Mistænkt (Oneshot)

Tænkte at jeg lige ville uploade min årsprøve fra sidste år! ^^ Det er den originale (altså har jeg ikke tænkt mig at rette kommafejl.. så hvis du ser en masse manglende tegnsætninger er det derfor..) Here it is!

1Likes
1Kommentarer
370Visninger

1. Mistanken

 

Der kommer ikke noget specielt sollys ind i rummet, der er kun nogle smalle vinduer oppe ved loftet, og der er endda en form for gitter på.

”De stoler vist ikke så meget på folk, her.” Mumler Mathias stille for sig selv. Hans øjne flagrer rundt i det hvide rum. Et lille smil breder sig på hans læber, Mathias finder det humoristisk, at det hele skal være så højtideligt og gammeldags, som i alle filmene og tv-serierne. Det begynder at klø, det klør altid i nakken, når han er nervøs, det er bare noget, det gør. Lidt ligesom når nogle altid kigger ned inden, de skal til at lyve. Ingen har taget Mathias i at lyve før, han viser ikke nogle specielle tegn, folk kan kigge efter, når han lyver.

Der lyder skridt på gangen bag ved døren. En høj mand træder ind, han ligner lidt en gorilla. Han har små mørke øjne, store overarme og en mave der viser sig at være dækket med hvalpefedt. Alt i alt er han ikke sådan en, man vil komme op i slåskamp med.

Manden rækker hånden frem til Mathias, og Mathias tager den i et fast greb og slipper den så hurtigt igen.

”Brian Jensen,” siger manden, og sætter sig ned ”Jeg kan forstå, at du er mistænkt for at sælge stoffer til de yngre elever fra gymnasiet, og at du selv siger, at du intet har med noget at gøre.”

Selvfølgelig hedder han Brian, et rigtig dansk navn der selvfølgelig også har en barsk lyd, når man tænker over det.

”Det kan man vel godt sige, jeg ved i hvert fald ikke noget om det, du lige har sagt til mig, men hvis jeg gjorde, ville jeg nok reagere på en anden måde.” Mathias læner sig tilbage i stolen med et selvsikkert blik. Han kigger på Brian og venter på at han skal sige noget.

”Meget muligt, men jeg har ikke i sinde at lade dig gå sådan uden videre, bare fordi du er uenig.” Brians stemme er monoton og ret kedelig. Sådan mørk og grå i det. Brian har vist været i politiet i alt for mange år. ”Så jeg synes, at vi skal se at komme i gang.”

Mathias bøjer hovedet langsomt ned og op igen, som et nik og efterfølger det med et lille ”Selvfølgelig.” Så retter han sig op i stolen og kigger på de billeder, der bliver lagt frem på bordet. Tættest på Brian bliver der lagt fire A4 ark fra et overvågnings-kamera fra byens gymnasium. På midten af bordet bliver der lagt to billeder mere fra overvågningen, og tættest på Mathias lægger Brian ni billeder af drenge og piger fra hans skole, som mistænkes for at være pusheren. Mathias ser øjeblikkeligt billedet af sig selv og kigger på det med et overrasket blik.

”Blev mit billede virkelig så grimt? Og det kan alle se i årbogen!” Tænker han for sig selv og kigger op på Brian.

”Mathias, som du kan se på overvågningsbillederne, har personen en hætte på, men ryggen er heldigvis ikke vendt til. Og her,” Brian rækker hånden frem, og tager det tredje billede og giver det til Mathias ”Her kan vi se et glimt af pusherens ansigt. Vi har sammenlignet ansigtet og højden med alle fra din skole og der er kun ni, der kan minde om beskrivelsen.”

”Og hvad er det så helt nøjagtigt, du vil have mig til at gøre?” Mathias snakker afslappet og en smule snerrende, og havde det været hans mor, han sagde det til, ville han stensikkert have siddet oppe på sit værelse nu.

