Bør jeg?

...

3Likes
3Kommentarer
245Visninger

1. Burde jeg?

Det øsede ned. Regnen tvang mig fremad. Ud på den tomme sti som skreg af tomhed. Ensomhed. Våde skinnende perler fra mine blanke øjne, blandede sig med den tykt flydende tjære, som løb i lange baner ned over mine iskolde kinder. Alt så gråt, mørkt og utydeligt ud. Jeg anede en ensom gadelygte i det fjerne, som lyste broen op. Jeg løb og løb. Jeg løb for at gøre en ende på det hele. For hvert et skridt jeg tog, var ét skridt nærmere stjernerne. Jeg stod langs broens gitter. Jeg fyldte mine lunger med den friske luft, og åndede langsomt ud igen. Jeg klatrede ud på den anden side af gitteret og stilte mig med ret ryg. Jeg kiggede ud mod det sorte vand. Det var nu det skulle gøres, og det var nu det gjaldt. Al ensomheden, al smerten ville forsvinde på bare ét enkelt skridt. Det hele ville forsvinde, hvis jeg bare lod én enkel hånd mere give slip. Denne gang var det min egen. Jeg lukkede min øjne. Kun for at høre stilheden. Føle stilheden. Freden. Bare en sidste gang. Men var det virkelig det værd? Burde jeg virkelig gøre dette? Skulle jeg gå tilbage, hjem til min fordrukne sovende far? Han ville savne mig. I det jeg knugede mine hænder sammen af bar kulde, mistede jeg grebet. Jeg mistede balancen og faldt. Det iskolde hav overtog min krop. Jeg kunne ikke længere føle noget. For hvert åndedræt jeg tog, for hver et ord jeg sagde, var det som at råbe under vand. Råbe om hjælp. Jeg kunne ikke. Jeg åbnede mine øjne. Blev blændet af et stærkt lys. Alt jeg fornemmede var folk i hvide kitler som kredsede omkring mig. Om jeg var druknet, skubbet, slået eller skudt, havde jeg ingen anelse om. Men jeg var endelig blevet set.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...