Last First Kiss ~ Last Christmas [1D] ❄

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2012
  • Opdateret: 4 jan. 2013
  • Status: Færdig
Juletiden er der hvor kulden er uden for, og varmen fyld med hygge er inden for. Dufte af kanel og gran hænger overalt i luften, sammen med julegløkken. Julen er hvor kærligheden blomster, med gaver og kys. Alexandra Swan havde altid elsket denne tid, hvor hun før i tiden tilbragte den med hendes x kæreste - Niall Horan. Men efter som x parret sidste år, juleaften, lavede deres brakeup, kan Alexandra lige så godt vinke farvel til den part.
Hendes savn til Niall var i starten stort, men blev formindsket med tiden. Nu hvor juletiden er fremme, bruser minder tilbage imod hende, med alle de stunder hende og Niall havde sammen. Trods hun benægter sine følelser i maven, og ønsker at hade kærligheden, kan hun ikke. Alexandra er ikke i tvivl om, hvor vidt denne jul vil være et helved - Især uden Niall.
Men julen er jo kærlighedens tid, fuld af mirakler, og hvad nu hvis et enkelt skøjtetilfælde kunne ændre hele julemareridtet?
☃ Der kommer et kapitel hver anden dag xx ☃

133Likes
124Kommentarer
16222Visninger
AA

14. 16. December - Love is in the air

Min mave kildrede allerede ved tanken om, der blot var en halv time til. Jeg stod skam allerede klar, flot påklædt med alting sat i rigtige vinker osv. Jeg havde husket det hele; selv min tandstikker, hvis jeg fik noget i tænder. Ej okay, det lød lidt fissefornemt, men sådan var jeg. Det var ikke fordi, jeg brugte min tandstikker spor meget, men de er sådan set meget rare at have, hvis man pludselig fik noget i tænderne.

Nej okay, jeg ville hurtigt droppe det emne.

I så fald, det jeg netop skulle den dag, var noget der måske ville komme bag på mange, hvis jeg lige ringede op og fortalte det. Især min mor, hun ville få sig en overraskelse. Jeg skulle nemlig på date med Niall. Han havde ringet til mig dagen inden, med et helt program planlagt, hvis bare jeg ville med. Og selvfølgelig havde jeg takket ja.

Alt andet ville være mærkeligt.

Efter oplysninger fra Niall skulle vi ud på cafe, og spise frokost. Derfor tænkte jeg, det ikke var det fineste tøj jeg skulle have på, men selvfølgelig også noget der ikke var for afslappet. I sidste ende havde jeg valgt en jord rød oversize sweater, med et par lederbukser. Intet særligt, men alligevel var det ikke helt ude, hvor min mor ville kalde det uacceptabelt.

I hvert fald glædede jeg mig, som et lille barn til juleaften, hvilket sagde en del. I ren spænding blev jeg ved med at rette på mit glattet hår. Det der gjorde mig mest spændt, var nok det faktum, at det var en date. Som i rigtig date. Niall havde selv kaldt det en date, og jeg blev hel kulret i maven ved tanken. Vi havde taget det næste skridt videre. Og jeg kunne hoppe rundt af glæde.

Til at tage i betragtning af jeg altid var træt om søndagen, var det helt unormalt så frisk jeg var. En usædvanlighed i sig selv. Men jeg så det ikke som et stort problem, at jeg var frisk, når jeg skulle ud med Niall. For det blev man for det meste nød til at være, for drengen var virkelig fyldt med energi. Og jeg mente det helt bogstaveligt, da jeg sagde det til dig.

Jeg havde mine erfaringer fra gennem tiden.

Niall havde uden at spørge, sagt han ville komme hen til min lejlighed, og hente mig. Endnu en grund til at sukke, svaje helt i gulvet, som en eller anden forelsket idiot. For jeg kunne lige så godt lyde som en, på den måde jeg fortalte det hele. Så det undrede mig ikke så meget, hvis du nu syntes det lød sådan.

