Last First Kiss ~ Last Christmas [1D] ❄

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2012
  • Opdateret: 4 jan. 2013
  • Status: Færdig
Juletiden er der hvor kulden er uden for, og varmen fyld med hygge er inden for. Dufte af kanel og gran hænger overalt i luften, sammen med julegløkken. Julen er hvor kærligheden blomster, med gaver og kys. Alexandra Swan havde altid elsket denne tid, hvor hun før i tiden tilbragte den med hendes x kæreste - Niall Horan. Men efter som x parret sidste år, juleaften, lavede deres brakeup, kan Alexandra lige så godt vinke farvel til den part.
Hendes savn til Niall var i starten stort, men blev formindsket med tiden. Nu hvor juletiden er fremme, bruser minder tilbage imod hende, med alle de stunder hende og Niall havde sammen. Trods hun benægter sine følelser i maven, og ønsker at hade kærligheden, kan hun ikke. Alexandra er ikke i tvivl om, hvor vidt denne jul vil være et helved - Især uden Niall.
Men julen er jo kærlighedens tid, fuld af mirakler, og hvad nu hvis et enkelt skøjtetilfælde kunne ændre hele julemareridtet?
☃ Der kommer et kapitel hver anden dag xx ☃

133Likes
124Kommentarer
15679Visninger
AA

7. 7. December – It's always a good time

Is i december måned. For dig lød det måske lidt mærkeligt, men det gjorde det så sandelig også for mig. Så efter som jeg stadig, dagen efter aftalen med Niall, var skide ked af det, valgte jeg at spise pandekager i stedet for is. Jeg følte ikke rigtig for det med at fryse yderligere meget, når der var minusgrader uden for. Jeg vidste ikke, om du kunne se problematikken i det hele, men det kunne også være lige meget.

Jeg havde fået urimelig mange tweets på twitter, opkald fra Emma, eftersom nyheden om Niall’s og mit møde ikke blev hemmeligt særlig længe. Mange artikler var lavet omkring det, havde Emma oplyst mig om, efter jeg endelig tog telefonen ved sjette opkald. Jeg havde rent faktisk ikke vidst, det var hende, der ringede. Min hjerne havde gjort mig nogle dumme tanker, omkring Niall der, på en eller anden mystisk måde, havde fundet mit nummer. For jeg havde skiftet det, siden vi slog op. I forvejen havde der konstant været fans, der ringede til mig, da mit nummer havde været offentligt, men efter som jeg fik nyt, rettede jeg også op på den store fejl.

Emma havde virket utrolig overrasket over, at jeg overhoved havde været taget afsted for at møde Niall. Jeg kunne godt forstå hende, efter som jeg ikke just havde givet udtryk for, at jeg gad ham, da vi mødte ham og de andre på skøjtebanen. Men man blev som sagt nød til, at tage nogle mærkelige chancer i livet, man efterfølgende kunne fortryde.

I så fald; Emma var endt med at blive hos sine forældre i yderligere tre dage, hvilket jeg havde det fint med. Da jeg havde bekræftet rygterne, der sværmede i hele England og sikkert ligeså resten af verden, var hun allerede i gang med at pakke til en hjemtur. Dog havde jeg stoppet hende ved at fortælle, hvor vidt jeg nok skulle klare det selv. Og altid havde… forstærkninger. Emma havde underligt nok troet hurtigt på mig, hvilket bare bekræftede, hvor vidt hun gerne ville blive hos hendes forældre.

Så jeg var atter alene i tre dage mere. Jeg tog chancen til at ringe en anden veninde op, der rent faktisk var den eneste, sammen med en anden, der havde formået at holde kontaktet til mig.

”Hey Alex, hva’ så?” lød det morgenfriskt fra Danielle.

Som i Liams Danielle. Hende og Eleanor havde jeg holdt kontakten med, trods vi alligevel havde set hinanden imellem længere stræk. Tid var ingen af os der havde mest af, men alligevel fungerede det fint, eftersom der altid var plads til et par dage sammen i månedernes løb.

”Ikke så meget… jeg har lavet pandekager, som i virkelig mange, og tænkte du ville være den perfekte person til at hjælpe med at få dem fjernet fra tallerkenerne,” kvidrede jeg der ud af, som var det bare perfekt det hele.

Et tegn til Danielle, der hermed betød jeg var under lidelser – igen.

