Last First Kiss ~ Last Christmas [1D] ❄

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2012
  • Opdateret: 4 jan. 2013
  • Status: Færdig
Juletiden er der hvor kulden er uden for, og varmen fyld med hygge er inden for. Dufte af kanel og gran hænger overalt i luften, sammen med julegløkken. Julen er hvor kærligheden blomster, med gaver og kys. Alexandra Swan havde altid elsket denne tid, hvor hun før i tiden tilbragte den med hendes x kæreste - Niall Horan. Men efter som x parret sidste år, juleaften, lavede deres brakeup, kan Alexandra lige så godt vinke farvel til den part.
Hendes savn til Niall var i starten stort, men blev formindsket med tiden. Nu hvor juletiden er fremme, bruser minder tilbage imod hende, med alle de stunder hende og Niall havde sammen. Trods hun benægter sine følelser i maven, og ønsker at hade kærligheden, kan hun ikke. Alexandra er ikke i tvivl om, hvor vidt denne jul vil være et helved - Især uden Niall.
Men julen er jo kærlighedens tid, fuld af mirakler, og hvad nu hvis et enkelt skøjtetilfælde kunne ændre hele julemareridtet?
☃ Der kommer et kapitel hver anden dag xx ☃

133Likes
124Kommentarer
15689Visninger
AA

16. 20. December - Glad you came

Jeg vågnede op med en vel udhvilet krop. Glad strakte jeg mig i min store dobbeltseng, men stadig med mine øjne lukket. Uden at åbne dem, vidste jeg, hvor lyst der var i mit værelse. Du kendte vel godt, at man igennem øjenlågene kunne fornemme om der var mørkt eller lyst.

Duften af gran hang i luften, hvilket fik mig til at rynke på næsen. Ikke fordi det ikke duftede godt, for det mindede mig så meget om julen – en god ting. Men den situation med duften af gran havde jeg været ude for før, havde jeg ikke?

Forvirret åbnede jeg øjne, og kiggede direkte ind i Emmas. Jeg skreg forskrækket op, og trods sengen var stor, røg vi begge to ned på gulvet. Det larmede en del, og jeg tvivlede ikke på, at vi var blevet hørt. Trods jeg stadig var chokeret over Emma virkelig var her, lod jeg mig grine overdrevet sammen med hende. Underligt nok var der ingen der kom op og så til os, så de gamle måtte vide, hun allerede var her. Hun havde sikkert fortalt dem om den latterlige tradition med, at stikke et stykke gran op i fjæset på mig, mens jeg sov.

For det var en tradition – hun gjorde det også sidste år, lige så de forrige år.

”Glædelig den 20. december!” lød det kejtet fra Emma, der helt sikkert ikke havde planlagt, hun skulle sige det til mig nede fra gulvet af. Vi lå nærmest fuldstændig låst ind i hinanden, hvilket måske så mere akavet ud, end det i grunden var. Jeg smilte stort til Emma som et ironisk tak.

”Er du her allerede?”

Emma rynkede næsen ved mit spørgsmål, der på alle mulig måder kunne lyde negativ. Det var den for resten også ment, men på den jokene måde.

”Ja, ville du da have jeg skulle komme senere? Klokken er allerede halv tolv!” Emma så skråt på mig, fra den ene ende af vores latterlige kroppe knude.

”Ja, senere nok til jeg kunne have nået at stå op, så du ikke skulle lave dit jule ritual på mig!” Emma grinte højt af mig, hvilket fik mig selv til at droppe facaden og smile stort. Emma og jeg havde, som tidligere fortalt, vores mærkelige humor, som andre piger måske ikke kunne prale af.

Vi fik på en eller anden mærkelig måde kludret os ud af hinanden. Efter jeg havde fået en lilla hættetrøje hen over mig, gik vi side om side ned til det frokostbord, hendes mor og min mor samt bedstemor havde lavet. For mig gjorde det intet, at jeg sprang morgenmaden over. Jeg plejede altid bare at tage et mellemmåltid ved tretiden, som var det der gjorde, jeg kunne snyde mig igennem dagen, trods jeg ikke havde spist det normale vigtige morgenmåltid.