Aftalen var, at han skulle hente mig klokken halv tolv, hvilket klokken pludselig var fem minutter for at runde. Jeg som stadigmanglede at samle nerverne, tog ud efter en slurk te, der var absolut min ynglings. Derfor virkede den utrolig afslappende på mig. Så ledes krydsede jeg fingre for, den ville være lige så afslappende, som når jeg ikke skulle ud på date med Niall.

Date med Niall – Det lød bedre og bedre i mine ører!

Jeg kiggede kort ned på min Ipad, der for en gangs skyld var erstattet med min Iphone. For at afslapnings metoden skulle hjælpe mig helt væk med spændingen samt nerverne, skulle jeg selvfølgelig også lave noget andet – og sidde ned. Derfor havde jeg pladseret mig godt på mit køkkenbord, jeg havde en dårlig vane med at hoppe op og sidde på. Og tro mig: det var ikke hjemme lært, for jeg fik den sygeste skideballe, hvis jeg gjorde det hjemme hos de gamle.

Med min tekop op til munden, studerede jeg ivrigt min Ipad. Den viste min twitter, jeg som tidligere fortalt havde fået lavet for omverdens skyld. Der var en masse nyheder, der knap og nap var interessante. Dog var der en, med et billede af Niall, der var på vej ud til sin bil. Jeg smilede ubevidst stort. Hvor var det mærkeligt, at se ham sådan på min Ipad. I det hele taget var det mærkeligt, jeg sådan bare behøvede at gå ind på min twitter profil, blot for at få afvide, han var på vej.

Men sådan kunne de selvfølgelig også gøres – Nemt, ubevidst og gratis.

Det var det jeg elskede ved internettet. Det vidste så meget mere om andre personer, end de måske lige vidste. Jeg ville væde med Niall ikke lige vidste, han blev spottet i at træde ind i bilen. Og da jeg kiggede nærmere på hans skikkelse, undrede det mig heller ikke, hvis Niall heller ej vidste, hans snørebånd var gået op.

Jeg fnes lavt for mig selv, mens jeg bankede min fod let ind i den let hårde skuffe. Den moderne verden virkede så mærkelig på så mange måder. Jeg vidste, hvis en hulemand kom hertil, ville han ærlig talt brøle i forvirring. Og nej, jeg vidste ikke hvor den ide med hulemanden kom fra, men det var heller ikke dét, jeg gik mest op i. Bare så du ikke begyndte at se mig som endnu mere crazy pige, ville jeg til sidst pointere, jeg selvfølgelig mente tingene var forandret igennem tiderne – Og nogle mennesker slet ikke kunne følge ordentligt med.

Efter Emma havde spurgt, om Niall ikke skulle med til jul, havde jeg dannet en plan. Eller plan og plan; jeg havde nærmere taget en beslutning. Jeg ville spørge ham, om han ikke havde lyst til at komme hjem hos mig, ude på landet, ligesom sidste år. Og ja, jeg vidste godt hvor risikabelt det var at spørger, eftersom det sidste år ikke gik lige efter planen. Men jeg håbede bare på, vi kunne ligge det bag os, ligesom vi havde gjort med alt det andet indtil videre.

Det var bland andet også derfor, jeg var så hammer nervøs.

Men da jeg endelig havde fundet roen, overdøvede dørklokken den fantastiske julemusik. Jeg sprang op som en tiger, og løb ud i gangen. Foran mig stod en stor smilende Niall, da døren var åbnet. Jeg kunne ikke lade hver med at smile tilbage, og trak ham hurtigt ind i et kram.

”Hey Nialler kom bare inden for. Jeg skal lige have sko på og slukke de forskellige t- hvad har du der?” jeg afbrød mig selv mit i en forklaring, da en rød farve tittede frem bag Niall’s ryg. Måske skulle jeg yderligere påpege, at Niall havde sin venstre hånd omme bag ryggen.

Niall så drillende på mig.

”Intet!”

