Last First Kiss ~ Last Christmas [1D] ❄

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2012
  • Opdateret: 4 jan. 2013
  • Status: Færdig
Juletiden er der hvor kulden er uden for, og varmen fyld med hygge er inden for. Dufte af kanel og gran hænger overalt i luften, sammen med julegløkken. Julen er hvor kærligheden blomster, med gaver og kys. Alexandra Swan havde altid elsket denne tid, hvor hun før i tiden tilbragte den med hendes x kæreste - Niall Horan. Men efter som x parret sidste år, juleaften, lavede deres brakeup, kan Alexandra lige så godt vinke farvel til den part.
Hendes savn til Niall var i starten stort, men blev formindsket med tiden. Nu hvor juletiden er fremme, bruser minder tilbage imod hende, med alle de stunder hende og Niall havde sammen. Trods hun benægter sine følelser i maven, og ønsker at hade kærligheden, kan hun ikke. Alexandra er ikke i tvivl om, hvor vidt denne jul vil være et helved - Især uden Niall.
Men julen er jo kærlighedens tid, fuld af mirakler, og hvad nu hvis et enkelt skøjtetilfælde kunne ændre hele julemareridtet?
☃ Der kommer et kapitel hver anden dag xx ☃

133Likes
124Kommentarer
15880Visninger
AA

17. 22. December - A mysterious gift

Forsigtigt prikkede jeg til Greg, da han var ved at falde i søvn med hoved ned i frokosten. Han glippede med øjne og rettede sig hurtigt op. Hans trætte øjne rettede sig imod mig, med noget af et dovent smil, før han atter faldt lidt ned med hoved. Jeg selv kiggede hen på min venstre side, og mødte Niall’s blå øjne. Vi begge grinte, hvilket fik de andre til at rette opmærksomheden hen på os. Men der lå den ikke længe, da den hurtigt gik videre til Greg, der var ved at ligge hoved ned i sin makrel mad.

Lækkert…

”Greg!” Emma knipsede foran ham, med en høj stemme i brug. Han rettede sig hurtigt forskrækket op, og så træt omkring. Som du nok hørte, vi alle havde mødt hinanden flere gange – Inklusiv Greg og Emma. Greg lignede ærligt talt en lille mus, der kiggede sig skrøbeligt omkring efter katten, sådan som han sad og faldt med hoved. Han lignede så meget Niall, når han også var skide træt.

”Her, tag noget kaffe. Det giver energi,” lød det fra min bedstemor, der skubbede en kop kaffe hen over bordet til stakkels Greg. Niall’s søde grin lød fra min side, da hans bror tog fat om kruset, og lugtede svag til den mørke væske. For Greg skar en grimasse, men drak den dog trods hans små protester. Jeg tænkte han kunne have drukket en energi drik i stedet for, men sagde dog intet, da han sikkert bare ville blive irriteret over, jeg først sagde det, efter han havde drukket den klamme væske.

For resten var det bare ham, der ikke kunne lide den, for jeg kunne godt! Så du skulle endelig ikke misforstå mig, da jeg sagde klamme væske.

”Når, men hvad er planen for i dag?” spurgte Niall os alle. Under bordet lagde han sin hånd på mit ene lår, og begyndte at tegne små cirkler. Mit smil var svagt, eftersom jeg ikke ville afsløre os. Det kunne blive lidt pinligt.

Min mor så det som, var det hende der skulle fortælle planen, så hun rettede sig let op og satte hendes tekop ned på bordet. Hendes blik gled rundt om os alle, der var samlet til frokost. Igen tænkte jeg vi bare manglede Marks og hans forældre, og min moster, også var vi et fuldført selskab.

”Jo altså, vi skal have fundet et juletræ. Det kan i unge gøre, så får i Steven med jer,” min mor pegede på os unge, som hun kaldte os, og så min far. Han var også den der kendte området bedst, så det ville nok være bedst, at han kom med. Godt nok kendte jeg også området rimeligt godt, men min far var lidt bedre til det med træer og natur end jeg havde været.