Jeg hilste på Andrew og Georgia, Emmas forældre, som var det lidt hen af mine egne. Varme knus og kærlige øjne blev uddelt, og ved blot de var ankommet sammen med Emma, fik mig til at indse at julen blot var fire dage væk. For julehyggen blev endnu større, da Emma og hendes forældre var i selskab med os, hvis det overhoved var muligt.

”Du besluttede dig endelig for at komme ud af fjerene, svenske,” lød det frisk fra bedste, der rakte mig brødkurven. Jeg nikkede og så lidt mut på Emma, der blot kiggede uskyldigt væk. Hun vidste, hvad jeg skulle til at sige, og hvad jeg tænkte på.

”Ja, det har jeg jo Emma til. Med jobbet som min personlige morgen vækker, formår hun både at stikke gran op i min næse og få os begge væltet omkuld, så vi ender nede på gulvet,” fortalte jeg, hvilket bragte latter omkring mig.

”Du sover også altid for meget, skat,” lød det fra bedste, der fik det sigende blik fra mig.

Med stemningen i top efter min lille morgen historie omkring Emma og jeg, spiste vi af den lækre frokost, der var blevet lavet. Der var lidt at det hele: både fra laks til bacon. Jeg mistænkte min bedstemor for at tage hensyn til mig, eftersom jeg lige var stået op. Derfor spiste jeg også godt af den sprøde bacon, der smagte noget så delikat. Min bedstemor havde det med at tage ekstra godt hensyn til mig, give mig en masse omsorg. Hvilket jeg også mistænkte hende noget for. Nemlig for at være ekstra meget ved mig, efter Danielle og William var rejst.

Under middagen havde alle virket en del… spændte. Altså hvis det ikke var fordi, jeg havde en hjerne og vidste bedre, ville jeg tro det var pga. den minimale tid til juleaften. Men nej, fordi jeg var klog nok til at kende alle disse mennesker omkring bordet, vidste jeg, der var noget andet bag. Noget hemmeligt. Noget der sikkert ville ske, men de ikke ville indlede mig i. Ikke at jeg lagde det store i det, faktisk smed jeg let tanken fra mig, eftersom det kunne være noget latterligt noget, jeg alligevel snart ville finde ud af.

 

Efter vi havde spist frokosten, gik Emma og jeg ind på mit værelse. Jeg skulle have noget andet tøj på, og hun skulle lige høre lidt mere omkring Niall’s opkald for to dage siden. Faktisk havde han ringet dagen inden Emma kom, men det havde ikke været om noget særligt. Han fortalte, han stadig ikke kunne komme til England, hvilket han havde lyt oprigtigt synderknust over.

Derfor havde jeg hurtigt forslået, jeg kunne flyve til Irland, eftersom jeg havde tjekket billetterne ud. Men Niall havde afslået, og sagt jeg skulle blive hvor jeg var. Nyde julen og hygge mig med min familie. For vi ville snart ses. Og snart for ham lød virkelig underligt tæt på, hvilket fik mig til at glæde mig. Måske havde han allerede bestilt en billet til tredjejuledag? Eller så havde han noget andet i ærmet?

Lige meget hvad han havde i tankerne, lovede jeg ham at blive hvor jeg var. Trods jeg egentlig var ret ufrivillig. Men jeg gjorde det for Niall’s skyld. Ligeså min families og venners.

”Åh hvor sødt! Han er da alligevel blevet klogere siden sidst,” lød det rørt fra Emma, der så ud til at kunne hvine i begejstring om få sekunder, efter at fået fortællingen. Jeg lod mig nikke i enighed og lynede mine bukser. Efterfølgende svang jeg mit blonde hår ned af skulderne, og fik møvet mig hen til spejlet, uden at ramme Emmas ben, der hang ud over sengen. Underligt alligevel – var min seng ikke stor nok til hende, eller hvad?

