Ukendt

En anden verden
Maria og Sophie

3Likes
3Kommentarer
614Visninger
AA

1. Meoliarerne

Lyset brød frem fra de dunkle skyer.

"Ja, jeg er reddet!" råbte jeg.

"Yuiiiiiiiiiiiiiiiiiik! Yuiiik! Yuiiik!"

"Aaahh!" skreg jeg og holdt mig for ørerne. De orange meoliarer udstødte deres øresønderrivende skrig. Jeg smed mig ned på jorden, da de kastede med deres goali-frugter, der eksploderede og sendte deres ultra-sure-sokker-der-har-ligget-i-en-skraldespand-i-flere-måneder-sammen-med-en-gammel-rotte-der-har-glemt-at-børste-tænder-og-derefter-er-blevet-stoppet-ned-i-en-sæk-og-blevet-glemt-i-et-hjørne-hvor-det-er-ved-at-rådne-op -lugt ud over det hele. Som I kan høre, er det her virkelig ikke min dag!

Meoliarerne havde været efter mig i flere dage nu. De havde råbt noget i stil med 'Vi Sophie fange nu!' hele tiden (grammatik har ikke altid lige været deres stærke side). Jeg havde hele tiden pænt (hvis man med pænt forstår at kyle et baseballbat i hovedet på dem) forsøgt at fortælle dem, at mit navn er Julie, ikke Sophie, men meoliarer er heller ikke alt for kloge. Jeg var i det mindste glad for at det ikke er de grønne, der var efter mig. Men man kan vel godt sige, at jeg mere eller mindre kom til at sprænge de grønne meoliarers jordhuler i luften (jeg sagde jo, at det ikke var smart at give mig en rialli-fisk i hånden). Så jeg var lidt forvirret, fordi de orange meoliarer jagtede mig, og ikke de grønne.

Jeg havde åbnet en portal med mit verdensbælte, og tro mig, det er ikke let, da de orange meoliarer indhentede mig. Det kræver meget stor magi at holde en portal åben i mere end et par sekunder, og det hjalp ikke lige frem på koncentrationen, da de smed goali-frugter efter mig.

Jeg kiggede op, lige da det sidste lys fra portalen slukkedes. Nu sad jeg virkelig i klemmen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...