hverken mig eller ham, og det burde ikke være mig, for så har jeg ingen, det burde være ham, for han har mange at falde tilbage til, og så kan vi være glade sammen.

Det er ikke fordi du glemmer mig fuldstændig, når du tilgiver ham, du ringer stadig til mig og du går ture med mig, men det eneste tidspunkt du danser for mig er når du er trist og forladt, så sidder jeg foran dig og vi snakker i få minutter, men så tænder du musikken og begynder at danse, og det er altid på et tidspunkt mellem alle dine danse at han kommer, det er altid når du er så trist at du har lyst til at danse og når du danser bliver du glad og så kommer han, og i bliver genforenet, men jeg elsker dine danse og når du ringer til mig og du begynder at danse, så ved jeg at vores tid næsten er forbi og jeg er ked af at det altid sker der, for de bedste minder jeg har om dig er når du danser, men jeg ender altid med at ligge ulykkelig på køkkengulvet, mens han fortæller dig hvor meget han har savnet dig og at han stadig elsker dig og du tager imod hans undskyldning, og ironisk nok er det altid mig der lukker op for ham, for hvis du havde været alene ville du ikke engang have sagt noget til ham, men åbne døren på klem når du vidste at det var ham og så stirre på ham, og når han stopper med at snakke og også bare kigger på dig så vil du smække døren i igen, så det er faktisk også min skyld, at den her cyklus fortsætter, for hvis ikke jeg åbner for ham, så kommer han aldrig ind og så vil vi to fortsætte som vi gør, men jeg kan ikke lade være, for han ved altid når jeg er der og han råber og kalder på mig og jeg får så nemt medlidenhed med folk og jeg lukker til sidst op for ham, og du kigger altid såret på mig, som om du virkelig ikke vil have ham tilbage og det er faktisk dig der altid er ved at stoppe vores cyklus, men det er altid mig der får den til at fortsætte, og så kommer han ind og kysser dig og jeg sætter mig på køkkengulvet og græder og jeg kan mærke mit hjerte gå itu og jeg kan mærke det blive kastet rundt omkring mig og jeg kan altid høre jer kysse og det gør så frygteligt ondt på mig.

Hvis du virkelig ville ende det, så burde du skubbe ham væk og du burde sige, at du aldrig vil se ham igen, men i kysser altid og så skriger du lidt af ham og han smiler kækt til dig og snakker forsigtigt, og så går han og du sætter dig ud til mig og hjælper mig op eller du sætter dig ved siden af mig og bryder ud i gråd og det er altid vores sidste tid sammen, og næste dag kommer han tilbage og i bliver genforenet og du glemmer mig et øjeblik og så ringer du mig op og vi snakker, og jeg glemmer mit ødelagte hjerte et par minutter og du glemmer din elskede, og vi er bare os to, som vi nu engang altid har været, selv før du mødte ham og den her forfærdelig cyklus gik igang, bare os to.

Jeg kunne også vente til næste gang han ødelagde hende og hun kom for at græde ud ved mig og vi kun var os to et stykke tid, jeg kunne vente til hun ville danse for mig igen og han bankede på, og jeg kunne lade hende gå derhen alene, jeg kunne lade hende åbne døren på klem og jeg kunne lade hende stå og stirre på ham, og jeg ville bare sidde og kigge på, jeg ville lade være med at åbne, jeg ville lade være med at føle medlidenhed og hun ville ende det hele og jeg ville ikke starte det igen, selv om han ville komme igen de næste par uger, så ville jeg ikke lukke op og hun ville ikke lukke op, for han havde såret hende for meget at hun ikke ville lukke ham ind i sit hjerte igen, og den sidste dag han ville komme ville hun sige farvel til ham og de ville ikke se hinanden igen, det hele ville være fortid, og så ville der bare være os to, og jeg ville kunne få hende for mig selv, og vi ville bare være os to, os to som vi havde været før han kom, kun dig og mig.

Tårerne begynder at trille ned af mine kinder, for hvad hvis du lukkede op for ham, hvad hvis du lukkede ham ind i dit hjerte igen, og hvordan ville det ændre på det hele, hvis det var dig der lukkede op for ham og ikke mig, så ville han måske ikke forlade dig igen, så ville i måske være sammen resten af livet, og hvad ville jeg så ende med, hvem ville jeg så ende med at blive, og hvad med dig og mig, hvad ville der ske med os, og hvad ville der ske med mit hjerte, jeg måtte sørge for at du ikke lukkede op, jeg måtte få dig til at huske, hvor dårlig han havde været, hvad han havde gjort med dit hjerte, jeg ville fortælle hvad det havde gjort ved mit hjerte, og jeg ville fortælle at det eneste jeg ønskede var dig, men det kunne jeg ikke hvis du var hans, og jeg var ligeglad med på hvilken måde jeg ville få dig, jeg ville bare være din, og jeg ville have at du var min, jeg ved at hvis du lukkede op for ham, så ville jeg dø, jeg ville bogstavelig talt hoppe ud af det vindue, som jeg nu ikke kunne nå, og jeg ville falde hele vejen ned på asfalten, som var så langt væk, og jeg ville mærke vinden suse forbi mig og smerten bagefter, og jeg ville glemme dig og mit hjerte, og du ville græde til min begravelse og du ville blive fortvivlet og ikke vide hvad du skulle gøre af dig selv, det ville der ske hvis du lukkede op for ham og jeg ved ikke om han så ville være i stand til at få dit fortvivlede jeg på plads igen, om han ville forlade dig og hvad der så ville ske med dig, jeg ved ikke om han ville være i stand til det ligesom jeg er, ligesom jeg er fordi jeg er så meget bedre for dig end ham du er sammen med lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...