The Drama Teacher ~ Louis Tomlinson Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2017
  • Status: Igang
"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: 'Oohh'. Klokken ringede og alle i klasse pilede ud af rummet. Jeg rejste mig op og gik om bag i klassen, hvor hr. Tomlinsons skrivebord var. "Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret og rejste sig op og gik rundt om skrivebordet, indtil han stod foran mig. Uventet lænede han sig forover og placerede hans mund ved mit øre, før han hviskede: "Jeg har lyst til dig." ~Tusind tak til Dara Styles for det smukke cover~

185Likes
393Kommentarer
39453Visninger
AA

15. 14.

Vores frokost bord bestod nu af fem personer, alle takket være Kati. Niall flirtede med Jenn, mens hun rødmede. Shayla og Kati talte om alle de lækre drenge gående ned ad gangene, selv diskuterer, hvor 'sexet' hr. Malik er. Det var da Kati lagde mærke til en dreng tværs af cafeteriet.

"Det er Harry," svarede Niall hendes spørgsmål, som ingen andre havde gidet at svare, "han er på en måde populær her omkring," indrømmede Niall. Kati så over på Niall og forsøgte ikke at få øjenkontakt med Harry.

"Er du venner med ham?" spurgte hun. Niall trak blot simpelt på skuldrene.

"På en måde. Vi har talt sammen et par gange, og jeg har været i hans hus før," sagde han og vendte tilbage til Jenn. Kati så over på Harry, som nu gjorde hans vej mod os. Kati begyndte at rode med sine hænder og blev ved med at skubbe hendes hår bag ørerne.

"Vær dig selv," hviskede Shayla til hende. Hun nikkede, energisk, stadig legende med sine hænder. Harry gik op til bordet og gav hver af os et smil.

"Hey Niall", sagde han, og de gjorde et lille håndtryk.

"Hey, Harry. Dette er Jenn," sagde han pegede mod Jenn, "det er Shayla, Kati og Nichole," sagde han og pegede på hver enkelt af os. Jeg smilede til ham og vinkede og han smilede tilbage. Hans øjne landede på Kati og han grinede smørret, hvilket forårsagede hende til at rødme. Jeg smilede til de to af dem. Jeg gættede på, at alle er ved at finde ud af, hvem de ønsker at være sammen med.

Det sidste klokke ringede og jeg skyndte mig ud fra klasseværelset, ønskende at nå hen til teatret, før hr. Tomlinson gjorde. Jeg åbnede døren og gik ind, for kun at opdage, at hr. Tomlinson allerede var derinde. Jeg bed mig i læben, da han kiggede op på mig.

"I dag, vil jeg have dig til at prøve to monologer", sagde han til mig. Jeg rynkede mine øjenbryn.

"Men jeg laver stadig denne monolog, ikke?" spurgte jeg ham. Han grinede og nikkede. "Forresten dejlig hættetrøje," sagde han og blinkede og forårsagede mig til at rødme. Jeg satte mine ting ned på gulvet og gjorde min vej hen til ham. Han rakte mig to monologer, og jeg bemærkede, at den ene var en komedie, og den anden var drama.

"Okay, så jeg vil have dig til at øve komedie monologen," sagde han og smilede til mig. Jeg bed mig i læben og nikkede, kiggede ned på monologen derefter tilbage op på ham. Jeg justerede min kropsholdning før jeg sagde monologen.

"Det er ikke sandt. Ung kvinde har brug for et Bal. Det er en ret til passage, som bange som at få dit kørekort eller købe din første bh." Jeg stoppede efter denne sætning, hævede mine øjenbryn af monologen, der forårsagede hr. Tomlinson til at klukke. Jeg kiggede op på ham og hævede et øjenbryn - igen.

"Hvad?" spurgte jeg ham.

"Jeg elskede din reaktion," indrømmede han med et smil. Jeg rødmede, let, og bed mig i læben. Derefter gik jeg videre til den næste monolog. Jeg kiggede op på hr. Tomlinson og reciterede monologen.

"Du kan lige vove på, at gå væk fra mig! Og du skal ikke fortælle mig, at du er ked af det! Og sig ikke, at jeg skal glemme det, og du kan lige vove på, at bede mig om, at "lade det gå." Gud ved, jeg gerne vil. Jeg ville ønske, jeg kunne, men jeg kan ikke, jeg kan ikke glemme, at vi havde noget, og du løber væk! Du løber væk!" Jeg stoppede og vendte mine øjne tilbage til hr. Tomlinson. Han smilede og klappede sine hænder sammen.

"Fremragende job," sagde han, hvilket forårsagede mig til at smile.

"Synes du virkelig det?" spurgte jeg ham. Han nikkede og tog et skridt tættere på mig.

Du var perfekt," hviskede han og jeg følte min hjerteslag fordobles. Jeg stirrede op i hans øjne og mærkede følelsen for at kysse ham. Og jeg ville nok have gjort det, hvis ikke døren åbnede.

♫♫♫

Jesus Christ! Hvor længe har det her taget? To måneder? UNDSKYLD! Det var slet, slet  ikke meningen, at dette kapitel skulle tage lang tid at publicere ... Oh well.

Jeg underskylder hvis det her kapitel ikke giver nogen mening overhovedet. Jeg havde travlt og jeg skrev motherfreaking hurtigt! Om jeg blander nutid og datid sammen, er jeg bedøvende ligeglad med, så lad være med at rette mig i det.

Gad vide, hvem, der åbnede døren? :o

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...