”Hvor ser du fin ud!” lød det fra Emma, der havde besluttet på forkant, at jeg skulle være lidt finer i tøjet, end bare de jogging bukser, jeg ellers havde taget frem. Hvorfor anede jeg ikke, men tanken om de spændte auraer fra frokosten, fik mig til at lytte. Måske var det en overraskelse til mig? Hvem ved?

Mit blik lod jeg placerer på mit eget spejlbillede. Jeg havde et par sorte almindelige skinny jeans på, og en helt ny og grålig strippet sweater, som jeg vidste Louis ville elske. For drengen havde jo noget med striber, det vidste de fleste.

Sweateren var lidt stor og let vig i det, men det gjorde intet. Selvom jeg intet sagde til Emma, så var den ret afslappende. Varm og sød hvilket var, hvad jeg havde brug for. Med mit hår der var røget igennem krøllejernet, hang det flot og overraskende naturligt ned af mig. Emma havde gjort sit arbejde godt, da jeg fortalte det skulle se naturligst ud som muligt.

Med et enkelt guld ur og øreringe, var det sidste krav fra Emma fuldført, og jeg lod hende studere mig grundigt. Heldigvis fik jeg en tommel op, hvilket var dejligt, så jeg ikke skulle skifte til noget andet. For helt ærligt havde jeg virkelig meget lyst til at have dette sæt på, og hvis Emma ville have krævet jeg skiftede, ville vi nok diskutere lidt omkring det.

”Skal i være med til at lave den sidste julepynt, inden træet kommer ind i morgen?” min mor så spørgende på Emma og jeg, da vi kom ind i stuen hånd i hånd. Rigtig besties var vi jo! Haha.

Jeg nikkede ivrigt synkront med Emma. Kort efter sad alle os hunkøn i sofaerne, med hele sofabordet dækket til med papir og andre sager vi skulle bruge. Jeg havde hørt fra min bedstemor at min far og Andrew var ude og hukke brande, så dem var vi frie for. Dog hyggede vi os også en del, så det passede mig fint. Ind i mellem lod jeg Niall titte frem for mine nethinder, men jeg kunne ikke lade hver med at smile over det. Jeg havde ikke tænkt mig at tude over, vi ikke skulle holde jul sammen.

Vi kunne altid gøre det en anden gang.

Med et bekymret blik på mit julehjerte, lod jeg rystende min hånd føre den ene lap igennem det andet. Jeg var ufattelig bange for, jeg ville kikse i det, eftersom min mor havde lovet mig et nyt glattejern, hvis jeg kunne lave julehjertet. Og eftersom mit eget var lidt skod og slidt, kunne jeg virkelig godt bruge et nyt. Derfor var jeg opsat på at lave hjertet helt korrekt, uden det gik i koks.

”Er det svært, Alex?” lød det små grinende fra Georgia, der sad ved siden af mig, på den anden side end Emma optog. Jeg rynkede utilfreds panden af hende, hvilket udløste latter. Det frustrerede mig en del, og gjorde mig uopmærksom. Lige pludselig hørte jeg en skrabene lyd, og da jeg kiggede væk fra Georgia, så jeg at min hånd havde revet for hårdt i julehjertet – Dermed revet en af de strimler af.

 Jeg spærrede øjne op i chok, og hørte udbrud fra de andre - ligeså min mor. Oh shit! Nu kunne jeg ikke få mit glattejern! Tuuuuud!

”Ej pus, det er jeg ked af,” lød det fra min mor, der alligevel sad med et skævt smil. Jeg rystede på hoved, og så ærgerligt ned på mit ødelagte julehjerte. For katten da også! Nu kunne jeg bare krydse fingre for, jeg fik et i julegave…

”Du får et af mig,” hviskede min bedstemor til mig, trods alle kunne høre det. Mit bedrøvet smil lyste op i et glad et, og jeg hoppede taknemmeligt hen og krammede min bedstemor. Der lød et lille fnys og hoved ryst fra min mor, men jeg tog mig ikke af det. Jeg vidste hun bare lavede sjov, og sikkert havde hørt bedste sige, hun ville give mig et, hvis ikke jeg fuldførte det.