Jeg så irriteret på ham, mens jeg nyttesløs prøvede at se bag ham. Selvfølgelig skulle han hoppe rundt, så jeg ikke kunne se det. Da jeg bukkede hoved på at se det imellem benene på ham, lykkes det heller ikke. Dog fik jeg mig noget af et chok, da jeg hejste hoved, og en flot buket røde tulipaner var fremstrakt imod mig.

”Her de til dig,” Niall så kærligt på mig, og det var nemt for mig, at ane genertheden i hans øjne. Fandtes der noget mere sødt, end drenge der var generte? Det troede jeg vidst ikke lige!

”Åh hvor du sød! Tusind tak Niall,” jeg smilede over hele femøren. Beundret tog jeg imod blomsterne, dernæst lod mig stå let på tær for at kysse Niall på kinden. Hvis hans smil blev stører, var det atter sket, og jeg grinte let, imens jeg gik imod køkkenet.

”Jeg sætter dem lige i vand inden vi går. I mellemtiden kan du bare komme inden for,” sagde jeg, med et enkelt blik bagud, hvor jeg så Niall nikke for sig selv. Han så nærmest ud til at rødme let, hvilket fik mig til at bide mig i læben.

Hvor kært.

Som fortalt Niall ville jeg sætte blomsterne i vand. Derfor bukkede jeg mig ned til neder skabet, hvor jeg fandt min ynglings vase, min oldemor havde givet i arv til min bedstemor, min bedstemor min mor også fik jeg den i sidste ende. En flot arve stykke, der stadig var uden skræmmer, og så noget så nydelig ud.

Jeg fik noget vand i den flotte glasvase, og satte tulipanerne i. Efterfølgende rettede jeg kort på dem, før jeg kunne smile tilfreds. Pludselig greb et par hænder fat ved mine hofter, og jeg kiggede overrasket op i et par blå øjne. Selvfølgelig var det Niall – det var altid ham, og kunne heller ikke være andre end ham. Hans smil var skævt, mens øjende tryllebandt mig med en usynlig kræft.

Varmen bredte sig inde i mig, men jeg måtte let ryste den af mig, da min mobil brummede i lommen. Niall gav slip på mig, og lod en sukkende mig fumle min Iphone op fra lommen. Der stod ukendt nummer hen over skærmen, hvilket fik mig til at rynke panden.

Der plejede ellers aldrig at være nogen, med ukendt nummer, der ringede mig op.

”Hallo det er Alex.”

Selvom det lige så godt kunne være en massemorder, eller bare en tyv, besvarede jeg stadig nummeret. Der var ingen der svarede, hvorimod der blot var mærkelige lyde i baggrunden. Forvirret rynkede jeg panden, da tanken faldt mig ind, at de mærkelige lyde var bølgernes brugs. Mit blik mødte Niall’s, der kiggede nysgerrigt på mig.

”Hallo er der nogen? Hvem er det jeg snakker med?”

Okay måske lød det lidt dumt med det sidste spørgsmål, eftersom jeg ikke direkte snakkede med nogen, da personen der ringede op, ikke gad svare mig. Alligevel var det den første ting, der faldt mig ind at sige.

Niall kiggede mærkeligt på mig. Jeg måtte nok også selv se ud som en, der var ved at gå ud af sit gode skin, blot i forvirring. Hvorfor ringede nogen til mig, uden af svare mig, men bare lade bølgerne i bag grunden flyde ind i telefonen?

”Er der ingen der svare?”

Jeg rystede på hoved, og lod Niall tage min Iphone op til øret. Han rynkede forvirret panden, da den lyd af brusende bølger med garanti røg ind i hans øregang.

”Hallo hvem er du?”

Niall prøvede det samme som mig, men stadig var der ingen der svarede.

”Jeg vil gerne bede dig om, at lade hver med at ringe Alex op, hvis du ikke vil snakke. Er det forstået?” Niall’s stemme var hård, og jeg kunne sagtens høre beskyttelsen i den.

Efter at have vrisset af den ukendte person i røret, smækkede han røret på, og rakte mig telefonen. Som en vanesag lagde jeg den ned i lommen, hvor efter jeg mødte Niall’s vildledte blik.