”Jeg er på vej,” svarede hun sødt, og var ude af røret efter få sekunder.

Det var bevidst jeg ikke ringede til Eleanor og inviterede hende med, for jeg vidste, hun også denne dag tilbragte tiden med Louis. Og jeg ville bestemt ikke splitte dem ad, eller afbryde kæreste-julehyggen, så det blev kun Danielle der kom. Eller kun og kun – Danielle var en veninde der fyldte og betød meget, så det ville aldrig være et lille ”kun”.

Forsigtigt lagde jeg telefonen på opladeren, og smed derefter et viskestykke hen over de varme pandekager, der allerede var klar og parat. Stille og roligt med julemusik i alle højtalerne, dækkede jeg bord til to i stuen, og lavede derefter te som en god vane. Endnu en af slagsen der var hjemmebragt.

Sangen ”Santa Claus Is Comeing To Town” lød atter i hele lejligheden, og med striksokker på fødderne, gled jeg syngende rundt. Jeg havde fået eftermiddags vagten i butikken, så jeg skulle først møde klokken fire. Egentlig gjorde det mig ikke så meget, men jeg vidste, jeg ville være smadret, når jeg endnu engang kom hjem igen. Trods det var fredag, havde jeg intet imod at være på job. Der plejede ikke at ske det store for mig om fredagen – ikke mere i hvert fald.

”Santa claus is comeing to town, santa claus is comeing to town,” mumlede jeg stillede med, imens jeg koncentreret trak en tråd igennem hullet I julekuglen. Jeg havde endnu ikke fået alt mit julepynt op, og da jeg havde arvet en del fra min afdøde bedstefar, skulle der også repareres en del af de fine gamle sager. Hvilket jeg, hvis jeg skulle være helt ærlig, var utrolig god til. Jeg elskede at side med små ting som dette, og fikse det i ro og mag med musik i baggrunden. Det bedste ved det hele var, at denne gang gjorde jeg det ved juletiden, så det hele blev endnu mere hyggeligt.

Jeg kiggede sjovt på to små nissepiger, inden jeg satte dem hen i vindueskarmen. Min bedstefar plejede altid at sige, de to små søde piger var Daniella og jeg. Den virkelig langhåret af dem var mig, og den med det kortere hår var Daniella. Det rev let i hjertet ved mindet om de aftner i december, hvor jeg havde hoppet rundt sammen med Daniella, hjemme hos min bedstefar, imens han fortalte de røver historier, der selvfølgelig havde temaet: jul. De handlede altid om de to nissepiger, der hed Daniella og Alexandra, hvilket min søster og jeg selvfølgelig havde fundet yderst interessant. En af de sidste aftner vi havde haft med min bedstefar, havde han fortalt, at de små nissepiger var os. Selvom jeg havde vidst det i forvejen, havde jeg hujede fjollet med Daniella som en slags sejr.

Jeg lavede et ryst på hoved, da jeg atter kom tilbage til virkeligheden, og kiggede væk fra de to nissepiger. Mit blik røg videre ned i julekassen, hvor andre interessante ting lå og gemte sig. Jeg fangede et par gamle trommer frem, som jeg hang på et par grene i en plante, der stod ved sofaen. Sådan forsatte jeg med at pynte op. I radioen var sangen med Santa Claus afsluttet for længst, og en behagelig stemme lød i højtalerne.

”Også et sangvalg fra en lytter ved navn Niall, spiller vi Mistletoe med Justin Bieber. Sangen er specielt valgt til en pige ved navn Alexandra Swan,” lød det fra den mørke stemme, og jeg stoppede op midt i en bevægelse.

”Justins julealbum kan stadig købes i butikkerne, og Alexandra ønskets god fredag, og må hun have det godt indtil de ses igen,” sluttede stemmen, og Justins sang startede.

Hurtigt rettede jeg mig op, så en hårtot røg ned i ansigtet på mig. Jeg pustede den irriteret væk, og sukkede imens lyden af Justins bløde stemme lød atter overalt i lejligheden. Det Niall lige havde gjort var… ja… Jeg var lidt smigret, men nu havde han så også lige bekræftet, at vi havde set hinanden i går – og ville ses igen. Endnu et bevis på Niall alt for tit handlede før han tænkte, men mit smil ville ikke fjerne sig.

