Last First Kiss - One Direction

Jeg vælger ikke at skrive noget her.. Jeg tror bare i får mere ud af det hvis i bare læser første kapitel :) Hvis i ikke kan lide den er det heeeeeelt i orden ;)
Og hvis i kan! Så er i faktisk ret så dejlige! Det er i også hvis i ikke kan lide den.. Men også hvis i kan,, Okay.. Nu er jeg forvirret! <3
---- FARVEL! ----

Kage..<3

44Likes
41Kommentarer
4665Visninger
AA

9. 9.

Harry's Synsvinkel:

 

Det var dejligt vejr i dag. Solen skinnede og jeg nød det i fulde drag. Jeg blev afbrudt af noget vådt og koldt der nærmest væltede ud over mig. ”Ej det må du virkelig undskylde!” det var uden tvivl en kvinde der lige havde hældt en slush-ice udover mig. Hun begyndte at tørre det væk og fumlede med sin taske. ”Det er okay” hun blev ved og til sidst tabte hun alle sine ting på jorden. Jeg kunne ikke lade være med at grine af hende da jeg så hende rode rundt på jorden. Jeg satte mig ned for at hjælpe hende da hun kiggede op på mig. Hun havde de flotteste blå skinnende øjne og jeg blev straks fanget af hende. Hendes hår var langt og brunt og hang løst ned af hende.. Hun var ikke høj men heller ikke lav. Magen til skønhed havde jeg ikke set længe.. Det søde ved hende var at hun også havde Slush-ice udover det hele. ”Undskyld?” jeg kiggede forskrækket på hende og indså at jeg stadig sad på jorden imens hun stod og kiggede sjovt på mig. Jeg blinkede et par gange og rejste mig op. ”Selena” sagde hun og gav mig sin hånd. ”Harry” hun smilede. ”Tak for hjælpen Harry. Jeg undskylder meget” hendes blik faldt på min våde bluse. Herefter vendte hun sig om og gik. Efter et par minutter i chok løb jeg efter hende. ”Selena!” råbte jeg.. Hun kiggede spørgende på mig og i stedet for at sige noget placerede jeg mine læber på hendes. Hun skubbede mig ikke væk men jeg kun mærke at der var noget galt. Hun trak sig fra mig ”Wow.. Jeg kender ikke engang dit efternavn” hun fniste lidt og tørrede sig forvirret om munden. ”Undskyld.. Jeg kunne ikke lade være” jeg kiggede ned i jorden og stak hænderne i lommen. Hun lagde to fingre på min kind og kyssede mig igen. Hun gav mig en seddel i hånden. ”Ring til mig ikk'?” sagde hun i smilede til mig. Jeg nikkede. Hun skulle lige til at gå da jeg hev fat i hendes arm og kyssede hende en sidste gang hvorefter hun gik.

 

”Harry det skal nok gå” trøstede Louis. Jeg rystede på hovedet.. ”Nej.. Selena er så skide viljestærk.. Med mindre jeg kan få Rebekka til at fortælle hende at der ikke skete noget.. så -” ”Vent.. Rebekka? Hvem er Rebekka?” Spurgte Louis og satte sig på sofaen foran mig. Hvordan skulle jeg fortælle ham at jeg havde været min gravide kæreste utro? Eller teknisk set ikke helt utro.. Vi kyssede da jeg var skide fuld.. Men aldrig mere end det. ”Louis.. Selena slog op med mig fordi hun har set et billede af mig og en anden pige kysse” jeg sukkede. ”Men er det sandt?” Årh lad nu være Louis.. Eftersom jeg ikke svarede kunne han regne ud at det passede. ”Hvad fanden er der galt med dig? Hun er gravid Harry!” jeg svarede ikke på hans spørgsmål. ”Det bliver en pige” jeg havde aldrig følt smerte på den her måde før. Jeg følte mig så underlig tom.. Som om en del af mig var forsvundet.. Der var selvfølgelig også en del af mig der var væk.. ”Så se da at komme i gang! Du kan da ikke bare sidde her! Hun skal føde om mindre end 5 måneder!” Louis slog mig på skulderen og gik.

 

Louis's synsvinkel

 

Jeg vidste ærlig talt ikke hvem jeg skulle holde med. Min bedste ven? Eller en af mine bedste veninder? Det Harry havde gjort var uden tvivl dumt.. specielt nu hvor hun er gravid. De burde finde ud af det – om ikke andet for barnets skyld. ”Hey Louis!” Råbte Zayn og smilede til mig. ”Hvorfor fortalte du det ikke til os Zayn?” Spurgte jeg og kiggede skuffet på ham. ”For at være ærlig.. så havde jeg fuldstændig glemt det. Jeg var skide fuld!” Zayn trak på skuldrende. Jeg gad ikke gå længere ind i det.. Det var jo ikke mit problem..