For sandheden var at hverken min bedstemor eller mor kunne lave julehjerter, så de eneste to der lavede dem, var Emma og hendes mor Georgia. Det var også grunden til min mor udfordrede mig, for hun vidste sikkert, jeg ikke kunne være helt heldig med mine julehjerter to gange i træk.

”Tusind tak bedste!”

Jeg rakte barnligt tunge af min mor, inden jeg satte mig ned imellem Emma og hendes mor. Min egen mor rystede grinende på hoved af mig. I mellemtiden havde Emma og Georgia grint af mig, så det tog ikke så langt tid før, vi alle sad og snakkede normalt igen.

Mistletoe, med JB YEAH!, kørte pludselig i radioen, og jeg sprang op sammen med Emma. Vi sang straks med, og jeg smilte større og større. Sangen mindede mig om Niall. Jeg savnede ham virkelig meget, men jeg vidste, vi snart skulle ses. Det havde han selv sagt.

Og han plejede at holde sine ord.

”I should be making a list I know – But I’mma be under the mistletoe. With you, shawty with you. With you, shawty with you. With you, under the mistletoe,” Emma og jeg skrålede uprofessionelt med på teksten, men vi var lidt lige glade. Vi gjorde det for sjov, og sked lidt på vi intet sangtalent havde. For når vi ville synge, jamen så ville vi synge!

”Puha, det var sjovt!” lød det fra Emma, der pludselig satte sig ned. Som var det på kommando, ringede dørklokken højt ude fra gangen. Alle kiggede på mig, som var det bare mig der skulle åbne, for jeg stod op.

”Kan du så få fart på, og komme ud og åbne døren!” lød det fra min mor, der havde det samme spændte blik fra frokosten i øjne.

Jeg sukkede tungt, og vrissede et ”fint” af hende.

Let hurtigt på fødderne nåede jeg ud til hoveddøren. Underligt nok var der ikke engang koldt ude i gangen, hvilket der nok ville have været, hvis min far ikke havde fået lagt mere isolering ind ved gulvet. Denne gang åbnede jeg ikke hårdt døren, men nærmere forsigtigt og let. Kulden ramte mig lige i ansigtet, men det var ikke kun dens skyld, at jeg fik kuldegysninger. For foran mig stod Maura, Niall’s mor! Hvad fanden…?

”Maura!” jeg chokket med glad på hende.

Hun smilte stort til mig, og lagde hurtigt armene om mig, så hun trak mig ind i et kram. Jeg tror godt hun kunne fornemme, hvordan jeg netop havde det lige nu. For helt ærligt, hvis Niall’s mor var her, så måtte det jo også betyde…

”Hey sweetheart,” lød en let hæs stemme bag Maura, jeg havde hørt mange gange i mit liv. Det var helt utroligt det der skete! Hele min krop var i chok men samtidig super glad – lykkelig.

”Niall!” jeg skreg op, da Maura flyttede sig inden for, og han kom til syne. Hans store og glade smil, var som mit lys i mørket. Den lettere usynlige bøjle fik mig til at ryste let i ren glæde og fatning.

Niall stod længere nede på trappen, og inden han nåede helt hen til mig, havde jeg allerede taget flere skridt ud, hoppet om halsen på ham, og svunget mine ben omkring ham. Niall fik let fat i mig, og bar mig som vejede jeg intet. Han var her! Niall! Han kom virkelig alligevel! Og uden videre lagde jeg mine læber på Niall’s. Frivilligt gjorde han tegn med styrken fra hans læber, at han intet havde imod det.

Jeg kørte hånden op i hans hår, og kunne stadig ikke helt forstå det hele. Niall og hans familie havde virkelig fået en billet til England. Han stod lige foran mig, kyssede med mig, og trykkede mig godt ind til sig. Det hele føltes som en alt for god drøm, men den fedtet voks i hans hår, fik mig til at indse, det ikke var. Det var virkelighed.

