The Drama Teacher ~ Louis Tomlinson Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2017
  • Status: Igang
"Nichole, jeg vil gerne se dig efter timen," sagde hr. Tomlinson. Jeg tyggede på min underlæbe, da klassen sagde: 'Oohh'. Klokken ringede og alle i klasse pilede ud af rummet. Jeg rejste mig op og gik om bag i klassen, hvor hr. Tomlinsons skrivebord var. "Ja, hr. Tomlinson?" spurgte jeg. Han smilede smørret og rejste sig op og gik rundt om skrivebordet, indtil han stod foran mig. Uventet lænede han sig forover og placerede hans mund ved mit øre, før han hviskede: "Jeg har lyst til dig." ~Tusind tak til Dara Styles for det smukke cover~

185Likes
393Kommentarer
39560Visninger
AA

12. 11.

Jeg kiggede op på Hr. Tomlinson og følte mine håndflader blive svedige. Hele verden begyndte at spinde, og jeg begyndte at føle kvalme. Hr. Tomlinson smilede og jeg tog i hans blik og mærkede, at han stadig var iført den samme stil af tøj, som han bar i skolen. Jeg bed mig i læben og scannede hans krop.

Han klukkede: "Tro det eller ej, jeg er stadig et barn på hjerte. Jeg mener, har du set hvad Jeg på," sagde han og gestikulerede til ham selv. Jeg grinede og tyggede på min underlæbe, før jeg kiggede tilbage på pigerne for at se om de så på. De var klart ikke opmærksomme overhovedet. Da jeg vendte tilbage, kiggede hr. Tomlinson i deres retning.

"Venner af dine?" spurgte han. Jeg nikkede, mens jeg legede med mine fingre. Jeg var ikke i humør til at snakke om mine venner. Jeg ønskede at tale med ham, om ham. Ikke om nogen anden. Jeg følte en form for jalousi. Jeg ville ikke have ham til bemærke mine venner. Jeg ville have ham til at bemærke mig. Jeg rystede tanken fra mit hoved. Hvorfor blev jeg jaloux over, at hr. Tomlinson måske kunne lide en af ​​mine venner? Han er en lærer! Han har sikkert ikke tænkt noget om mig, andet end at jeg er en studerende.

"Er du okay, skat?" spurgte han mig, mens han bøjede hovedet ned for at se mig i øjnene. Jeg nikkede og så op på ham, og indså, at vores ansigter kun var centimeter fra hinanden. Jeg kunne ikke hjælpe, men føle behov for at kysse ham. At vikle mine arme om hans hals, filtrer mine fingre ned i hans hår og trykke mine læber mod hans. Det er alt jeg ønskede at gøre lige nu. Men jeg slugte den følelse tilbage og lod min usikkerhed komme ud og bare vige tilbage fra nogen af ​​disse intentioner.

"Vil du have mig til at lade dig vende tilbage til dine venner eller ...?" bugserede han ud samtidig give mig et spørgende blik. Jeg rystede kraftigt på hovedet.

"Nej, nej, jeg har ikke noget imod du taler til mig, desuden ser det ud som de gør deres egne ting alligevel," sagde jeg og gestikulerede til de tre piger, som trak tøjet af stativerne og løb hen til omklædningsrummene. Han grinede og kiggede ned på mig.

"Så, måske du kunne hjælpe mig med at underholde. Jeg er sådan lidt alene her," sagde han og trak på skuldrene. Jeg kunne ikke hjælpe, men bemærke uanset hvilket ansigt han lavede, hvad han gjorde, ville han altid se smuk i mine øjne.

"Åh, så du er en enlig ulv?" spurgte jeg og gav et lille fnis. Han grinede og stak hænderne i hans lommer.

"Jeg gætter på, at du kan kalde mig det. Derefter, igen kan du kalde mig hvad som helst, elskede," smilede han smørret, der forårsagede sommerfugle at bryde ud i min mave. Jeg vendte mig bort fra ham og samtidig lød rødmen snige sig frem på mine kinder.

"Okay, hr. Tomlinson," mumlede jeg og kiggede op på ham.

"Please, uden for skolen, kald mig Louis. Hvis vi nogensinde ser hinanden uden for skolen udover nu," sagde han til mig. Jeg smilede og kiggede op på ham.

"Det føles underligt at kalde dig, Louis," sagde jeg til ham, ærligt.

"Jeg ved, men jeg er temmelig sikker på at du vænner dig til det," sagde han samtidig med at give mig et skævt smil. Jeg vendte bort fra ham, forsøger at skjule rødmen, som blev dannet på mine kinder. Han gjorde mærkelige, mærkelige ting ved mig. Ting, som jeg aldrig ville være i stand til at forklare.

"Nå, vil du gerne hjælpe mig med at vælge en jakke?" spurgte jeg ham og holdt en blå hættetrøje op og en lilla en, "jeg kan ikke beslutte mig," sagde jeg, mens jeg smilede uskyldigt. Han klukkede.

"Tja, helt ærligt, mener jeg den røde eller den lyserøde ville være en bedre farve på dig," sagde han, og holdt den lyserøde hættetrøje op til mig. Jeg stirrede op på ham, mens jeg bed mig i underlæben.

"Tror du virkelig det?" spurgte jeg ham. Han nikkede og holdt den røde op til mig.

"Her, tag den røde. Det ser bedst ud på dig," sagde han smilende.

"Tak," sagde jeg, tog hættetrøjen og så ned på den. Jeg begyndte at gå hen til kassen før han stoppede mig.

"Her, lad mig betale." Og med de venlige ord, tog han hættetrøjen fra mine arme og gik op til kassen, og betalte hver en øre.

♫♫♫

Sikke da en gentleman, Louis han er, var? Sådan må en sød fyr da gerne gøre overfor mig! Haha :3 Men hvad synes i? Ser ud til at Nichole kan bryde sammen hvert øjeblik det skal være overfor Louis' charme ;)

Haha! Kommenter, like, favorit og så er i bare fantalastiske alle sammen! xoxo (Er i jo nu nok alligevel...)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...