”Det var sært. Hørte du også kun den underlige lyd?”

”Ja, bølgerne mener du,” rettede jeg på ham.

”Så det var det, det var!” udbrød Niall, som havde han lige løst den sværeste gåde, han havde grublet over i årtier uden svar.

Mit smil var lidt større igen, og jeg nikkede langsomt.

”Når lad os glemme det, og komme hen på cafeen. Vi har et bord her klokken et,” lød det friskt fra Niall, der greb fat i min hånd. Han trak mig yderligere ud i gangen, efter et pidsstop ved radioen som jeg slukkede. Vi begge tog vores sko på, og endnu en dag var det ikke mine kære vans. Og jeg skulle hilse og sige, jeg var lige så ulykkelig som dagene inden.

Hvorfor skulle de også blive ødelagte?

Snøft.

”Aye hvad med dine vans? Har du skiftet dem ud?” Niall så gispende på mig, og tanken strejfede mig, at det var som at høre Harry sige det. Jeg rystede hurtigt afvisende på hoved, og lynede min sidste sko for yderligere at rejse mig op. Endelig kunne jeg fryde mig over højden, der nu var ikke så særlig ondsvag ud ved siden af Niall.

”De er gået i stykker, og jeg kan ikke bruge dem mere.”

Niall så medfølende på mig.

”Men hvad så med at købe nogle nye? Det er da ikke fordi, du ikke har råd til det…”

Jeg smilede over Niall’s tøvende sætning, der tydeligvis kun var det, pga. han ikke ville sårer mig på nogen måde. Eller ikke lige vidste, om jeg pludselig var i fedtefadet med pengenød.

”Jeg har råd til det, men jeg har mine regler. Der skal ingen ting købes til mig selv i denne måned, for der er det julegaverne der skal handles ind,” svarede jeg, hvorefter jeg lynede min lynlås og trak mit bløde grå halstørklæde over hoved.

Niall nikkede for sig selv, som stod han og tænkte. I mellemtiden fik jeg tasken over armen, og åbnede døren op med nøglerne i min luffe besatte hånd.

”Skal vi?”

Han nikkede og sammen gik vi ned mod bilen, der holdte nede i parkeringskælderen. På vejen ned i elevatoren, sneg Niall sin hånd ind i min. Den varmede godt, og jeg sværger, jeg prøvede på alle mulig måder ikke at ligne en tosse med mit smil. Men det var for det meste umuligt. Især for mig i den situation. For jeg var virkelig glad. Nærmest på den lyserøde sky.

 

”Drop det, Alex, jeg ved sådan set godt, at du slog flere gange med terningen, når vi andre ikke lagde mærke til det!” kom det grinende fra Niall, der pegede på mig med sin gaffel. Jeg rystede arrigt på hoved, trods han havde ret.

Netop sad vi på den dejlige cafe, med brande oven ved vores side, og diskuterede sidste jul. Niall mente jeg havde snydt i pakke legen, men det mente jeg absolut ikke. Og det havde jeg heller ikke! Jeg kunne ikke lade hver med at provokere Niall med, han stadig var en dårlig taber, et år efter spillet. Var det bare mig, eller var det lidt komisk?

”Du kan bare ikke tage, jeg rent faktisk vandt noget – i forhold til visse andre,” gav jeg ham drillende igen, før jeg tog endnu en mundfuld salat i munden. Det var virkelig en af de bedste salatblandinger jeg havde smagt! Med kylling, peberfrugt, agurk, avokado og jeg kunne blive ved, med alle de dejlige sunde ting, de havde mikset sammen.

Igennem den 1 time og tre kvarters tid vi havde været på cafeen, havde Niall og jeg ikke lavet andet end at hygge os. Under bordet flettede vi nærmest ben. Hen over bordet sendte vi hinanden dybe blikke, og smil der bare fortalte så meget, end hvad ord gjorde. Alle omkring os kunne med garanti se den kemi, der fløj imellem os i luften. Og hvis ikke, måtte de nærmest være halv blinde.