”Oh god du er her virkelig!” sukkede jeg forpustet, da vi lidt efter sluttede kysset. Det var nemt for mig at mærke hans puls dunke hårdt imod hans bryst. Han smilede sødt til mig, og bevægede sig de sidste trin op af trappen, for at jeg kunne stå på noget ordentligt og ikke koldt. Jeg lod Niall komme forbi mig, og jeg ville have fulgt ham hele vejen med øjne, hvis ikke det var fordi en også velkendt stemme sagde mit navn.

”Og der er den berømte Alex! Hold da op, jeg har det allerede som om, jeg har været sammen med dig de sidste par dage, fordi Niall ikke har snakket om andet end dig,” Greg smilede til mig, og jeg lod en latter passere.

”Det er også godt at se dig, Greg!” jeg smilte stort til ham, og lod mig få en kold krammer fra ham. Han smilte drillende til mig, og atter lod jeg den sidste fra familie Horan komme inden for i varmen. Men dog lod jeg også en fra familie Swan og Milton komme inden for. For pludselig kom min far og Andrew vandrende med skovle i hænderne, de efterfølgende satte fra sig.

Jeg rynkede panden.

”Var i ikke ude og samle brænde ind?” spurgte jeg forvirret, og pegede på de to herre, inden jeg lukkede døren efter dem.

De rystede ude af takt på hovederne.

”Nop, Maura kørte desværre lidt for langsomt, så de sad fast i sneen en km herfra. Derfor tog vi Rang Roveren ud til dem og et par skovle med os. Du skulle jo have din drømmefyr hos dig,” lød det fra min far, der både fik et bask over armen fra Maura og mig. Han ømmede sig kort, men grinte alligevel.

Typisk!

”Jeg troede ikke i kunne få nogen flybillet til England?” sagde jeg forvirret til Niall, da jeg gik ind i stuen og satte mig ved siden af ham i sofaen. Han tog hans kolde hånd i min, hvor jeg efterfølgende også tog hans anden og sad og varmede.

Niall smilte stort og kyssede mig på kinden.

”Det var løgn. Vi havde planlagt det som en overraskelse, at vi kom. Alle vidste det, udover dig selvfølgelig,” lød det fra ham. Jeg spærrede øjne op, og så rystende på ham.

”Det er så typisk meget dig, Niall! Du forstår virkelig at gøre mig overrasket hele tiden!” jeg smilte let til ham, og hans øjne kiggede funklende ind i mine.

”Tro mig, Alex, jeg har meget mere i ærmet. Du elsker jo, at jeg overrasker dig!” jeg grinte let af ham, og lod mit hoved ligge op af ham, mens mit blik gled hen over de andre, der langt om længe havde fået plads til dem selv i sofaerne. Alle var her – undtagen Mark og hans mor og far. De ville komme den toogtyvende. Selvom de ikke var der det øjeblik, følte jeg mig hel.

Og det kunne jeg takke Niall for. Min jul var reddet, og min kærlighed var ved min side. Alle dem jeg holdte mest af var ved mig, og alle synes at klingre sammen på den bedste måde.

Jeg gav Niall’s hænder et ekstra klem.

Hvad kunne der overhoved gå galt denne jul?

_______________________________

Hey loves!

Nu udgiver jeg lige et klokken lort om aften, som mange nok ikke læser før om morgnen. Men ja, jeg vil lige sige, jeg udgiver de sidste to kapitler senere på dagen, hvis det kan nås. Jeg skal op til noget familie om aftnen for at holde nytår, så der er ligesom en slags tidsfrist for mig, til at lave de sidste to kapitler færdige.

Måske var dette kapitel ikke det længste til dato, men hellere korter og godt, end langt og kedeligt som man siger :)

Jeg vil yderligere bare lige sige godt nyt år! 

Det gør jeg nok igen, men nu gør jeg det bare lige...

Tak fordi I er så søde til at skrive kommentarer, like, sætte på favoritlisten, I er simpelthen så dejlige! Jeres kommentarer får mig helt til at smile!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...