Justin Bieber, selvfølgelig havde han valgt ham. Niall var en noget så stor fan af ham, hvis du ikke vidste det i forvejen. Trods de havde mødtes i virkeligheden, var okay venner, så fjernede det bare ikke fanen inden i ham. Jeg var ikke så overrasket over, han havde valgt at lade Justin spille i radioen for mig. Sidste år hvor Justins album landede i butikkerne, havde Niall selvfølgelig købt det, og vi skulle høre det hele tiden. Selvfølgelig betød sangen Mistletoe også en del, da til den sang, havde Niall fanget mig under en mistelten, og vi havde kysset.

Jeg havde altid undret mig over, hvor den sjove ide kom fra, at man skulle kysse, hvis man stod under en mistelten. Og hvorfor man overhoved hang det op i loftet eller lignende. Var det ikke en smule mærkeligt, at hænge en plante op til jul? Lige meget hvad, synes jeg det var ret hyggeligt, ligeså med den verdensgældende regel omkring misteltenen.

Det ringede på døren efterfulgt af et enkelt bank, og jeg løb, som gjald det liv eller død, ud for at åbne. Jeg rev døren op og krammede straks Danielle, der stod med et stort smil på læberne. Hendes søde, men velkendte duft, gled omkring mine næsebord, og jeg kunne ikke lade hver med at smile. Danielle var sammen med Eleanor og Emma, en af de bedste veninder jeg ejede, og en af dem jeg turde lukke ind. Da jeg blev kærester med Niall, fik jeg bunker af veninder der var falske og bare brugte mig, hvilket jeg fandt ud af forholdsvis hurtigt.

”Hej søde,” lød det medfølende fra Danielle, som vidste hun allerede lidt omkring, hvad der var galt. Hun trak hendes handsker af, og tørte et par tårer væk fra mine kinder, jeg ubevidst havde lavet gliddet ned. Jeg snøftede kort, og smilede halvhjertet til hende. Det at Niall lige havde ønsket en sang til mig, som rent faktisk havde en baggrunds historie, gjorde mig endnu mere svag. Forvirret.

Danielle blev lukket helt ind, og hun klemte betrykkende min arm, da jeg pludselig hulkede.

Jeg havde forstærkninger, og de var nogle gode nogen af slagsen.

”Også fyrede han bare den sætning af?” spurgte Danielle overrasket, og så mundlamt på mig.

Jeg nikkede.

Vi sad sammen i min varme sofa med te og pandekager, der blev godt spist af. Jeg havde netop fortalt hende omkring mit møde med Niall, og som du kunne høre, var hun virkelig helt væk – Fået fejet benende væk under sig. Det var helt tydeligt, at hun ikke havde forventet dét af Niall, trods han heller ikke havde været meget bedre sidste år.

Men selv jeg havde ikke forventet det.

”Kæft, han går virkelig over grænsen!”

Danielle vidste godt, hvordan Niall’s og mit brudt var forgået, og hvad der var sagt. Jeg havde forklaret hende, Eleanor og Emma det et par dage efter, da jeg endelig tog mig sammen til at ringe til dem. Da var jeg stadig ude ved mine forældre på landet, da det på en eller anden led, bragte en form for beroligelse. Pigerne var endt med at tage ud til mig, eftersom jeg nægtede at forlade stedet. Og det at de havde taget ud til mig, in the middle of nowhere, betød virkelig meget for mig. Det viste bare at de var der for mig – Lige meget hvad.

Ingen af pigerne holdte sig væk fra Niall, selvom vi havde slået op, og han havde været en idiot over for mig. Eller Emma gjorde, men hun havde heller ingen muligheder for at være sammen med ham. På den led at Eleanor og Danielle var kærester med Louis og Liam, som var bedste venner med Niall. Var i bandt med ham. Der var ikke så mange muligheder for at slippe uden om Niall, men jeg bebrejdede dem intet. Det var ikke fordi, jeg ønskede de skulle hade eller være sure på Niall. Det var en sag imellem ham og jeg, og det indblandede egentlig ikke de andre.

Men det mente pigerne rent faktisk at det gjorde, efter som han var skylden i, de alle ikke så særlig meget til mig. Emma gjorde selvfølgelig, men Eleanor og Danielle gjorde ikke så meget, som de ville have gjort, hvis Niall og jeg stadig var sammen.