Faktisk var jeg lidt usikker på omkring vores valg af emner. Det med sidste jul var måske ikke den bedste tid at snakke om, da det trods alt var dér, det hele kollapsede og gik i stykker. Der hvor alle misforståelserne kom til live. Jeg frygtede enden Niall eller jeg ville sige noget forkert, så den anden gik lidt i flip. Trods min frygt var det gået fint nok, den sidste halve time, hvor vi havde været inde på det emne.

Men kunne du ikke stadig forstå, hvorfor jeg alligevel var lidt på vagt?

Lige siden vi ellers kom til den fine cafe, der var noget så hyggelig, havde Niall behandlet mig yderst godt. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle forklare det ordentligt, men han passede lidt på mig, kunne man vel sige. Sørgede for jeg fik min rette plads. At jeg ikke blev mast af nogen, fik en ordentlig bestilling. Alle de ting en pige ville elske, hvis en dreng gjorde for hende.

”Hentyder du til jeg er en dårlig taber?” Niall så chokket på mig, med en truende adfærd, der tydeligvis ikke var for andet end spas og mag. Jeg fnes lavt med et nik, og lod Niall hive i min fod under bordet, med noget af et forskrækket hvin.

Som jeg altid trak opmærksomhed, landede blikke på Niall og mig. Men så smarte vi var, kiggede vi bebrejdende hen på det bord ved siden af os. Vores blikke måtte være så overbevisende, at folk ændrede kurs til at kigge på det gamle ægtepar, der så noget forlegne ud.

Var det bare lidt sjovt eller..?

Mit blik landede igen på Niall, der så med en smal mund på mig. Jeg bed mig hårdt i læben. For resten var disse tegn fra Niall og jeg, nogen der betød vi var ved at få et grine anfald. Måske ikke det bedste inden på sådan en cafe, som den vi var på…

Da vi var færdige med at spise, skyndte vi os hurtigt at smutte ud for cafeen igen, før vi fik helt mavekramper af at holde på latteren. Trods det rent faktisk var et hyggeligt sted, så ja… måske havde vi to tosser bare brug for at komme ud i kulden.

”Hvor skal du holde jul henne?” kom det spørgende fra Niall, der selvfølgelig skulle have lidt brændte mandler, fra den pose jeg havde taget med. Jeg undertrykte et stort smil. Det var heldigt nok for mig han spurgte, for så var det lidt nemmere, at høre om han havde lyst til at være med igen dette år.

For lige at snakke, uden uforståelige ord røg ud af munden på mig, tyggede jeg lidt på det. Trods hastigheden på min overvejelser, var Niall ikke yderst tilfreds, da drengen selvfølgelig hadede spændingen. Utålmodige unge…

”Jeg skal holde det ude hos mine forældre på gården, som jeg plejer. Hvad med dig?” jeg så smilende på Niall, mens jeg tømte lidt mere af indholdet af den pose brændte mandler, Niall havde i hånden. Det var lige før jeg fik et rap over nallerne, hvis ikke det var fordi, jeg rigtig havde givet ham charmør smilet.

”Hvor hyggeligt! Jeg skal bare holde det hjemme i år sammen med mine forældre og bror. Jeg rejser her den 18. december. Det bliver nu meget dejligt at komme hjem til Irland…” jeg kunne se han allerede smilte lykkeligt ved tanken. Derfor sank jeg også en nervøs klump. For hvad nu hvis han ikke ville med ud på landet? Hvad nu hvis han var fastlagt på, at tage til Irland?

”Omkring dét… jeg tænkte på om du måske havde lyst til, at holde det sammen med mig og de andre igen i år?” mit spørgsmål var i normal lyd standard, men alligevel følte jeg mig svag som en mus. Virkelig nervøs over tilbagemeldingen. Især da jeg kunne se, Niall’s blik ændrede sig. Et tegn der umuligt kunne være godt.

Især ikke da han sukkede tungt.

