Ukendt

En anden verden
Maria og Sophie

3Likes
3Kommentarer
623Visninger
AA

3. Fiffi

Meoliarerne kom tættere og tættere på. 20 meter.

"Hold jer væk! Jeg har ikke gjort noget! Altså, hvis man ikke tæller baseballbattet med!"

15 meter. "Vi Sophie fange nu!" 10 meter.

"Kan vi ikke snakke fredeligt om det her? Jeg mener, selvfølgelig uden at blande baseballbattet med ind i det."

8 meter. "Vi dig fange nu!"

"Jeg kan også godt lære jer at spille på ukulele! Jeg har lært at spille 'lille Peter edderkop' på den!"

5 meter. "Nu hende fange!"

"Jeg har også en bog om grammatik, I kan låne. Hvad siger i til det?"

Nu havde de omringet mig, og eftersom de ikke havde sagt ja til mine meget fristende tilbud, regnede jeg med at det var et nej. Jeg gjorde mig klar til at de skulle overfalde mig, men det nåede de ikke til, for i samme øjeblik kom der et meget højt brøl.

"Fiffi!" råbte jeg.

Fiffi stormede frem, så det regnede med meoliarer om ørerne på mig.

 

Har jeg nogensinde fortalt dig om Fiffi? Nej? Nå, men når først man har mødt hende, er det temmeligt svært at glemme hende. Hun er min bedste ven. Men lad mig lige starte fra begyndelsen af. For mange, mange, mange, mange, mange (til dem der ikke har fattet det, så betyder det at det er VIRKELIG lang tid siden) år siden fantes der noget, der hed 'kat' og 'hund'. Fiffi er af en meget gammel stamme. Hun er en krydsning af disse såkalte 'katte' og 'hunde'. Selvom det siges at de var meget små den gang. Jeg mener, Fiffi er meget lille af sin alder, hun er jo også kun to meter høj. Ind til videre. Fiffi er en kimæra, det er ikke så tit man får en kimæra at se. 'Kattene' og 'hundene' er for længst uddøde, kimæraerne er en viderudvikling af dem.

Men nu ved du hvor hun kommer fra, så lad mig lige fortælle dig om hendes udseende. Som sagt er hun to meter høj, hun har sylespidse tænder af guld og 3o centimeter lange diamantklør, hvilket er meget praktisk, eftersom det kun er moalli-sten der kan ødelægge dem. Og tro mig, det er en meget stor bedrift i sig selv bare at få Fiffi ned med ryggen. Hun har et ansigt som en kat, hendes ører er lange og slutter med en hårdusk, og hun har gyldne øjne. Hendes krop er stærk men elegant, og når hun bliver stor nok, vil hun kunne skyde med pile, der kommer ud af hendes hale, men ind til videre har hun kun præsteret at skyde med en tegnestift (der har du forklaringen på aret i min lillefinger). Hun har en blød hvid pels, der glimter sølv i solen, med gyldne, store pletter.

Hun har ligesom knyttet sig til mig, og for at vise at hun er min, og hvor ufarlig hun egentlig kan være, har jeg sat en lyserød sløjfe i hendes pels, lige ved højre øre.

 

Hun smed alle meoliarerne omkuld, og det lykkedes hende at ramme en af dem med en lille tegnestift i øjet. Hurtigt hoppede jeg op på hendes ryg, og vi strøg afsted.

Sådan fortsatte det til tidligt aften, indtil vi stoppede for at slå os ned ved en sø. Der var andre, der havde slået deres kraftfelt op her. Jeg knyttede min amulet i mine hænder og mumlede remsen, og langsomt byggede mit kraftfelt sig op, en gylden, gennemsigtig kuppel på jorden, cirka ti meter bred til alle sider. Jeg gennede Fiffi ind, og vi gjorde os parat til at sove.

Du spørger, hvad et kraftfelt er? Ved du virkelig ikke hvad det er? Mit kraftfelt er mit hjem, det er der jeg bor. Mit kraftfelt er udstyret efter mine behov, og alle magikere har et kraftfelt. Ens kraftfelt er knyttet til en ting, man selv er knyttet til. For eksembel har jeg valgt at knytte det til min amulet. Jeg ved faktisk ikke hvor min amulet kommer fra, men indeni har jeg et billede af en pige med mørkt, krøllet hår. Under billedet står der et S, men resten af navnet er ulæseligt, og jeg ved ikke hvem pigen er.

Ved familier plejer det at være forældrene der laver og bestemmer over kraftfeltet.

Ingen kan komme ind i andres kraftfelt uden en indbydelse, eller hvis de har taget den ting, der er knyttet til personen og kraftfeltet.

Eller faktisk kan man godt komme ind på andre måder. Med meget mørk magi kan man lave et hul i kraftfeltet, men det er meget kompliceret, og kun de bedste magikere der kan gøre det.

Der er også én anden måde at lave et kraftfelt på, og det er også kun de færreste der kan gøre det. Man gør det ved at knytte et kraftfelt til en bestemt erindring. Så er det umuligt at komme ind, for man kan ikke stjæle en erindring. Men man kan få personen til at glemme. Glemme sin erindring. Det er aldrig sket før, men lige meget hvad, så kan det kun ende i en katastrofe.

 

Jeg puttede mig ind til Fiffi, og tænkte på de sidste par uger.

Jeg havde været på vej til grænsen for at smugle... øhhh, jeg mener... øhhh... besøge min gandfætter, da jeg så en pige på vej mod rialli-bugten. Det er ikke så tit at nogen kommer derud, så jeg besluttede mig for at følge efter hende og finde ud af hvad hun lavede der. Men uheldigvis faldt jeg i vandet, da en af de grønne meoliarer ved et uheld stødte ind i mig - bogstaveligt talt. Og det var der, at jeg rakte meoliarernes opmærksomhed. Jeg væbnede mig med det eneste, der var i nærheden - en rialli-fisk. Og det var på det tidspunkt, at jeg kom til at sprænge de grønne meoliarers jordhuler i luften (læg mærke til at jeg sagde kom til). Jeg brugte KUN 1 uge til at ryste dem af mig, det er jo det rene barnemad! Men derefter begyndte de orange meoliarer på mystisk vis at jagte mig, indtil i dag, hvor jeg også rystede dem af mig. Det har indtil videre været mig et mysterium (Og tro mig, her i Cocheta er der mange mysterier), hvorfor de orange meoliarer pludseligt jagtede mig, men det skulle meget snart vise sig, hvorfor.

Jeg betragtede Fiffis smukke diamantklør, der skinnede som... tjah, en diamant i månens skær, rettede lidt på hendes sløjfe, og lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...