Trods at jeg ikke ønskede pigerne skulle være sure på Niall, var de alle det alligevel. Inderst inde. Ingen af dem ville acceptere det han havde gjort. Og selvom Eleanor og Danielle omgik med ham en del, var det ikke fordi, de havde glemt det, han havde gjort. Det havde de begge fortalt mig, og for det ikke skulle være løgn, havde alle tre tøser givet ham en omgang skæld ud – Trods jeg ikke ønskede det. Igen følte jeg det var en sag imellem Niall og jeg, men jeg måtte dog også indrømme, jeg frydede mig over deres handling. Selvom jeg ikke var til stede, da de gjorde det, kunne jeg stadig se det for mig.

”Også ønskede han Justin Biebers sang ”Mistletoe” til mig over radioen, her lige inden du kom. Han havde endda skrevet hans fornavn i hilsnen, og begge mine navne,” sagde jeg, og kørte frustreret hånden igennem håret.

Danielle nikkede opmærksomt, og så ud til at fornemme, at sangen betød noget specielt. Uden at spørge ind til, hvorfor den gjorde det, smilede hun trist til mig.

”Jeg hørte det godt. Det var lige akkurat inden jeg slukkede morteren og radioen i bilen,” fortalte hun.

Mit suk var højt. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle stille op med Niall, for det lod til at vores forhold ikke var så færdigt, som jeg havde troet. Hvis jeg ikke tog meget fejl omkring Niall, ville han prøve igen. Kontakte mig igen. Det havde han netop gjort, og det var bevidst det var på dén radio kanal, efter som jeg aldrig hørte andre end den. Især op julen, da de altid spillede julemusik – uden reklamer.

”Det er helt håbløst, Danielle. Drengen vil ikke give op, det hørte du selv. Jeg ved han bliver ved med at dukke op, fordi han mener, vi skal snakke det hele igennem...”

”Men vil du gerne?” spurgte hun.

Jeg så forvirret på min veninde, og lagde forvirret hoved på skrå. Hvad mente hun med det? Det fik jeg også spurgt hende om, og der poppede et lille forsigtigt smil op i Danielle’s ansigt.

”Vil du gerne snakke ud om det? Få det hele glattet ud og måske starte forfra med Niall?”

Hendes spørgsmål fik mig til at stoppe midt i en tanke, og se mundlamt på hende. Jeg var ikke i stand til at snakke, da spørgsmålet var dybt. For ville jeg det? Jeg vidste, jeg stadig havde følelser for Niall, men jeg havde slet ikke tænkt over, at lade forholdet tage endnu en chance. Og for at være ærlig, vidste jeg det virkelig ikke. Min skræk var i første omgang hvilet på at snakke med Niall igen, da han havde såret mig en del sidste gang, da vi var i hans lejlighed. Og Niall vidste det skam godt, inden han bragte det på banen, hvor meget det emne betød for mig.

Hvor svag jeg var på det punkt.

Det gik helt ind og skar sig i hjertet, da jeg gang på gang ikke kunne fatte, hvordan Niall kunne lukke sådan noget ud af sin mund. Brugte det imod mig. De ting han brugte var ting, der var alvorlige, og noget alle og en hver ikke fik afvide af mig. Aldrig havde jeg forstillet mig, at Niall og jeg skulle ende ud som et af de x par, der nakkede hinanden med de svagheder, den anden med nød og næppe havde fortalt. Jeg havde heller aldrig troet, at Niall ville synke så dybt. Selvom jeg så fortrydelsen i hans øjne, ændrede det stadig ikke den fact, at han sagde det.

”Jeg ved det ærligt talt ikke, Dani. Måske. Måske ikke. Jeg finder nok ud af det, eller ser hvad tiden bringer,” sagde jeg stille, og lejede rastløs med en hårelastik der sad om mit håndled.

Danielle nikkede, tilfreds med svaret, og klappede brat i hænderne.

”Skal vi ikke bage?” udbrød hun, og straks røg hendes syvårige jeg frem.

Det kom tit og jeg elskede det, da jeg også selv var sådan en del. Det var hyggeligt, og som to tosser, kunne det hurtigt ende galt. På en god måde selvfølgelig.

Jeg nikkede hurtigt, og rejste mig op fra sofaen samtidigt som Danielle.

