Fan Fiction (One Direction)

Min historie handler om mig og mine 3 venner som møder One Direction.
Vi får en overraskelse af drengene hvor de spørger om vi vil med dem i en måned til London og hvor de ellers skal hen.
På turen kommer en masse overraskelser og vi møder en masse kendte.

Håber i vil kunne lide den!

3Likes
0Kommentarer
166Visninger
AA

1. En stor overraskelse.

 

Det var en almindelig fredag ligesom alle andre. Jeg kom hjem fra skole efter en 7 timers lang skolegang. I skolen var det som om tiden stod stille. "Hvornår får vi fri?" tænkte jeg. Heldigvis sad jeg ved ved siden af min bedste veninde, og det hjalp en del. Det var nu blevet tid til det trejde, og sidste frikvarter idag. To veninder var kommet hen til mig og min veninde Majbritt, fordi vi skulle spille et kortspil kaldet fisk. Jeg fik lidt mere energi af det, fordi jeg vandt i fisk.

Nå, nu ringede klokken ind, og frikvarteret rundede af. En halvanden time efter var det tid til, at slutte af på vores dansktime. Vi skulle skrive en bog anmeldelse om en bog vi havde haft for i 4 uger. "Så, nu gemmer i det i har lavet på jeres USB stik, og får ryddet op efter jer." sagde vores lærer. "Husk, at gå op med jeres computere på biblioteket." gentog hun. Jeg fik ryddet op på min plads og jeg var klar til at gå. Jeg fulgtes med Majbritt hen til biblioteket, og vi afleverede vores computere. "Hav nu en god weekend!" nåede vores lære lige, at få sagt før vi var ude af biblioteket.

På vej hen til busstoppestedet snakkede Majbritt og jeg om det samme som alle de andre dage. "Tænk hvordan det ville være, at møde One Direction!" sagde hun. Jeg svarede kort tid efter: "Hvis det nogensinde kommer til, at ske bliver det min bedste dag i mit liv!" Vi var nået hen til busstoppestedet, og vi faldt i snak med min bedste ven Kasper og min gode veninde Laura. Som altid stod de, og skændtes om en ligegyldig ting. "Hej!" sagde Majbritt og Jeg i kor. De stoppede skænderiet og hilste straks på os. "Skal i virkelig skændes så meget bare, fordi i er fætre og kusiner?" spurgte jeg dem. "Det ville være rart, at undgå, men engang i mellem kan det ikke bare undgåes." Svarede Laura. "Skal i også med bus i dag?" afbrød Majbritt. "Ja, vi skal hjem til mig, fordi Laura skal overnatte hos mig." sagde Kasper. "Hyggeligt." sagde Majbritt med et smil på læben.

Jeg trak Majbritt til side, og spurgte hende om ikke Laura og Kasper kunne være med til, vores hyggeaften hos mig. "Jo!" råbte hun lidt for højt. Laura og Kaspers ansigts udtryk blev mistænkelige. Vi gik over til Kasper og Laura igen, og spurgte dem så om de ville være med. Uden jeg nåede, at få min sætning færdig, afbrød de med et stort "JA!". "Men vi skal lige snakke med min moster først." svarede Laura, og tog sin mobil frem. Imens Laura snakkede med sin moster, stod Kasper, Majbritt og Jeg og snakkede om noget sladder der løb rundt på skolen. "..Ej, er det rigtigt?" spurgte jeg. Før Kasper nåede, at svare brød Laura ind. "Vi må godt sove hos dig!" råbte hun. "Fedt!" sagde Majbritt og Jeg i kor.

Vores øjne vendte mod bussen som nu var kommet. Vi gik hen mod bussen, men før jeg nåede at gå ind var der en som hev mig i armen. Det var min anden veninde fra klassen som synes det var det perfekte tidspunkt, at spørge mig omkring vores lektier til mandag på. "Jeg skriver til dig senere" svarede jeg hurtigt. Da jeg vidste, at buschauffør og de andre ventede på mig. "Okay." svarede hun lidt irriteret. Da jeg havde vist mit buskort fandt jeg hen til den sædvanlige plads bagerst i bussen. "Nej, jeg gør ej!" svarede Kasper. Jeg satte mig i midten mellem Laura og Majbritt. "Hvem var det?" spurgte Laura nysgerrigt. "Årh, bare Line der ville spørge om nogle lektier" svarede jeg lidt irriteret. "Nå, hvad skal vi så lave i aften?" spurgte Majbritt mig. "Jeg gætter på vi skal se film?". "Så skal vi se gyserfilm!" afbrød Kasper. Vi var alle enige, og vi snakkede videre.

