The Drama Teacher ~ Louis Tomlinson Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2017
  • Status: Igang
"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: 'Oohh'. Klokken ringede og alle i klasse pilede ud af rummet. Jeg rejste mig op og gik om bag i klassen, hvor hr. Tomlinsons skrivebord var. "Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret og rejste sig op og gik rundt om skrivebordet, indtil han stod foran mig. Uventet lænede han sig forover og placerede hans mund ved mit øre, før han hviskede: "Jeg har lyst til dig." ~Tusind tak til Dara Styles for det smukke cover~

185Likes
393Kommentarer
39516Visninger
AA

26. 25.

Shayla og jeg sad ved et bord for os selv og skubbede til vores salat med gaflen. Jenn og Kati sad nogle borde væk fra os sammen med Harry og Niall. Harry hviskede ting i Katis øre, hvilket fik hende til at rødme og fnise. Han ville også kysse hendes kind en gang imellem. Niall havde sin arm rundt om Jenn, mens de snakkede og grinede. Hendes øjne gik fra Nialls til mine, og jeg kunne se sorgen i hendes øjne, som om jeg var en gammel ven, som hun havde mistet for flere år siden.

“Hvorfor sidder du ikke sammen med dem?” spurgte jeg Shayla og tog en bid af min cæsarsalat.

Shayla sukkede og stak et salatblad med sin gaffel. “De hader mig,” mumlede hun.

Jeg tyggede på min salat og slugte små stykker, da min hals begyndte at blive tilstoppet med alle de tårer, der truede med at trille ned ad mine kinder.

“Har du tænkt dig at slå op med hr. Malik?” spurgte jeg hende, efter jeg slugte min salat. Shaylas hoved skød op, og hun kiggede på mig, som om jeg lige havde stillet verdens dummeste spørgsmål.

“Nej! Er du vanvittig? Jeg elsker ham. Jeg er ligeglad med, hvad de synes. Jeg elsker ham, og jeg har ikke tænkt mig at gå fra ham, bare fordi de synes det er forkert,” sagde hun og samlede mere salat op med sin gaffel.

Hvis jeg skulle være helt ærlig, troede jeg først, at Shayla kun var interesseret i hr. Malik pga. hans udseende, men det var ikke det hele. Hun var dybt forelsket i ham. Så forelsket, at hun var villig til at bryde reglerne bare for at være sammen med ham. Måske skulle jeg gøre det samme med Louis og så være ligeglad med, hvad Kati og Jenn synes?

“Slår du op med Louis?” spurgte hun og tog den bid af sin salat, hun lige havde samlet op med gaflen.

Jeg kiggede bedrøvet på hende og trak på skuldrene, fordi på dette tidspunkt anede jeg det virkelig ikke.

***

Den sidste klokke ringede ud, og tøvende gik jeg hen mod dramalokalet. Mine øjne scannede gangen med mennesker, da jeg fik øje på Jenn og Kati, som var på vej hen mod mig. Jeg bed min læbe og kiggede ned på min mappe.

“Har du stadig tænkt at dig ses med ham selv efter, hvad der skete lørdag?” spurgte Kati og lagde armene over kors.

“Hvorfor går du op i det?” snerpede jeg.

“Fordi det er ulækkert,” sagde Jenn og gjorde sine øjne smallere.

“Jenn, du er forelsket! Det er så let at se. Tro ikke, at jeg ikke så dig og Niall i kantinen tidligere i dag. Og Kati, jeg så dig sammen med Harry,” informerede jeg dem. “Tænk over det, hvad nu hvis Niall og Harry var jeres lærere, og I elskede dem som I gør nu, ville I så virkelig gå fra dem, fordi jeres veninder synes det er ulækkert?” Jenns øjne faldt ned til jorden, men Kati stirrede stadig på mig.

“Ærligt …” Katis stemme havde skiftet toneleje, og hun bed sig i læben, “ så ville jeg ikke have datet ham til at starte med.”

“Hvorfor ikke?”

Hendes arme faldt ned langs siden. “Fordi jeg ville være for bange for at blive taget med ham. Jeg ville være for bange for at bryde reglerne,” indrømmede hun.

“Har du nogensinde overvejet at tage risici?”

Hun hævede et øjenbryn og mødte atter mine øjne. “Det har jeg, ja, men slet ikke noget som dette.” Med de ord, gik hende og Jenn ned ad gangen og hen til udgangen.

Jeg slikkede mine læber og rundede hjørnet for enden af gangen for at komme hen til dramalokalet.

Mine øjne kiggede på dørhåndtaget. Jeg tøvede lidt før jeg tog fat om det og drejede det. Jeg gik ind og så straks Louis, som vendte sig om og smilede, da han så mig.

“Hey, søde,” sagde han og gik uden om nogle skriveborde for at komme hen til mig. Jeg holdt en hånd op for at stoppe ham i sine bevægelser. Han så spørgende på mig.

“Hvad er der galt, Nichole?” spurgte han og gik et skridt tættere på mig.

Jeg trådte et skridt tilbage og rystede på hovedet. “De fandt ud af det,” hviskede jeg og lod tårerne tage frit fald.

“Hvem?”

“Mine veninder. De fandt ud af det, og jeg behøvede ikke engang at fortælle dem det. De fandt selv ud af det,” hulkede jeg. Han trådte helt hen til mig og holdt sine arme udstrakte for at jeg kunne kramme ham, men jeg trådte væk fra ham endnu en gang.

“Vær sød at lade være, Louis,” hviskede jeg grædende.

“Hvorfor vil du ikke lade mig kramme dig?” spurgte han. Jeg bed hårdt i min læbe og tårerne løb stadig.

“Jeg slår op med dig,” mumlede jeg så man næsten ikke kunne høre det, men han hørte mig.

Hans øjne faldt, og jeg så et ansigtsudtryk, jeg aldrig før havde set på ham. Smerte og sorg. Tårerne strømmede ned ad mine kinder og slørede for mine øjne.

“Jeg er så ked af det, Louis. Jeg er så frygtelig ked af det,” græd jeg og løb ud af lokalet før han kunne nå at stoppe mig, hvilket efterlod ham der helt alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...