”Søde, det gik jo ikke så godt sidste år…”

Jeg så lidt små irriteret på ham, eftersom der selvfølgelig intet der var gået godt sidste år. Selv vores forhold var gået ned af bakke, faktisk ødelagt, men der havde vi da sat os op på hesten igen, som man siger. Hvorfor skulle det være så forskelligt fra sidste års jul og sted?

”Nej, men nu har vi jo også fastlagt at prøve igen. Det forslog du selv. Så det er vel ikke det største problem, at vi holder de ude på gården sammen..?”

Mit blik var gennemtrængende, da jeg lod det glide hen over Niall. Det var tydeligt han ikke var helt komfortabel i situationen. Hans øjne afslørede ham for groft. I forvejen kendte jeg Niall utrolig godt, så det tog mig ikke lang tid at afgøre, hvordan han havde det. Og jeg sagde langt fra, at det var super duper humøret, han lige var i.

”Ja men… du… dine forældre vil sikkert heller ikke være særlig glade for, jeg kommer igen i år. For de reagerede næppe særlig godt på, hvordan jeg bare forlod dig sidste år. Især ikke din far…”

Hurtigt fangede jeg Niall i at stå og vride sig med hænderne. En vane der hurtig betød, han var virkelig nervøs, eller utryk, omkring noget. Det gjorde mig lidt trist, at han sådan undveg at tilbringe julen sammen med mig. Især når det var ham, der rent faktisk var den nok mest desperate af os, der ville have dette til at fungere igen. Ikke fordi jeg ikke ville det, men Niall tog også initiativerne til at kontakte mig flere gange.

Så nu var det vel måske også min tur til, at få dette til at fungere endnu bedre.

”Niall, de har intet imod dig! Desuden ved jeg, de vil blive glade for, at du kommer, hvis vi atter har fundet ud af det igen. De er for god sake mine forældre, og de skal nok acceptere dig hurtigt igen. Det bliver de nød til,” jeg så blidt på ham, mens han rystede på hoved.

Han så lidt tænkende på mig.

”Men jeg skal hjem til Irland i år og holde jul. Det har jeg allerede aftalt med min mor, og min bror og far glæder sig allerede så meget til, jeg kommer hjem og-”

”Jamen de kan da sagtens også komme med ud på gården! Du har selv været der, du ved hvor meget plads der er,” afbrød jeg ham, med et optimistisk smil. Jeg gav ikke sådan lige op.

”Måske har jeg også bare lyst til at være i Irland i år,” lød det fra Niall, der kiggede lidt ned i jorden. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om han mente det med at ville være i Irland, eller det var fordi tanken om mine forældre var skræmmende.

Lige meget hvad blev jeg en lille smule pissed.

Han blev ved og ved med at finde på undskyldninger, så vi ikke kunne holde jul sammen. Det gik direkte ind i brystet på mig, og som du vidste, var der til tider hvor jeg ligesom fik det indre *klik*. Altså at alting bare gik lidt i stå, galt eller i chok. For det chokerede mig en del, at Niall havde det sådan. Faktisk var det nærmest som om, fik jeg snydt min hjerne til at tro, at han ikke gad holde jule med mig.

At jeg ikke var den korrekte at holde jul med.

”Sig mig, kan du ikke bare sige det i stedet for, hvis du ikke vil holde jul med mig? Er du slet ikke klar over, det sårer mig en del, hver eneste gang du fremfinder en latterlig undskyldning til problem, der sagtens kunne løses? Det klargør da bare, at du ikke gider holde jul med mig,” jeg vrissede hårdt af Niall. Det var åbenbart det der skulle til. Kunne han ikke bare sige det ordentligt, i stedet for at sårer mig på den måde?

Jeg slap hans hånd, som han hurtigt havde lagt i min, da vi forlod cafeen. Det var ikke lige det, jeg ønskede at finde mig i. Selvfølgelig havde Niall lov til at sige fra, hvis han ikke havde lyst til holde jul med mig! Det var slet ikke det, jeg mente. Men hvis det var, kunne han så ikke bare sige det, i stedet for at finde på dårlige undskyldninger? Var jeg bare den eneste, der fandt det virkelig uacceptabelt, eller kunne du følge mig?