”Det jeg vil have dig til er, at sige hvem der har solgt euforiserende stoffer på din skole og kom med en god forklaring på hvorfor! For jeg har allerede snakket med tre og de har alle sammen sagt, at det var dig.” Brian snakker koldt og spydigt til Mathias, som om han ser Mathias, som en lille dreng der fatter brik af hvad, der lige er blevet sagt til ham.

Mathias kigger så lidt på billedet, han har i hånden og så på de ni billeder, inklusive ham selv, for at finde de ligheder der er imellem hver enkelt person. Han kigger på Trine som den første, men der er ikke den helt store lighed, kun ved hagen. Så kigger han lidt på Tim, Tim ligner alle sådan en helt almindelig fyr med helt almindeligt lysebrunt hår og en høj pande. Igen kigger Mathias på billedet, han har i hånden. Så tager han et sidste kig over alle personerne på billederne og giver billedet tilbage til Brian. Så tager han et sidste blik på billederne, og føler sig selvsikker over hvem der ligner personen fra overvågningen mest, rækker ud efter det, og tager det op og giver det til Brian, men samtidig også et andet billede op, og giver det så også til Brian.

Brian ligner et stort spørgsmålstegn, med skægstubbe og kaffe ånde.

”Du har simpelthen valgt at tage to personer? Hvorfor i alverden har du gjort det? Du ved godt, at det vil gøre det sværere for dig selv knægt, ikke? Men forklar.” Brians stemme matcher hans forbavsede udtryk i ansigtet.

Mathias fjerner de syv resterende billeder af de personer, som han snart har kendt i lidt over to år og tager så de to billeder han gav til Brian ud af hånden på ham og lægger dem ned på bordet.

En pige og en dreng, Anne og Kian. Mathias ved, at de begge har været weekendnarkomaner, men kom i terapi sidste år.

”Hvis du kigger godt efter på det femte billede, hvor personen har vendt siden til,” Mathias peger på det første billede i midterste række, ”Personen har feminine træk, prøv at kig på benene eller på fingrene, selvom det godt nok er lidt utydeligt. Eller hvis du kigger godt efter, kan du se en antydning af bryster.” Mathias kigger op på Brian der rækker ud efter billedet og vender det om, så det er på hovedet for Mathias.

”Se,” Mathias peger på de tynde, lange ben og derefter fører han sin finger op til brystkassen på personen og viser, at det faktisk godt kunne være en pige der solgte på det tidspunkt. ”Jeg er stensikker på, at det er Anne og Kian, der er pushere!” Så hiver Mathias fat i billedet, hvor man kan se et utydeligt ansigt og fortæller, at de begge har et nogenlunde rundt hoved og en høj pande.

Der er gået en halvanden time nu, og Mathias er ved at blive sulten. Så Brian forlader ham i et kort øjeblik for at finde noget kantinemad eller en sandwich til ham.

Rummet er som før: tomt og kedeligt. Mathias længes efter musik eller bare det at have sine høretelefoner på. Dette gudsforladte sted er værre end et venteværelse på hospitalet. Brian vender tilbage med en sandwich til Mathias, og de går i gang igen. Brian stiller spørgsmål til Mathias, om hvor han normalt holder til på gymnasiet, hvordan hans skema ser ud, hvem han hænger ud med og om han nogensinde har været i nærheden af nogen former for stoffer eller har fået dem tilbudt.

Og en halv time senere er Mathias på vej ud i garderoben for enden af gangen sammen med Brian. Mathias tager sin store sorte vinterjakke på og får sin højt elskede mobil tilbage i god behold. Så giver Mathias Brian hånden, siger farvel og går ud ad døren med et tomt ansigtsudtryk. Først når han er kommet ud til vejen begynder han at smile. Han tjekker sin telefon og ser at han har modtaget en sms fra Tina:

Hva så, hvordan gik det?

BTW. Har lige modtaget et kilo fra P.

Mathias smilede og skrev blot et kort svar tilbage:

Uskyldig til det modsatte er bevist!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...