The Drama Teacher ~ Louis Tomlinson Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2017
  • Status: Igang
"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: 'Oohh'. Klokken ringede og alle i klasse pilede ud af rummet. Jeg rejste mig op og gik om bag i klassen, hvor hr. Tomlinsons skrivebord var. "Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret og rejste sig op og gik rundt om skrivebordet, indtil han stod foran mig. Uventet lænede han sig forover og placerede hans mund ved mit øre, før han hviskede: "Jeg har lyst til dig." ~Tusind tak til Dara Styles for det smukke cover~

185Likes
393Kommentarer
39484Visninger
AA

17. 16.

Niall og jeg øvede vores monologer, mens vi ventede på, at klokken skulle ringe. Han sagde hans replik til mig, og jeg måtte indrømme, at han var fantastisk. Hans stemme havde dets egen måde at få karakteren til at lyde virkelig, i stedet for fiktiv. Hr. Tomlinson gik op forrest i klassen, hvilket fik alle til at kigge op på ham. Hans øjne landede på mig.

"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: "Oooh". Klokken ringede, og alle eleverne skyndte sig ud af lokalet. Jeg rejste mig op og gik op til hr. Tomlinsons skrivebord.

"Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret, rejste sig op og gik rundt om skrivebordet sådan at han stod lige overfor mig. Helt uventet, lænede han sig helt hen til mit øre, og hviskede: "Jeg vil have dig."

Mit hjerte hamrede i min brystkasse, som de ord gik igennem hovedet på mig om og om igen. Han vil have mig. Den her meget attraktive mand vil have mig: En ung, dum, sårbar pige. En pige, der aldrig har haft nogen som helst oplevelser med kærlighed, mens han sikkert har tonsvis af erfaring. Jeg åbnede min mund, men ingen ord kom ud. Min underlæbe dirrede, og han trak sig tilbage, kiggede ned på mig og smilede smørret. Han kunne fornemme, at jeg var i komplet chok.

"Jeg ..." startede jeg, men stoppede. Hvad skulle jeg sige? Hr. Tomlinson smågrinede, hvilket gav mig kuldegysninger.

"Hvis du er bekymret over vores aldre, så vær ikke bange. Jeg er faktisk ikke særlig meget ældre end dig," indformerede han mig om. Jeg sank en stor klump. Det tænkte jeg ikke engang på - indtil nu.

"Hvor gammel er du?" spurgte jeg ham.

Han smilede, "treogtyve. Seks års forskel," mumlede han.

"Teknikset kun fem år og et par måneder ... Jeg bliver atten om et par uger," hviskede jeg. Han smilede igen smørret og rykkede tættere på mig. Så tæt, at jeg kunne føle hans kropsvarme mod min.

"Vil du have mig?" spurgte han, og jeg kunne mærke hans ånde i mit ansigt, hvilket gjorde mine håndflader helt svedige. Jeg tog en rystende indånding og kiggede op i hans smukke øjne.

"J-ja," stammede jeg. Hvad den mand dog ikke gør ved mig. Han smilede og kiggede over mod døren. Jeg kiggede tilbage og så, at den var lukket, og vendte derefter tilbage til ham. Hans ansigt kom tættere og tættere mod mit.

"Du er så smuk," hviskede han. Jeg mærkede hans ånde mod mine læber. Jeg ville så gerne kysse ham, for at vide, hvordan det endelig føles at kysse ham. Endelig at være i stand til at kysse en jeg falder for. Jeg kiggede op på ham og følte mig så ung og sårbar.

"Hr. Tomlinson-" han stoppede mig, "vær sød at kalde mig Louis," sagde han med et smil. Jeg nikkede og bed mig i læben.

"Louis, hvorfor kan du lide mig?" spurgte jeg ham. Han smålo, løftede hans hånd og strøg en hårlok bag mit øre.

"Jeg kan godt lide den må du er på. Jeg kan lide den måde, du respektere din krop på, i forhold til mange andre piger på din alder. Den måde du altid har et smil på læberne, og hvor sød, du er. Og for ikke at glemme, at du er smuk. Du får alle de andre piger til at føle dig usikre, når du går ind i klasselokalet," fortalte han mig, og fik mig til at rødme. Han smilede og aede min kind.

"Du må hellere komme til time, du har kun nogle få minutter til at klokken ringer," sagde han. Jeg nikkede, og bed mig igen i læben og gik hen mod døren, men han stoppede mig.

"Mød mig her efter skole, m'kay?" spurgte han mig, og jeg hævede et øjenbryn.

"Men jeg troede ikke, vi skulle øve i aften?" sagde jeg og stirrede forvirret på ham.

"Jeg taler ikke om at øve," sagde han og blinkede. Jeg mærkede mine kinder blive helt varme, før jeg skyndte mig ud af lokalet.

♫♫♫

Ikke had mig! Jeg ved godt, jeg er verdens værste person i verden til at opdatere mine historier! Især den her, okay ... Men jeg er kun én person, og jeg har også andre ting at beskæftige mig med. 

Anyway, nu er det længe ventet kapitel her! Og nok også den længe ventet scene, lol ... Hvad synes I? :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...