The Drama Teacher ~ Louis Tomlinson Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2017
  • Status: Igang
"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: 'Oohh'. Klokken ringede og alle i klasse pilede ud af rummet. Jeg rejste mig op og gik om bag i klassen, hvor hr. Tomlinsons skrivebord var. "Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret og rejste sig op og gik rundt om skrivebordet, indtil han stod foran mig. Uventet lænede han sig forover og placerede hans mund ved mit øre, før han hviskede: "Jeg har lyst til dig." ~Tusind tak til Dara Styles for det smukke cover~

184Likes
393Kommentarer
38443Visninger
AA

25. 24.

Efter filmen satte Louis mig af ude foran mit hus. Jeg skævede hen til mit hus og bed mig i læben.

“Er du okay, søde?” spurgte Louis. Jeg nikkede, tog en dyb indånding og lænede mig tilbage i passagersædet. Louis flettede sin hånd i min.

“Jeg er bange,” mumlede jeg.

“Bange for hvad?” spurgte han. Jeg drejede hovedet og mødte hans smukke grønblå øjne. Alt forsvandt. Alle bekymringerne jeg havde om vores forhold forsvandt. Det eneste jeg kunne tænke på var Louis. De øjne, det smil og måden hans hår var sat til den ene side så perfekt. Han løftede sin hånd, kærtegnede min kind og tegnede cirkler med sin tommelfinger.

“At nogen vil kende til vores forhold,” mumlede jeg. Han sukkede og hans læber blev til en lige linje. I samme øjeblik ramte et lys os bagfra. Et par billygter kunne ses i bakspejlet. Louis og jeg dukkede os med det samme i vores sæder, indtil man ikke kunne se os. Langsomt rullede jeg vinduet to centimeter ned. To bildøre smækkedes, og jeg hørte et fnis.

“Vi er nødt til at være stille. Jeg vil ikke have, at mine veninder skal høre mig,” sagde en pige, og jeg kunne med det samme genkende stemmen. Shayla. Den anden stemme tilhørte en mand, og igen vidste jeg med det samme hvem det var. Hr. Malik eller skulle jeg sige Zayn?

“Det ved jeg,” sagde han med en let latter. Jeg kunne se dem udenfor mit vindue. Zayn lagde armen om Shaylas talje, og de gik sammen op ad trapperne til vores veranda. Hun vendte sig om så de stod ansigt til ansigt, og fra hvad jeg kunne se i den dæmpede belysning smilede hun. Hun har ikke haft et ægte smil på læben siden vi ankom til London indtil nu. Hun var lykkelig sammen med Zayn, vores engelsklærer, men det betød ikke noget lige nu. Det der betød noget var at hun var glad.

“Jeg elsker dig,” sagde han næsten uforståeligt. Hun kiggede ned i jorden, lod sine ene fod glide hen ad jorden og kiggede derefter op på ham igen. Hendes smil var endnu større end før.

“Jeg elsker også dig,” sagde hun, og han kyssede hende. Han kyssede hende direkte på læberne og jeg, Nichole Maria Melendez var vidne til det. Jeg var vidne til at min bedste veninde kyssede vores engelsklærer. Jeg kunne ikke lade være at smile da de trak sig væk fra hinanden igen.

“Vi ses i morgen?” foreslog han og legede med hendes fingre. Hun nikkede ivrigt.

“Selvfølgelig,” sagde hun. De sagde farvel en sidste gang, kyssede hinanden igen og derefter forsvandt Zayn. Shayla ventede til han var henne ved sin bil og gik ind i huset. Lyset i bakspejlet blev atter tydeligt og forsvandt så hurtigt som de var kommet. Jeg sukkede, satte mig op i mit sæde og kiggede over på Louis.

“Wauw, den havde jeg alligevel ikke set komme,” indrømmede han. Jeg nikkede og så ned.

“Det gjorde jeg heller ikke,” sagde jeg til ham. “Jeg fandt ud af det, men jeg troede ikke at de ville finde sammen.”

Louis smilede og lænede sig frem mod mig. “Endnu et lærer-elev-forhold,” hviskede han i mit øre. Hans varme ånde kildede min nakke og fik mig til at synke en klump. “Vi er vist ikke de eneste, der skal være forsigtige.” Han trak sig tilbage, langt nok til at se mig i øjnene før han pressede sine læber mod mine. Mine arme viklede sig automatisk rundt om hans hals. Mine fingre gled op til hans hår og viklede sig ind i hans brune lokker. Hans arme tog hårdt fat om min talje og trak mig tættere ind til sig. Hans læber var varme og bløde på mine. Da vi trak os tilbage bed jeg mig i læben. Jeg havde ikke lyst til at stoppe med at kysse.

“Vi ses i morgen?” foreslog han præcis ligesom Zayn havde gjort tidligere. Jeg smilede kækt og kyssede ham en sidste gang.