”Også tager Georgia og jeg ud og handler ind. Og Maura, Charlotte og Andrew bliver her, og gør klar til juletræet og at vi alle skal have julegodter ved fire tiden. Er det en aftale?” forsatte min mor, og kiggede rundt for at se om alle var okay med deres poster. Der var ikke andet end nik. Vi spiste ellers frokosten færdig, og vi unge og min far drog i det varme tøj.

Småsnakken lød da vi endelig kom uden for. Kulden var virkelig slem og nærmest bidende. Trods jeg havde taget godt med tøj på, var det ikke helt nok til, at kunne afskærme for kulden. Mine tænder klaprede, selvom jeg prøvede at lade hver. Man frøs altid endnu mere, hvis man først begyndte at klapre med tænderne. Det kunne jeg kun fortælle af ren erfaring.

”Fryser du?”

Hvis ikke det havde været fordi, det var Niall der spurgte, havde jeg givet personen et spydigt svar. For var det ikke ret så tydeligt? Jeg klaprede både tænder, stod med hænderne om mig selv og havde sikkert den rødeste næse, der slog selve Rudolfs.

Jeg nikkede blot til Niall, for jeg havde en fornemmelse for, jeg bare ville komme med den omtalte spydige kommentar. Hvilket Niall ikke fortjente. Han lagde straks armen om mig, og trak mig tættere ind til sig. Hans hånd kørte han op af min arm, mens han forsatte med at snakke til mig.

”Er det her bedre?”

Jeg nikkede igen med et smil, der tydeligt signalerede tak. For varmen bredte sig hurtigt om mig, hvilket Niall kunne prale med, han var skylden til. Hans kropsvarme formåede både at gøre ham varm, men også mig. Jeg lagde min egen arm om hans talje, så vi ikke gik så akavet. Vi måtte helt sikkert se ud som et kærestepar, men hverken Niall eller jeg havde noget imod det.

De andres blikke gled tit over på os, men de sagde intet. Greg havde dog et drillende smil på læberne, men Emma puffede til ham, så han fik det fjernet. Min far så yderst tilfreds ud, hvilket mon kunne tyde på jeg var glad. For efter sigende oplysninger, var det bl.a. min fars ide med at overraske mig med Niall’s ankomst.

”Hvor langt er der endnu?” lød det spørgende fra Emma, der havde været mere heldig med sin kropsvarme, og nærmest strålede af varme. Jeg som ellers troede vi begge kunne holde varmen, fordi vi havde samme mængde overtøj på, måtte så trække det i mig. Nogen frøs nemmere og hurtigere end andre. Og jeg var en af dem desværre.

Eller dog var det måske ikke desværre, for det gav mig en god undskyldning til, at have Niall’s arm om mig.

Efter noget tid fandt vi endelig det rette juletræ. Der blev grint og skreget en del, eftersom det var et stort træ, og man skulle holde tungen lige i munden for at bære det. Min far havde påpeget han var ved at få dårlig ryg, så det var alle os unge der skulle bære det enorme træ. Jeg vidste, han bare sagde det, så han slap for at bære noget, men alligevel lod jeg ham slippe. Manden havde gjort så meget andet, og desuden var det jul – jeg var lidt gavmild i den periode.

”Hold kæft hvor er det tungt!” lød det klagende fra Niall, der havde fået midten af træet at bære på. Greg havde fået bunden og Emma og jeg havde fået toppen – hvilket nok var noget af det letteste. Det sagde vi bare ikke, for så ville en af os ende ved Niall, som nok havde den sværeste del at bære.

Vi var ret smarte, var?

”Åh lad hver med at piv, brormand. Pigerne klarer det da uden klager, og de er ikke knap så stærke som du,” lød det fra Greg, der var noget så provokerende over for Niall.  Trods det bare var for sjov, så Niall surt på ham. Emma grinte svagt ved min side, og jeg så spørgende på hende.

”De har bare et sjovt forhold de to,” lød det smilende fra hende.

”Hey det hørte vi godt!” lød det bag os fra de to brødre, vi ellers bare rystede på hoved af.

”Op i tempo folkens, vi skulle helst komme hjem til julegodterne er på bordet,” lød det hundsende fra min far. Alle rettede irriteret blikket imod ham, og Emma rynkede forvirret panden.

