The Drama Teacher ~ Louis Tomlinson Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2017
  • Status: Igang
"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: 'Oohh'. Klokken ringede og alle i klasse pilede ud af rummet. Jeg rejste mig op og gik om bag i klassen, hvor hr. Tomlinsons skrivebord var. "Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret og rejste sig op og gik rundt om skrivebordet, indtil han stod foran mig. Uventet lænede han sig forover og placerede hans mund ved mit øre, før han hviskede: "Jeg har lyst til dig." ~Tusind tak til Dara Styles for det smukke cover~

186Likes
393Kommentarer
40037Visninger
AA

14. 13.

Mine øjne forblev på min notesbog og som hr. Tomlinson med at talte. Jeg kunne ikke gøre øjenkontakt med ham, og jeg ønskede det absolut heller ikke. Just da og stoppede hr. Tomlinson med at tale. Jeg bed mig i læben og tøvende da jeg kiggede op og lagde mærke til at hans øjne var på mig. Han slugte, vendte sig til tavlen og begyndte at skrive navne ned. Han skrev mit, så Nialls navn lige ved siden af ​​mit. Jeg furede mine øjenbryn.

"Hey, gætter på vi er partnere," sagde Niall mens han puffede mig.

"For?" spurgte jeg. Niall lukker en kluklatter ud.

"Hørte du ikke efter?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet; i det mindste var jeg ærlig.

"Vi er partnere, til at øve vores monologer", meddelte han mig.

"Åh," sagde jeg bare.

"Okay, lad os komme i gang." sagde hr.. Tomlinson og gav os alle et varmt smil. Jeg bed mig i læben og vendte mig mod Niall.

"Vil du sidde i hallen?" spurgte han mig. Jeg nikkede. Jeg havde ikke rigtig lyst til at være i samme rum som hr. Tomlinson i øjeblikket. Shayla kan ikke have ret ved at han ser på mig som mere end en elev. Men så igen, Shayla har normalt altid ret. Sukkende, fulgte jeg efter Niall ud i entreen. Han lænede sig mod væggen og gled ned på gulvet. Jeg efterlignede hans handlinger.

"Så har du spurgt Jenn ud på en date, endnu?" spurgte jeg ham. Hans kinder vendte en lys nuance af pink og han rystede på hovedet og smilede.

"Jeg bliver nervøs omkring hende," indrømmede han og jeg kunne ikke hjælpe, men grine.

"Det er så sødt, Niall," sagde jeg til ham.

"Nej, det er ikke, Nichole. Hun er smuk, og jeg er bare ... Niall," sagde han til mig. Jeg tvang ham til at se ind i mine øjne.

"Niall, du er hvem du er, og det er perfekt," fortalte jeg ham. Han smilede et nuttet tandbøjle smil.

"Virkelig?" spurgte han mig. Jeg nikkede, mens jeg smilede til Niall. Han var perfekt, og han havde brug for at vide det. Vi lænede os tilbage mod væggen og stirrede ned på vores monologer uden at sige et ord.

"Har du fundet nogen, som du kan lide her, endnu?" spurgte han mig pludselig. Jeg kiggede over på ham mens jeg bed min læbe.

"Egentlig ikke," løj jeg. Niall hævede et øjenbryn, og jeg vidste, at han kunne se lige igennem min lille løgn. Sukkende, lænede jeg mit hoved tilbage mod væggen og kiggede over på ham.

"Der er en fyr," sagde jeg, men turde fortælle ham, at det var hr. Tomlinson. Jeg ville ikke lade nogen vide, at jeg havde et crush for en lærer. Ingen skulle vide det, ikke engang mine piger.

"Hvem er det?" spurgte han.

"Bare en fyr. Jeg synes bare han er sød, intet mere end det," løj jeg. Niall sukkede, opgivende, han vidste, at det var håbløst at forsøge at få mig til at fortælle ham det.

"Vil du i gang med at øve?" spurgte han mig. Nikkende, satte jeg mig op og kiggede ned på min monolog før jeg kiggede op på Niall.

"Jeg vil først," meddelte jeg ham, klargjorde min hals og forberedte mig. Så begyndte jeg min monolog.

"Du ved, at natten skjuler mit ansigt, ellers ville en jomfrus rødme male min kind, For hvad du overhørte mig sige i aften. Gerne ville jeg komme nærmere ind på form, gerne, gerne benægte. Hvad jeg har talt; Men farvel høflige ord! Elsker du mig? Jeg ved, du vil sige, "Ja," Og jeg vil tage dit ord. Men hvis du sværger, kan du bevise falsk. På elskendes løgne, siger de Jove griner, " Jeg standsede og så op på Niall, bemærkede, hvor chokeret han var. Jeg rynkede mine øjenbryn.

"Hvad?" spurgte jeg ham. Niall rystede på hovedet og befriede sig af med sin chokerede tilstand.

"Du løj," sagde han til mig, og jeg følte mine kinder blive varme. Mine håndflader begyndte at svede som en sindssyg.

"H-hvad mener du?" spurgte jeg ham stammende. Mit hjerte bankede mod min brystkasse.

"Du sagde, du var en forfærdelig skuespiller!" udbrød han. Jeg trak vejret dybt og lod min puls gå tilbage til normal.

"Det er jeg", sagde jeg til ham. Niall smiskede samtidig med at ryste på hovedet.

"Du skal ikke tvivle på dig selv. Du er en fantastisk skuespiller, og jeg forstår ikke, hvorfor du ikke tror, du er det," sagde han til mig.

"Sandsynligvis fordi jeg har sceneskræk," mumlede jeg.

"Men det er derfor, du er her, for at slippe af med det, ikke?" spurgte han mig. Et smil blev vist på mine læber, og jeg kastede mine arme rundt Niall og omfavnede ham. Jeg var glad for jeg mødte ham på den første dag i skolen, fordi ingen nogensinde har forstået mig så meget som han har.

♫♫♫

Endelig blev jeg færdig med dette kapitel, og må jeg have lov til at sige, jeg er vældig tilfreds med det. Selvfølgelig må jeg det, det er jo, trods alt, min historie!

Nå, Niall og Nichole blev så sat sammen som partnere, hvilket nok ikke kom bag på jer, siden de jo er blevet rigtig gode venner. Det bekræfter Nichole bl.a. også selv, i det sidste afsnit af kapitlet her, som i jo har læst.

Tror i, at, Nichole, nogensinde vil fortælle sine venner om sit lille crush på hr. Tomlinson? A.K.A., Louis, eller vil hun mon holde det hemmeligt, så de opdager det?

Fortæl mig hvad i mener i kommentarerne. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...