”Pepernøder?” spurgte jeg, da jeg kom i tanke om min bedstemors lækre opskrift, jeg havde liggende et mærkværdigt sted i køkkenet. Danielle nikkede ivrigt, og vi løb nærmest ud med tallerkener og krus i hænderne til køkkenet. Imens jeg ledte efter opskriften, tog Danielle tingende ned i opvaskemaskinen.

Mit blik ledte søgende i skuffer og skabe, imens min pande rynkede sig i forvirring. Hvor fanden var den pokkers opskrift henne?

”Her!” råbte jeg højt, da det genkendelige slidte papir kom til syne i skuffen. Jeg trak det op, og viste det stolt til en grinende Danielle. Det var åbenbart virkelig morsomt, at se mig lede i frustration… Jeg smilte med røde kinder, da jeg indså, hvor mærkelig jeg måtte have set ud…

Ups.

Skidt pyt; det gjaldt ellers bare om at komme i gang med at bage!

Der duftede himmelsk i hele køkkenet, og pepernøderne var færdige. Det var en stor succé med dem, og da Danielle og jeg skulle prøve smage en hver, så Danielle ud til at virke meget begejstret. Hun var helt oppe og køre over, hvor godt de smagte. Heldigvis havde jeg fordoblet portionen, så jeg lovede hende, at få halvdelen med hjem, og en kopieret opskrift med i købet.

For alting ikke skulle lyde som i den lyserøde himmel, eller noget, skulle jeg måske også nævne det dårlige ved det hele. Danielle og jeg havde smidt lidt meget med melet, og der var mel ud over det hele – Ligeså vores tøj. Heldigvis var jeg bare i en jump in, men Danielle var i en del mørkt, hvilket betød det skulle til vask når hun kom hjem. Det lod ikke til hun var irriteret over det, men nærmere fandt det yderst sjovt. Melet rundt omkring var også en del af den krig, vi havde fundet på at lave. Jeg havde startet med at sprøjte lidt vand på Danielle, hvor det ellers røg videre fra smør på kinden, til mel ud over det hele.

Sådan var det når to tøser gik i køkkenet, med noget af nogle fantasier. Og humor. Jeg vidste ikke hvorfor, men Danielle og jeg havde det med at være utrolig fjollet sammen, men det var vel en god ting. Vi kunne lige så vel være skide seriøse, så det var lige det rette veninde forhold, vi ejede sammen.

”Grib!” lød det fra Danielle, der lavede tegn til at kaste en pebernød til mig.

Jeg åbnede munden og greb pebernødden ved lethed, og hoverede sjovt med armene. Som svar fik jeg et hoved ryst, og endnu en pebernød imod mig, som jeg også greb. Måske skulle jeg tilføje, de var lidt store, pebernødderne, så jeg havde en del at tygge. Derfor var jeg heller ikke klar, da Danielle kastede endnu en, og den ramte mig lige på næsen. Jeg hylede sjovt, og så den gigantiske pebernød falde til jorden, imens Danielle lo højt, med en mobil i hånden der var rettet imod mig.

Så hun havde filmet det.

Grr…

”Dani!” skreg jeg, med pebernød i munden, og ømmede mig let, inden jeg bukkede mig for at samle pebernødden op.

Grinet forsatte atter fra Danielle, og da det blev højere, undrede jeg mig. Straks rettede jeg mig op, og fandt Danielle bag mig, der åbenbart havde filmet på… min røv.

Endnu mere grr…

”Dani!” skreg jeg endnu engang, og slog hende på skulderen, inden jeg rettede på min jump in. Der for resten var i militært mønster, hvis du nu end havde lyst til at vide det.

Hun lo videre og stoppede dog videoen. Hendes smil var drillende, og jeg rystede på hovedet, inden jeg overførte halvdelen af pebernødderne op i min sedvanelige julebøtte – Der var beregnet til dem. Danielle grinte stadig en del, og jeg smilte stort pga. hendes grin. Det gjorde mig altid i godt humør, når nogen grinte. Spørg mig endelig ikke hvorfor, for det kunne jeg desværre ikke svare dig på.

Den anden halvdel af pebernødder røg ned i en anden bøtte, sammen med en sammenfoldet kopieret opskrift, der blev rakt til Danielle. Hun smilede stort, inden hun takkede løs, og krammede mig hårdt. Bøtten røg ned i hendes lækre taske, og jeg nikkede for mig selv. Det var altid enormt hyggeligt at have Danielle på besøg, for der var altid noget at lave.

