Var det hele en drøm? + 12 år

Historien foregår i København, i år 2019. Den handler om en pige ved navn Kira, som oplever en masse ting, og prøver at finde ud af om det hele bare er en drøm, eller om det sker i virkeligheden. Hvad hun oplever, må du jo læse dig frem til, men læsning er på eget ansvar! Jeg fraråder at læse den, hvis man er meget følsom, eller ikke er fyldt 12 år

1Likes
0Kommentarer
468Visninger
AA

1. Professer M

Den 18 årige Kira havde lige taget sine sorte jeans, og sin lilla tunika på. (Fordi hun skulle i byen med sine venner.) Da det ringer på døren. Kira åbner døren, og der står en høj, blond mand. Kira kan se på mandens jakke, at han hedder "Professor M" Kira ligger også mærke til at han har et par sorte handsker på, hvilket er ret underligt, iforhold til det næsten er sommer.

- "Er du Kira Jepsen?" Siger professoren

- "Ja, men hvorfor spørger du? Og hvor har du min adres..."

***

Kira kan ikke få sine øjne op, men kan mærke hun ligger i en dobbeltseng, bundet på hænder, fødder og har en klud for munden. Hun kan i baggrunden høre nogle biler køre hurtigt forbi. Først går hun lidt i panik, og prøver at rejse sig op og løbe sin vej, men rebet holder hende nede. Så prøver hun at vride sig løs, men efter lang tid, giver hun op.

Hun prøver at holde hovedet koldt, og finde ud af hvor hun er. Hun for til sidst samlet sig nok, til at kunne kigge rundt, og finde ud af, at hun er i et køligt og dystert rum. I det ene hjørne står det en gammel, slidt og grim lænestol. Ved siden af lænestolen er der en ventilationsskakt. Lidt længere væk står der en sofa, med hendes tøj hen over ryglænet. Hun kigger ned af sig selv, og ser hun har en hvid, lårkort og nedringet natkjole på.

Hun prøver at tænke klart, men hun kan ikke tænke på andet, end en film hun så aftnen inden. Som handlede om en pige der blev kidnappet, og voldtaget, mishandlet, og til sidst smidt i en sø. Det næste hun tænker er om hun nogensinde vil komme til at se sine venner, sin familie, og sin nye kæreste igen. Hun er lige ved at græde, men tillader ikke sig selv at græde, tillader ikke sig selv, at tro alt håb er ude. Hun begynder at nynne sin yndlings sang, lukker hendes øjne, og tænker på alle de gode minder, hun har haft i sit liv.

Ligepludselig mærker Kira nogle kolde mandehænder på hendes overarm. Hun spærre hendes øjne op, men kan ikke se andet end sort mørke. Så høre hun en stemme hviske:

- "Rolig! Jeg er her for at få dig fri! Jeg har selv været taget til fange, og hjælper dig med at flygte!"

Kira rysrede skræmt på hovedet, så manden svarede:

-"Hvis ikke du følger med mig, ender du ligesom så mange andre piger herfra, med at blive voldtaget, misbrugt og dræbt ! Men valget er selvfælgelig dit.. Men hvis du tager med mig. skal du gøre som jeg siger!"

Nu nikkede Kira meget bestemt på hovedet, og manden bandt rebende op, tog hende i hånden, og viste hende hen til ventilationen, og videre ud gennem den.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...