“Det tager jeg som et ja,” sagde han med et smil. Jeg fniste og steg ud af bilen. Jeg vinkede farvel til ham og så til mens han kørte væk.

Min hånd greb fat om dørhåndtaget og drejede den et lille stykke før den sagde “klik”. Jeg gik indenfor og lukkede døren bag mig. Da jeg vendte mig om blev jeg mødt af tre piger, som stod foran mig. Shayla så uskyldig og sårbar ud i sin babylyserøde kjole. Jenn så vred og frustreret ud med armene over kors. Og sidst, men ikke mindst: Kati. Hun så normal ud med et snert af frækhed, da han placerede sine hænder på hofterne.

“Hvad foregår der?” spurgte jeg og prøvede at virke så uskyldig som muligt.

“Det ved jeg ikke. Det kan du måske fortælle os?” spurgte Jenn og trådte frem.

Jeg løftede øjenbrynene og prøvede at se forvirret ud. “Hvad mener du?” spurgte jeg.

“Hvorfor var du ude så sent, Nichole?” spurgte Kati og gik op ved siden af Jenn og hævede brynene. Deres smukke ansigter var fyldt med vrede på dette tidspunkt.

“Jeg var sammen med en ven. Det sagde jeg til jer,” snerpede jeg, men ingen af dem rørte sig ud af flækken.

“Var de kun en ven eller noget mere?” spurgte Jenn med et hævet øjenbryn.

Jeg rullede mine øjne. “I to er latterlige,” sagde jeg til dem.

“Er vi? Fordi det virker som om du hænger ud med nogen, som du slet ikke burde hænge ud med,” sagde Kati og lagde armene over kors.

“Seriøst, Kati. Hvem ville jeg hænge ud med, som jeg ikke burde hænge ud med?” spurgte jeg hende. Sommerfugle begyndte at tage til, hvilket fik mig til at føle mig kvalmende.

“Åh det ved jeg ikke …” tøvede hun smilende. “Måske din lærer. Den lærer som købte dig den røde Jack Wills sweater,” sagde Kati og trådte tættere på. Jeg sank en hård klump og kiggede over på Shayla, som havde tårer strømmende ned ad sit ansigt.

“Vi kender til Shayla og hr. Malik,” sagde Kati. “Nu er det din tur.” Mit hjerte hamrede mod mit bryst, og jeg sank klumpen der havde formet sig i min hals.

“Og hvad så hvis jeg dater ham?!” udbrød jeg, hvilket fik dem begge til at træde et skridt tilbage i foragt.

“Det er modbydeligt, Nichole! Han er din lærer for fanden!” råbte Jenn i hovedet på mig.

“Jeg er ligeglad! Kærlighed overdøver alt, ikke?” Det er i hvert fald det du engang sagde,” mindede jeg hende om.

“Det ved jeg godt, at jeg sagde, men det var ikke en invitation til at date din dramalærer!” råbte hun. Tårer dannede sig i mine øjne, mens jeg kiggede op på hende. Én efter én trillede de ned ad mine kinder.

“Du er ulækker,” sagde Kati rystende på hovedet og trak Jenn hen til trapperne. Tårer strømmede ned ad mine kinder, og jeg kiggede hen på Shayla. Hun åbnede munden for at sige noget, men kun en klynken kom ud. Jeg tog et skridt tættere på hende og tog hende ind i min favn.

“De råbte ikke så meget ad mig som de gjorde ad dig,” indrømmede hun. Jeg bed mig i læben og lod flere tårer falde.

“Hvorfor ikke?”

“Fordi de havde forventet det af mig, ikke af dig,” hviskede hun, flere tårer faldt fra hendes øjne.

“Hvordan fandt de ud af det?” Min vejrtrækning blev tungere.

“De fandt selv ud af det. Fra da han gav dig den sweater til at du blev efter skole for at “øve” din monolog,” sagde hun og brugte anførselstegn ved ordet “øve”. Jeg bed mig i læben.

“De hader mig, gør de ikke?” spurgte jeg hende, men hun rystede kraftigt på hovedet.

“De hader dig ikke,” informerede hun mig om. Jeg rystede på hovedet og kneb øjnene sammen.

“Jeg ved hvad jeg er nødt til at gøre,” hviskede jeg.

“Og det er?”

“Jeg er nødt til at slå op med Louis,” sagde jeg og tørrede en tårer væk.

♫♫♫

Jeg undskylder virkelig for min manglende tilstedeværelse det sidste år. Jeg har haft det virkelig dårligt, og jeg har det stadig rigtig dårligt, men jeg er begyndt at genfinde lysten til nogle af mine hobbyer igen, inklusive skrivning.

Jeg ved ikke, hvor mange der stadig følger med, men det gør heller ikke så meget. Jeg vil fortsætte den alligevel, da den har en speciel plads i mit hjerte. Den er trods alt 4 år.

Mange tak til jer, som stadig læser med .x

Som bonus for mit fravær, har jeg gjort det her kapitel dobbelt så langt end jeg normalt ville. ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...