”Jeg skifter lige til noget andet tøj,” informerede jeg Danielle, der straks kiggede op fra hendes Iphone. Hendes øjne lyste, og jeg havde ingen ide om, hvad hun havde fundet på.

”Må jeg ikke nok vælge dit tøj?” bad hun.

Jeg lo.

”Selvfølgelig – kom!”

Vi gik ind på mit soveværelse og videre hen til mit skab, Danielle åbnede op for. Lyset tændte af sig selv, og Danielle trådte ind, imens hun så sig omkring. Det virkede til hun havde godt styr på, hvor mine ting lå henne, for der gik ikke specielt lang tid, før hun atter var i gang med resultater.

Imens hun valgte mit tøj, lagde jeg en hurtig og neutral makeup. Danielle’s Iphone blev atter grebet fat i, da den brummede og hun var godt i gang med at lede inde i mit skab. Jeg besvarede kun opkaldet, da Danielle og jeg engang lavede en deal omkring, vi bare skulle tage hinandens telefoner, hvis den ringede og den anden ikke var til stede – eller havde tid til det.

Mit smil blev stort da jeg så navnet, og besluttede mig straks for at lave sjov.

”Liam Payne. Det var på tide du ringede, din kæreste er virkelig i knibe,” lød det mørkt fra mig, der holdte facaden utroligt godt.

Det lød en forvirret mumlen i ende af røret, og jeg var lige ved at sprutte af grin.

”Hvem er det?” lød det forvirret.

”Din kærestes bortføre,” brummede jeg, og smilte i ren morskab.

Liam var utrolig sjov at joke med, efter som han hurtigt faldt i disse slags jokes, og tog det meget seriøst når det omhandlede Danielle. Hun var jo også hans lille pus, et og alt. Aww… young loveee.

”Hvor er hun, hvad har du gjort ved hende?” lød det gispende i den anden ende, og hvis jeg ikke tog fejl, var Liam ikke alene – Der lød andre bekymret stemmer i baggrunden.

Åh gud, jeg fattede aldrig, hvorfor drengen havde det så nemt ved at falde i lamme jokes. Lige så hans venner, der var ukendte indtil videre. Var det ikke indlysende at, det hele var løgn og en joke? Jeg ville med det samme indse, der var noget skummelt over det – Joke skummelt.

”Jeg har lukket hende inde i mit skab,” startede jeg ud med, da Danielle skreg højt.

Jeg kiggede opmærksomt hen på hende, og hun havde blot fat på min nye nytårs kjole. Hun fægtede mundlamt med armene omkring kjolen, og jeg lo lydløst af hende. Jeg vidste Liam og de andre ukendte havde hørt skriget, hvilket selvfølgelig gjorde dem bange.

”Jeg sværger, hvis du har gjort noget ved hende-”

”Slap af, pop dreng. Det er nærmer hende der gør noget ved mig, eftersom hun er ved at gå helt bersærk over mine nye indkøb af tøj! Du må hellere til at forære hende noget nyt tøj, inden hun nakker alt mit!” sagde jeg, hvor jeg i starten var mørk i stemmen, men til sidst blev normal i den.

Der lød et lettet, men overrasket udbrud fra Liam og nogle andre.

”Alex forhelved, du skræmte mig mega meget!” udbrød Liam helt ude af sig selv.

Jeg fnøs med et hoved ryst.

”Dude, det var bare den gengæld du fik lastet på dig, efter din dejlige kæreste kastede en pebernød i øjet på mig – Imens hun filmede det!” besvarede jeg, og sukkede tungt ved mindet.

Der lød latter og der var andre ud over Liams. Jeg kunne ikke sætte en finger på, hvem det var, men jeg var også lige glad.

”Sorry,” lo Liam.

Danielle kom ud fra mit skab med noget tøj hun rakte mig med et smil, og pegede spørgende på telefonen. Jeg smilede stort og mimede ”Liam”, hvilket Danielle straks forstod.

”Når du har en virkelig irriterende, men sød, kæreste der gerne vil snakke med dig. Vi ses, Liam.”

Han grinte imens jeg selv smilte stort.

”Ja ja, vi ses Alex.”