”Steven, jeg er altså ikke sikker på godterne er til dig. For jeg mener, du har da spist nok ser det ud til…” Alle grinte højt, og jeg lavede high five med Emma. Hovedgrunden til hun overhoved kunne tillade sig at sige sådan til min far, var nok hun havde det på samme måde, som jeg havde med hendes forældre. Det var som et ekstra par forældre, fordi vi virkelig var så tætte.

Og tro mig, når jeg sagde, det var skide rart.

”Tusind tak Emma, det sætter jeg ikke pris på du sagde,” lød det misfornøjet for min far, der bare fik grin tilbage i hoved.

Emma smilede.

”Selv tak, skulle det være en anden gang!”

Vi nåede til gården, hvor vi med nød og næppe kunne få juletræet ind af den brede hoveddør. Da de andre så juletræet, var der ikke andet end positive kommentarer. Vi fik stillet det op i stuen i den juletræsholder, der stod på jule dugen, der alt sammen var sat frem.

Mine fingre var dybfrosne, så Niall måtte hjælpe mig med at få overtøjet af. Jeg havde mistet mine elskede luffer, da jeg var i byen og købe julegaver, så derfor havde jeg kun et par fingrevanter. Og som mange nok vidste, var fingre vanter ikke de mest effektive vanter.

Just sayin’.

Jeg smilte taknemligt til Niall, da han som det sidste kunne fjerne mit halstørklæde. Han smilte tilbage og trak mig op og stå, eftersom jeg sad ned på en bænk - der var beregnet til man sad, når man skulle have sko på eller af. Vi stod utrolig tæt op af hinanden, og hans ånde kilede mig let i ansigtet. Blot synet af mig gjorde mine ben til gele. Maven gjorde oprør, for sommerfuglene fløj uroligt rundt der inde. Selve mit hjerte bankede der ud af, og da Niall’s ansigt nærmede sig mit, gik mine følelser i selvsving.

Niall stoppede få millimeter væk fra mit ansigt. Hans øjne gled fra mine læber og op til mine egne øjne. Den blå farve glimtede af kærlighed, hvis det ikke var omsorg. Hans varme hånd gled op til mit hår, hvor han skubbede en forvildet hårtot væk bag øret.

Hans smil var det eneste jeg kunne se.

”Du ved godt, jeg elsker dig ikke, Alex?” Niall’s øjne funklede klart, med sandheden der overskærmede alt andet. Jeg kunne nemt se, at ordene virkelig kom fra hjertet. Faktummet at han lige havde stået og fortalt mig, at han elskede mig, var virkelig noget jeg reagerede kraftigt på. Varmen i kinderne afslørede, jeg helt klart havde mine indre reaktioner, hvilket Niall smilte mere af.

Åh gud, han havde virkelig lige sagt, han elskede mig!

Jeg rystede på hoved, for jeg vidste faktisk ikke, at han dedikeret elskede mig. Niall’s blik gled ned til mine læber, men dog op til mine øjne igen.

”Det ved du nu – og husk det. For jeg mener det!”

Efterfølgende uden at lade mig svare, mærkede jeg en hånd på min lænd, og Niall tog det sidste skridt ved at presse mine læber mod hans, dermed fjernede afstanden imellem os. Den søde smag af hans læber var som den rene energi, jeg fik ind i mig. Min store kærlighed for ham gjorde mig samtidigt ør, da den blev tilfredsstillet af hans kys.

Jeg fik lagt min hånd bag i hans nakke, og rev let i hans bløde hår. Denne dag havde han næsten intet voks i, hvilket jeg elskede – Så kunne jeg røre ved hans hår, uden at få for fedtet hænder.

Kysset skulle ikke varer evigt. Det kunne mange have bestemt, og derfor afbryde os med vilje. Men denne person der afbrød os, så ikke ud til at ligge så meget i det, eller gøre det med vilje. For det var min bedstemor… Aha hvor pinligt alligevel, ikke?

Men hun sagde ikke så meget til hun bustede os i et… ikke så uskyldigt tante kys, men smilede dog bare større.