En halv time efter var vi nået hen til min hoveddør til mit hus. Da vi låste op kom min hund Kenzo i mod os. Vi var alle glade for, at se ham. Min far var på vej mod døren, fordi han skulle på nattevagt. "Hej skat" svarede han før han gik ud af døren, og gav mig et hurtigt kindkys. Han hilste hurtigt på de andre også kørte han væk. "Nå, det betyder vidst, at vi er alene i aften." sagde jeg med et smil på læben. Alle smilte tilbage til mig. Vi fik tiden til, at gå med at se videoer på YouTube, og spille Wii.

Klokken var nu blevet 17, og vi blev enige om, at tage ned i vores lokale supermarked som ligger 1 km. fra mit hus. Vi var halvvejs, og påvej gennem en legeplads, og det satte gamle minder igang. For hyggens skyld ville vi tage en tur hver ned af rutsjebanen. Da det blev min tur, satte jeg mig ned, og Kasper gav mig et lille skub. Jeg var næsten ved enden, og så Laura og Majbritts hoved poppe frem fra enden af rutsjebanen. Jeg var nu landet på sandet, men fik over balance. Jeg faldt frem af, og landede ned i sandet. Kasper, Majbritt og Laura kom hen til mig for, at samle mig op. Jeg kom op på benet igen, og jeg kunne mærke, at jeg havde slået min ankel. "Er du okay?" spurgte Laura. "Nej, jeg har lidt ondt i min ankel." svarede jeg. "Kom lad os tage hjem til dig, og få lagt noget is på!" sagde de alle. "Nej, vi går videre" sagde jeg med et smil på læben, som holdte inde på min smerte. "Jeg skal nok hjælpe dig. Du kan bare støtte dig mod mig." sagde Kasper. Det gjorde jeg, så og vi gik videre.

Nogle minutter efter var vi kommet hjem til mig med en masse slik og chips. Jeg var blevet lagt på sofaen, mens de andre var gået ud i køkkenet for, at finde en skål til slikket og chipsene. Da vi skulle til, at starte Paranormal Activity 3 ringede det på døren. Det var pizza buddet som var kommet med vores XXL pizza. Jeg kom op af sofaen, men med det samme kom Laura hen, og sagde til mig, at hun nok skulle tage sig af pizzaen. Så humbede jeg ud i køkkenet, og sagde til Majbritt og Kasper, at der var pizza.

Jeg tror aldrig, at jeg har set nogen få så store øjne som Kasper fik da jeg sagde ordet pizza. Da vi så havde sat os til bords ringede det på døren igen. "Hvem kommer nu?" spurgte Majbritt. "Jeg aner det ikke" svarede jeg, mens jeg rejste mig op. Jeg humbede ud i gangen for, at åbne døren. Jeg kiggede mig lige et hurtigt kig i spejlet før jeg åbnede døren. Man ved jo aldrig, tænkte jeg.

Jeg kiggede ud af et aflangt vindue ved døren, men jeg kunne ikke se nogen. Jeg tog i håndtaget, og låste døren op. Jeg trak i håndtaget, og jeg blev helt målløs, da jeg så One Direction på mit dørtrin. Jeg holdte min hånd for munden, og var næsten ved, at besvime. "Hvem er det, Julie?" råbte Kasper. Da de ikke havde fået noget svar, løb de ud i gangen hvor jeg stod, og stadig var målløs. Laura og Majbritt reagerede på samme måde som mig, mens Kasper var mere afslappet. Jeg kunne se, at drengene skulle til, at åbne munden, og der kom de gyldne ord. "Hi, we are One Direction!" sagde de i kor, og bagefter smilte deres største smil. Jeg var ved, at falde bagover, men jeg holdt ud.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...