Jeg rakte telefonen til Danielle, der straks var i gang med at snakke med Liam. Jeg selv kiggede ned på tøjet Danielle havde valgt, og tog det på i stedet for min jump in. Tøjet bestod af et par bordeaux jeans, sort striktrøje med hvide kors og et par støvler med nitters på. Trods jeg var ikke så villig, lod jeg alligevel mig selv tage støvlerne på, selvom jeg følte svigtet til mine kære vans. Selvfølgelig var det måske meget klogt med noget varmere, og desuden var mine vans også våde.

Der lå hoved grundet til ikke, at gå over til mine vans i stedet for støvlerne.

Sikke en god undskyldning.

Jeg svang mit pandehår væk fra hoved med nogle hårnåle, og sprayede det lidt med hårspray. Jeg smilte til mit spejlbillede, og så frem til en anderledes arbejdsdag i butikken. Der var altid lidt sjovere om fredagen, da vi medarbejdere altid fandt på noget sjovt. Ikke mindst hyggeligt.

Med min vinterjakke på, og sorte ledder taske over armen, gik jeg sammen med Danielle ud af lejligheden. Jeg låste selvfølgelig efter mig, og tog elevatoren ned til parkeringskælderen sammen med Danielle. Vi snakkede lidt om samtalen med Liam, og Danielle gav mig straks high five for min joke.

”Men vi ses – De har været virkelig hyggeligt!” fastslog jeg, og smilede stort til Danielle.

Hun nikkede ivrigt.

”Ja det har! Du ringer bare, hvis der sker noget,”  svarede hun, og trykkede mig ind til sig.

Jeg nikkede, og lod hende gå over til sin bil. Selv gik jeg over til min egen, men stoppede mig selv halvvejs, da jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt min mobil. Hurtigt måtte jeg vende om, og råbe problemet til Danielle, der ikke forstod, hvad jeg lavede. Hun grinte selvfølgelig, og det var det sidst jeg hørte, inden elevatoren kørte op.

Da den standsede på niende sal, steg jeg ud og løb ned af gangen imod min dør. Klokken var allerede kvart i fire, så jeg var rimelig sen på den.

Hurtigt låste jeg døren op, og sprang ind i køkkenet, hvor min mobil lå ved vasken. Jeg rystede på hoved af mig selv, da de var noget af et risikabelt sted at ligge den. Jeg vendte om og gik ud imod gangen, og skulle til at træde ud af døren, da noget atter knasede under min fod.

Mit blik røg ned.

Endnu et brev!

Med et suk tog jeg det op, og åbnede det. Allerede inden jeg begyndte at læse, kendt jeg igen på skriftet, hvem det var. Niall selvfølgelig.

Hvad havde han med breve?

Irriteret gav jeg mig til at læse det.

Kære Alex.                    

Jeg vil starte med at undskylde mange gange over i går. Det var på så mange måder forkert af mig, at bringe din søster og fætter på banen. Især når jeg ved, hvor ked af det du er i forvejen omkring dét. Det var overhoved ikke okay, det må du virkelig undskylde!

Også undskyld omkring det med Andy. Jeg tog hen til ham efter du var gået, for at snakke med ham omkring det. Du havde ret. Andy indrømmede det endda kun fordi, han har fået en kæreste. Jeg kan umuligt forklare, hvor skuffet jeg er over ham, men også over mig selv. Jeg troede ikke på dig – igen. Nu har jeg lavet samme fejl gange to.

Undskyld, undskyld og atter undskyld!

Jeg ved, vi ikke fik snakket alt igennem, og jeg ønsker ikke, at vi skal skilles sådan. Derfor vil jeg fortælle, jeg venter på dig i morgen ved skøjtebanen. Du behøver ikke at komme, men jeg vil virkelig sætte pris på du gør det. Hvis ikke, er det okay. Jeg ønsker bare ikke, at alt dette skal slutte nu.

Selvom jeg sluttede det sidste år.

Undskyld.

XOXO Niall

Jeg sukkede tungt, og lod fingrene glide hen over teksten. Hans navn, x og o’erne. Mit hjerte bankede hårdt i brystet, og jeg mærkede fortvivlelsen endnu engang på få dage.

Hvad skulle jeg dog stille op?

______________________________________

Hola loves!

Så nu fik Alex hjælp af Danielle omkring humøret... 

Og hun fik her til sidst et brev for Niall...

Hvad mon hun gør nu? 

- Jeg arbejder stadig hårdt med at få tid til, at indhente de forsømte kapitler. Det bliver forhåbentligt snart, men i hvert fald er jeg glad for I bær over med mig! :)

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...