”Der er for resten kommet en pakke til dig, putte. Postbuddet ville åbenbart ikke ud i det kolde vejr på landet, så vi måtte hente den i brugsen,” lød det kvidrende fra bedste, der ikke tog sig af Niall’s røde hoved, og min forlegne mine.

En pakke?

”Hvem er den fra?” spurgte jeg nysgerrigt, og rakte ud efter den store pakke, min bedstemor havde imellem hænderne. Hun trak på skulderne.

”Der står ingen frasender på, og dem i brugsen kunne heller ikke fortælle det. De vidste bare det var en anonym afsender, så bare vær forsigtig med at åben den.”

Jeg spærrede øjne op, og så hen på Niall. Han var tydeligvis ikke tryg ved det, ligeså var jeg heller ikke. Det kunne lige så godt være en bombe i? Eller en eller anden crazy person, der havde sendt mig noget hash, for at få mig i fedtefadet?

Men alligevel, så var der ingen ud over de tætteste der vidste, hvilken adresse mine forældre boede på – og jeg havde boet på. Så måske var det ikke noget, der var specielt farligt?

”Er den blevet sendt til hendes lejlighed?” spurgte Niall, og så stadig skeptisk på pakken. Han tænkte sikkert på det var nogle crazy fans, der havde sendt mig noget ondt, hvis jeg ikke tog fejl fra hans udtryk.

”Nej, her til.”

Jeg greb ud efter pakken, og lod den veje let i min hånd. Den var tung, men ikke som mursten. Trods Niall var urolig omkring pakken, hev jeg ham med efter min bedstemor, så jeg kunne åbne den ved spisebordet. De andre inde i stuen kiggede fra mig til pakken, og rynkede panderne. Ja, det var ikke tit vi fik pakker, især ikke her ud til, så det måtte virkelig være en stor begivenhed for alle, at se mig med en pakke.

”Hvem er den fra?” ville Emma vide, da hun satte sig over for mig ved spisebordet. Jeg trak på skulderne, og kiggede fra hende ned på pakken. Turde jeg åbne den?

”Hvad skal det siges?”

”At det er fra en ukendt afsender,” lød det tungt fra min ene side, der var udfyldt af Niall. Det var sjovt: det ene øjeblik var vi helt fordybet i hinanden, mit i en romance scene der kunne have været forgået i en film, og næste øjeblik sad vi sammen med de andre, bekymret om en ukendt pakke. Tiden ændrede situationerne hurtigt.

Jeg fik en saks fra Greg, og begyndte ellers at åbne pakken. Alle os unge sad ved bordet og så til, lige så min bedstemor og Andrew, mens min mor og resten stod ved juletræet, og så halvt til. Spændingen i kroppen gjorde så jeg ivrigt rev papkassen op, og kiggede opmærksomt ned i den. Jeg havde nært gispet, da jeg tog skøjterne op efterfulgt af en ring.

Alle mumlede nogle woaw, da skøjterne så rene ud og ringen ligeså. Mine forældre stivnede mit i en bevægelse, og jeg selv var ligbleg. Niall kunne vidst godt fornemme det på mig, ligeså Emma og Greg. Bekymrende blik landede på mig, men jeg kiggede dog bare chokeret ned på tingende.

Det tilhørte alt sammen Daniella.

___________________________________________

Hey loves!

Dam dam daaaam - hvad mon der nu sker? :D

Undskyld at jeg ikke har udgivet noget i går, eller nytårs aftens dag som jeg lovede - Men min computer har åbenbart besluttet sig for at være imod mig... Trods det ikke er nogen undskyldning, men ja, nu låner jeg min søsters indtil mit word virker igen ;)

Btw der kommer mere her om ikke så længe...

Hvorfor tror I Daniella har sendt pakken til Alex? Og hvilke betydninger har disse ting for Alex og hendes søster?

Tusind tak fordi I læser med! 

Og trods jeg måske ikke svare på alle kommentarerne I skriver, skal I vide jeg læser dem alle!

Vil lige sige at jeg godt ved, de i England holder jul den 25, men her i historien bliver det altså den 24, helt som her i Danmark ;)

Godt nytår!

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...