 

 

”Harry! Så se dog at komme i gang! Har du tænkt dig at sidde her og glo indtil hun har født eller hvad? Du er far til det barn og Selena har uden tvivl brug for dig. Det er dig der har lavet lort i den – så er det også dig der har ansvar for at få rettet op på det igen.” Sagde jeg og gik ind foran fjernsynet. Jeg kunne se på Harry at han blev mere og mere hidsig. Han ansigt blev mørkere og han knugede hænderne sammen. ”Louis. Jeg har virkelig ikke brug for at du også råber af mig lige nu” sukkede han og kiggede ned i jorden. ”JAMEN så kom dog i gang!” Råbte jeg og gik tættere på ham. ”Bland dig nu forhelvede bare udenom!” Harry rejste sig op og så hårdt på mig. ”Du er så naiv – Hun har fandeme valgt den forkerte at få et barn med - ” og inden jeg nåede at afslutte sætningen blev jeg skubbet hårdt ind i væggen. Harry nærmest gispede og hviskede. ”Jeg er så ked af det” han begyndte langsomt at græde og uden at tænke over det lagde jeg armene om ham. ”Undskyld” hviskede jeg. ”Det skal nok gå” han brød fuldstændig sammen og jeg gjorde hvad jeg kunne for at berolige ham.

 

Harry's synsvinkel

 

Havde Louis ret? Var jeg den forkerte at få et barn med? Drengene overbeviste mig om at jeg ville blive en fantastisk far. Men jeg havde virkelig lavet lort i den.. Jeg skulle slet ikke ha' været taget i byen. Jeg forstillede mig babyen som lille og fin. Hun skulle have hendes mors personlighed. Langt krøllet hår og store brune øjne..

Jeg kunne mærke tårerne presse på igen – jeg var normalt ikke typen der græd. Men tanken om ikke at se hende og være en del af både hende og Selenas liv. Der var ikke andre en Selena jeg ville have. Hun var mit alt og det var i hvert hende jeg ville bruge resten af mit liv med.

 

”Hvad så Harry?” spurgte Niall og satte sig ned ved siden af mig. ”Jeg savner hende bare” svarede jeg og lagde mit hoved i hænderne. ”Tag nu hjem til hende. Hun er hos Perrie" Niall rejste sig op og kastede mine bilnøgler til mig hvorefter han forlod rummet. Jeg besluttede mig at tage hen til Perrie med det samme. Det blev jeg nødt til. 

 

Jeg gik op af trapperne og bankede på den velkendte dør. Perrie åbnede og kiggede skeptisk på mig. "Hvad vil du?" spurgte hun og kiggede ondt på mig. "Må jeg ikke nok snakke med hende?" jeg regnede egentlig med at Perrie ville komme med en lang forklaring om hvorfor jeg ikke måtte komme ind - Men i stedet fjernede hun sig bare fra døren og lukkede mig ind. "Hun er i soveværelset" sagde hun og gik ind i stuen. 

Forsigtigt åbnede jeg døren ind til soveværelset. Selena lå på sengen med ryggen til mig. Jeg kunne høre at hun græd. Hun lå med et billede i hånden og hvad der var på billedet kunne jeg ikke se. Jeg lagde mig på sengen ved siden af hende og hun vente sig om. Hun så fuldstændig opløst ud. Hun havde mascara i hele ansigtet og jeg havde aldrig set hende sådan før. Hvad havde jeg gjort? "Her er hun" sagde Selena og gav mig billedet. Det var et scanningsbillede af vores datter. Jeg havde ingen ord og havde mest af alt lyst til at kysse Selena. "Hvorfor gjorde du det?" spurgte hun og tørrede tårerne væk fra øjnene. Jeg sukkede "Jeg ved det ikke. Jeg var fuld og dum. Jeg skulle slet ikke ha' taget i byen. Jeg er så ked af det og jeg kan ikke klare tanken om at miste dig og hende.. Jeg savner dig og min seng er utrolig tom uden dig i den. Jeg kom næsten op og slås med Louis idag. Jeg kan slet ikke uden dig." I mens jeg sagde det begyndte jeg selv at græde. "Harry du kyssede med en anden pige. Hvis ikke jeg var gravid havde jeg bare været skidesur. Nu er jeg bare forvirret og usikker. Jeg burde ha' vidst det" sagde hun og aede mig på kinden. "Du slår ikke op med mig vel?" Spurgte jeg og rykkede mig en anelse væk. "Harry... Du er medlem af det mest kendte band i verden.. Du kan ikke undgå at møde piger rundt omkring.. Piger som allesammen gerne vil have dig. Jeg vil ikke.. -" "-.. Stop... Du kan ikke slå op med mig. Det kan du ikke mene." afbrød jeg. "Jeg vil ikke være den der irriterende kæreste der venter derhjemme med bleer og babytøj. Harry det går ikke det her. Det ved du også godt" Sagde hun og satte dig op i sengen. "Det passer ikke det her. Lad mig nu bevise at jeg kan det her! Jeg vil det her mere end noget andet! Jeg vil gøre alt for aldrig at skuffe vores lille pige - eller dig for den sags skyld. Lad ikke denne her fejl ødelægge vores liv sammen.. det må du ikke. Jeg elsker dig for fanden" nærmest hviskede jeg.

 

"Det går ikke Harry" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...