The Drama Teacher ~ Louis Tomlinson Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2017
  • Status: Igang
"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: 'Oohh'. Klokken ringede og alle i klasse pilede ud af rummet. Jeg rejste mig op og gik om bag i klassen, hvor hr. Tomlinsons skrivebord var. "Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret og rejste sig op og gik rundt om skrivebordet, indtil han stod foran mig. Uventet lænede han sig forover og placerede hans mund ved mit øre, før han hviskede: "Jeg har lyst til dig." ~Tusind tak til Dara Styles for det smukke cover~

184Likes
393Kommentarer
38438Visninger
AA

10. 9.

Den sidste klokke ringede, og jeg styrtede ud af klasseværelset. Mit sind var sat på at gøre det til drama rummet på få sekunder. På den måde kunne jeg komme i gang på min 'praksis' med hr. Tomlinson. Jeg gik ind i drama rummet, følte mig lidt nervøs og vidste mit ansigt var forfjamsket. Hr. Tomlinson stod med ryggen til mig, og jeg kunne ikke hjælpe, men scanne ham. Han var absolut perfekt. Han vendte sig om, grinende, da han så mig.

"Klar til praksis?" spurgte han mig. Jeg nikkede og kraftigt og lod ham vise vej. Han gik foran mig, sænkede hans tempo, så jeg kunne hamle op med ham. Min arm strøg mod hans og kuldegysninger rejste ned af min ryg. Hr. Tomlinson kiggede over på mig og vores øjne mødes i et splitsekund før han vendte ansigtet ned hallen. Vi gik ned ad gangen, før han vendte sig mod en dør med ordene 'Teater' skrevet på tværs af den. Han låste døren op med sine nøgler og holder døren åben for mig. Jeg trådte ind og tog imod skønheden i teatrets rum. Der var et podie overfor mig og jeg bemærkede, hvor smukt det så ud med alle lysene på.

"Wow, det er smukt herinde," sagde jeg højlydt. Hr. Tomlinson smålo, lukkede døren og stod ved siden af ​​mig.

"Det er det. Derfor er dette et af mine yndlings rum på hele skolen," sagde han med et smil. Jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage til ham. Ved at gå over til rækken af stole, satte jeg min rygsæk og mine bøger ned og fjerner min monolog. Jeg vendte mig om for at se hr. Tomlinson stirrer på mig. Jeg skubbede en lok af mit hår bag mit øre og bed en smule ned på min underlæbe. Et legende smørret grin optrådte på hr. Tomlinsons læber.

"Er du klar til at arbejde på denne monolog," spurgte han mig. Sommerfugle startede i min mave, da jeg gik hen imod ham. Jeg nikkede nervøst og bed mig i læben.

"Okay, jeg vil have dig til at stå lige her," sagde han til mig. Jeg fulgte hans kommando og trådte ind på scenen foran ham. Han undersøgte min holdning, derefter for at gå bag mig.

"Okay, jeg har brug for at du står sådan her," sagde han, for det meste for sig selv, da han justerede min holdning. Han lagde sine hænder på mine hofter, vendte dem, så jeg stod lige. Sommerfugle brød ud i min mave og prikker skød ned af min ryg. Mine hænder begyndte at svede og jeg så ned på mine fødder. Hr. Tomlinson gik rundt til hvor han stod foran mig.

"Okay, for at begynde din monolog, skal du have selvtillid. Nu, sig den første del af din enetale til mig," sagde han til mig og stod med korslagte arme over brystet. Jeg nikkede, og holder mine øjne på min monolog, da jeg læste ordene.

"Du ved masken af ​​natten er på mit ansigt: Ellers ville en jomfru rødme male min kind, for det, som du har hørt mig tale i nat," sluttede jeg og kiggede op på ham. Han smilede til mig.

"Din stemme er meget kontrolleret, meget selvsikker. Din stemme passer til rollen som Julie. Men alligevel, hvorfor har du ikke gjort øjenkontakt med mig?" spurgte han, smilende. Jeg slugte en klump og stirrede lige ind i hans smukke øjne.

"Sandsynligvis fordi jeg er nervøs," sagde jeg til ham. Han lagde sine hænder på mine skuldre og så lige ind i mine øjne.

"Vær ikke nervøs omkring mig. Du vil recitere monologer hundredvis af gange foran mig i løbet af året. Jeg skal være den første person, du kan være i stand til at recitere en monolog til uden at være nervøs," overbeviste han mig. Jeg nikkede, bider mig i læben, da han hvilede sine arme på hans sider.

"Læs de næste linjer," sagde han til mig. Jeg kiggede ned på min monolog, huskede de første par ord, så jeg kunne se op på Mr. Tomlinson. Da jeg var færdig med at huske, så jeg op på ham og talte de næste linjer.

"Villig ville jeg komme nærmere ind på form - Parat, ivrigt benægte, hvad jeg har talt, men farvel kompliment! Tænker du elsker mig? Jeg ved du vil sige 'Ja', og jeg vil tage dit ord," færdiggjorde jeg, mine øjne var stadig på hr. Tomlinsons. Han havde et smil på hans læber.

"Jeg forstår det ikke. Du sagde du var dårlig til skuespil, at du har brug for praksis. Men du er slet ikke dårlig," sagde han til mig, "du synes bare at have sceneskræk." Jeg nikkede og prøvede at skjule rødmen på mine kinder.

"Jeg vil virkelig gerne være selvsikker, når jeg går op foran klassen for at udføre dette," sagde jeg til ham. Han smilede til mig og trådte hen mod mig.

"Og jeg vil hjælpe dig med at få selvtillid. Hvad med hver anden dag efter skole, jeg hjælper dig med din monolog?" foreslog han. Wow, tilbringe hver anden dag efter skole med hr. Tomlinson synes ligesom himlen. Jeg smilede til ham og nikkede.

"Det ville være fantastisk," sagde jeg, hvilket fik ham til at smile.

♫♫♫

Okay, i mennesker er simpelthen bare så fantastiske! Min movella har næsten rundet 100 på favoritlisten! I aner seriøst ikke, hvor glad det faktisk gør mig. Så kapitlet her, bliver jeres belønning!

Ser ud til Nichole fik hvad hun ville have i sidste ende!

Btw; Den monolog med Juliet/Julie, er jo ikke bare noget jeg har fundet på. Så kreativ er jeg heller ikke... Nej, æren og prisen går selvfølgelig til William Shakespeare!

Det ville den gøre, hvis han jo selvfølgelig ikke var død, men jeg søgte bare på Juliet's Monologue. Jeg håber i nødt kapitlet, fordi vi jo er LANGT fra slut endnu! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...