Boyfriend ((JB, 1D))

stacy er en pige på 18 år. Hun bor alene med sin mor i London, hun er enebarn. faktisk skulle hendes mor have haft et barn mere, men lige inden fik hun livmodershalskræft så barnet døde. hun flytter hjemmefra og møder så seks helt bestemte drenge, som ændre hendes liv fuldstændig....


undskyld stavefejl.



1Likes
5Kommentarer
618Visninger

1. bad news

"mor mor mor! har du fået det bedre?" jeg løb hen til min mor som lå i hospitals sengen. hun havde lige haft livmodeshalskræft. "jeg har det fint Stacy" sagde hun smilende til mig. "det var godt" jeg gav hende et knus og nogle blomster jeg havde taget med til hende. pludselig gik døren op. "jeg har en dårlig nyhed til jer" han så trist ud. jeg kunne mærke tårene presse på. "Susan du kan desvære ikke forlade hospitalet da du har meget stor chance for at dø". nu kunne jeg ikke mere, jeg løb ud af værelset og brød sammen. Kunne de ikke bare ordne hende. Lægen kom ud og satte sig ved siden af mig. "er du okay?" han kiggede bekymret på mig. "nej, selvfølgelig ikke. kan i ikke bare gøre hende rask?" hulkede jeg. "vi prøver så godt vi kan" jeg kunne se han også fik tåre i øjnene nu. "jeg vil gerne være alene" mumlede jeg og han rejste sig og gik. jeg rejste mig op og gik ind på et tomt hospitals værelse, der lå en kniv. jeg samlede den op og begyndte at skære i min arm, jeg skrev mor med kniven. det blødte ret meget så jeg blev lidt svimmel. Pludselig gik døren op og jeg smed kniven fra mig. En mørkhåret dreng kom gående ind. "SKRID" råbte jeg, men han gik bare hen og satte sig ved siden af mig. "er du døv?" snerrede jeg af ham. "har du selv gjort det der?" han tog fat i min arm og løftede den op så han kunne kigge på den. "Blad dig udenom!" væsede jeg. "Nej for det skal man ikke gøre, det finder jeg mig ikke i". "Hvem er du min far eller hvad!?" sagde jeg koldt.  "Nej, jeg prøver bare at hjælpe dig". "Æhm....." sagde jeg lavt. "det er bare lægerne siger at min mor har stor chance for at dø" græd jeg. "det er jeg ked af at høre" sagde han venligt. "hvad hedder du?" han lagde hovedet lidt på skrå og kiggede på mig. "Stacy" mumlede jeg. "jeg hedder Liam" han smilede til mig. han rejste sig og gik ud, lidt efter kom han tilbage med en klud som han forsigtigt duppede min arm med. "Av" mumlede jeg. "Det må du undskylde" sagde han smilende. Der kom en  læge ind "HVAD LAVER I UNGER HER!?" han kiggede surt på os. "Det må du meget unskylde" sagde Liam. "Ikke gi' hende skylden, det hele er min skyld!" sagde han sødt...

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- det var så det første kapitel, det blev ikke så langt da jeg lige skal igang xx

hvad synes i? 

dette kapitel har min vendinde -Ciljen_styles hjulpet mig med at skrive.

håber i kan lide det.

xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...