”Jamen forhelved Alex! Jeg vil ikke have det skal ende lige så galt, som det gjorde sidste jul. Desuden hader din familie mig nu. Hvor fedt er det så lige at komme hen til sådan et sted, hvor folk hader dig?”

Niall så vrissent på mig, og var stoppet op. Foran sig stod jeg, med tænderne bidende ned i læben. Igen følte jeg han lagde det over på min familie, at han ikke ville holde jul med mig.  Eller nej, det var forkert tolket. Jeg følte lidt, han afviste mig pga. min familie. Selvfølgelig ville det ikke være rart, at være sammen med nogen, som hadede en. Men min familie hadede jo ikke Niall! Jeg vidste ikke engang deres konkrete meninger til sidste juls begivenheder!

”De hader dig jo ikke Niall…” jeg så sukkende på ham, med et opgivende blik. Han nikkede fast, og slog ud med hånden.

”Jo de gør, Alex. Undskyld jeg ikke vil holde jul med dig i år, men jeg kan altså ikke klare, hvis de skal sidde og nedgøre mig.”

”De ville de aldrig kunne finde på! Hvor fanden har du det fra?” spurgte jeg, og så måbende på ham. Jeg vidste ikke rigtig, hvordan vi var havnet her ude, hvor vi var. Vi stod og diskuterede det på åben gade, en søndag i december, kun otte dage til jul. Trods vi ikke havde blitzer i hoved, vidste jeg skam godt, de alle var der ude et sted. 

”Jo… de… arg! Du forstår det jo ikke, Alex!”

”Jamen så forklar mig det!” forlangte jeg og pegede på ham med et fast, men alligevel kærligt blik. Jeg ønskede ikke vi skulle blive uvenner. Især ikke så tæt op til jul. Som han havde fortalt, så rejste han allerede til Irland den 18. december, hvilket var om to dage. Jeg ville ikke kunne klare, hvis vi skulle være uvenner.

”Det kan jeg ikke. Du ville ikke forstå.”

Også gik han fandme. Forlod mig måbende på åben gade – og tog endda mine mandler med sig! Hvad skete der lige der? Jeg råbte efter ham, men det var håbløst. Jeg havde aldrig forstillet mig, Niall ville bare gå sådan fra mig, men selvfølgelig: det gjorde han også sidste jul.

Hold da op, jeg måtte godt nok være en håbløs romantikker, hvis drengen blev ved med at forlade mig til tomheden. Plus jeg ikke havde mine vans på, så var hele min ellers så fantastiske dag med Niall, helt ødelagt. Og den var nu også uden Niall, eftersom han gik. Det var helt ufatteligt, hvordan en ellers så hyggelig og god dag, kunne ende så galt.

Hvad skulle jeg dog nu gøre? 

________________________________________

Hola loves!

Og glædelig 27 december! Okay lidt weird skrevet, men ja...

Sorry for jeg ikke har publiceret noget de sidste to dage, men jeg skulle åbenbart til julefrokost begge dage, hvilket jeg ligesom ikke rigtig havde regnet med...

I så fald er jeg gået i gang med næste kapitel allerede, og vil hurtigst muligt få det udgivet. Og når det ellers er publiceret er jeg så småt begyndt at nå ved movellaens sidste kapitler.

Uhh spændende!

Haha ej, men jeg skynder mig, og tænk engang! Det er snart nytårs aften, også skal vi pludselig ind i år 2013... How crazy is thaaat??

Hvem tror i mon ringede til Alex? Nogen der er nævnt, eller bare en eller anden random..? Mon Alex og Niall vil blive gode venner inden Niall rejser? Jeg undskylder hvis det er lidt svært at forstå, hvordan Alex har det med Niall's handlinger. Men i spørg endelig bare, hvis der er noget der forvirrer jer, eller går jer på!

Love you all... 

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...