The Drama Teacher ~ Louis Tomlinson Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2017
  • Status: Igang
"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: 'Oohh'. Klokken ringede og alle i klasse pilede ud af rummet. Jeg rejste mig op og gik om bag i klassen, hvor hr. Tomlinsons skrivebord var. "Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret og rejste sig op og gik rundt om skrivebordet, indtil han stod foran mig. Uventet lænede han sig forover og placerede hans mund ved mit øre, før han hviskede: "Jeg har lyst til dig." ~Tusind tak til Dara Styles for det smukke cover~

186Likes
392Kommentarer
40335Visninger
AA

21. 20.

Jeg har ikke talt med Louis hele dagen. Jeg kunne ikke, når alle var omkring og kunne se os. Og jeg kunne se, at han ikke brød sig om det heller. Jeg skippede pigerne, gik ned ad gangen og hen til mit skab. Jeg lagde mine samfundsfagsbøger ind i mit skab, kiggede rundt og tog til drama. Mit hjerte hamrede i mit bryst, som jeg nærmede mig lokalet og så den lukkede dør. Jeg tog fat i dørhåndtaget og drejede det langsomt. Døren åbnede så let som ingenting, og bagerst i lokalet sad Louis ved hans skrivebord. Han kiggede op og et legesygt smil viste sig på hans læber.

“Hej, smukke,” sagde han og forlod sit sæde. Jeg bed mig i læben, og satte mine ting på et bord nær mig. Louis kom hen til mig og slog armene om livet på mig.

“Hey,” hviskede han og lænede sig ned for at kysse mine læber. Jeg vendte hovedet og mærkede hans læber ramte min kind. Hans øjenbryn skød op i forvirrelse. Jeg tyggede på min underlæbe og kiggede op på ham.

“Hvorfor gjorde du det?” spurgte han. Jeg trak på skulderen og kiggede ned. Hans finger gled under min hage, og han løftede den langsomt så vi fik øjenkontakt.

“Der er noget, der nager dig,” hviskede han. Det var ikke et spørgsmål, men jeg nikkede alligevel og kiggede ham dybt i øjnene.

“Hvad sker der?” spurgte han og virkede oprigtigt bekymret for mig. Jeg sukkede og trådte væk fra ham for at begrave mit ansigt i mine hænder. En del af mig var plaget af drømmen, en anden del var plaget af, at vi var nødt til at skjule vores forhold og en helt tredje del var plaget af min alder. Sukkende kiggede jeg op på ham, jeg var klar til at fortælle, hvad der gik mig på.

“Jeg er bare plaget af … alting,” mumlede jeg. Han rynkede brynene og bevægede sig tættere på.

“Hvad mener du?” spurgte han. Jeg sukkede og justerede kraven på min hættetrøje.

“Jeg føler mig så … ung i forhold til dig. Så uskyldig, så sårbar og uerfaren. Jeg hader at have det sådan her. Det gør jeg virkelig,” mumlede jeg. Louis sukkede, omfavnede mig og trak mig tættere ind til sit bryst. Jeg begravede mit ansigt i hans bryst og mærkede ham kysse toppen af mit hoved.

“Du er nødt til at stoppe med at tænke sådan, søde,” hviskede han i mit hår. Jeg trak mig væk fra ham og stønnede.

“Men jeg kan ikke stoppe med at tænke på det. Det er alt jeg tænker på. Jeg kan heller ikke klare tanken om at holde os en hemmelighed,” sagde jeg. Louis kiggede på mig og bed sig i læben.

“Så, hvad har du tænkt dig at gøre med os?” spurgte han. Mit hjerte sank, som han kiggede ned i jorden og bed sig i læben.

“Jeg vil ikke have at vi slår op,” informerede jeg ham, “jeg vil bare gerne tilbringe mere tid sammen med dig uden for dette klasselokale,” indrømmede jeg. Han smilede smørret og kiggede på mig.

“Det gør vi så. Denne weekend,” sagde han. Jeg løftede et øjenbryn og lagde armene over kors.

“Hvor?” spurgte jeg.

“Min lejlighed?” spurgte han, et legesygt smil på hans læber. Jeg grinede, slog armene om halsen på ham og kyssede ham forsigtigt. Han smilede i kysset og lavede cirkler på min ryg. Jeg trak mig tilbage for at kigge op på ham.

“Selvfølgelig,” sagde jeg. “Henter du mig?” Han trak på skulderen.

“Det afhænger af, om det er det du vil?” sagde han. Jeg smilede til ham og nikkede. Igen kyssede jeg ham og elskede følelsen af hans læber mod mine.

♫♫♫

To kapitler på én dag? Er det overhovedet muligt? Ja, det er! Jeg er så stolt af mig selv, hahaha. Det sker sgu sjældent, og det sker nok heller ikke fremover.

Igen, jeg ved at kapitlerne er korte, men det er sådan jeg bedst kan arbejde. Hvis jeg skulle skrive længere kapitler, ville min hjerne sikkert briste.

Jeg håber I nyder historien, fordi det kommer til at tage en uventet drejning snart! ;) .x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...