Full off secrets - 1D (+12)

Alexis er en pige, der har rejst jorden rundt med hendes ven Ethan på flygt, da de ender i byen East Bowling i England. Møder hun den flotte, men også berømte Zayn Malik. Hun forelsker sig i ham med det samme, og de begynder at hænge meget ud sammen. Men Alexis har en stor hemmelighed, og Ethan kender den. Ethan har været forelsket i Alexis så længe han kan huske, men gengælder hun hans følelser? Eller der er en mere hemmelig, eller hvad. Derfor truer han hende med at fortælle Zayn det, og til gengæld vil han have hun skal holde sig væk fra ham og rejser tilbage til South Yorkshire med ham. Alexis ved hvad der vil ske, hvis Zayn fandt ud det, derfor lover hun Ethan det. Men i al hemmelighed forsætter hun med at se Zayn. Men medierne gør det ikke nemmere for parret, da nogle historier komme op om Zayn og en anden pige. Ville parret overleve det? Hvad er Alexis hemmelighed og hvad vil der ske når Zayn finder ud af det? Og hvad sker der når Alexis måske er nødt til at flygte endnu engang?

5Likes
2Kommentarer
376Visninger
AA

2. En ny start

 

Jeg havde sat oppe hele natten, min krop var søvnløs og mit hoved kunne ikke lade være med at tænke på alting. Jeg kunne se hvordan solen stille rejste sig i horisonten. Himlen fik en lyserød farve og stille kom solen op. Jeg kiggede kort over på Ethan som lå i sengen og sov. Jeg fjernede igen mit blik fra ham, og kiggede på solen, som endelig var kommet op på morgen himlen.

Jeg rejste mig op fra den stol, jeg havde placeret mig i hele natten og gik ud i køkkenet. Vi havde søgt til flygt sted på et Motel lidt udenfor East Bowling. Her ville de ikke finde os, vi ville finde en lejlighed inde i byen og bosætte os der for et stykke tid. Jeg kiggede i vores køleskab, men det eneste der var, var en rådnet banan. Jeg skyndte bare at lukke køleskabet, og gik ind til Ethan igen. Jeg stod og kiggede lidt på ham, da jeg valgte at vælte ham ud af sengen. ”Op sovetryne” sagde jeg blot, og begyndte at tage tøj på. ”Hvad har du gang i?” spurgte han, mens han tog sig til hovedet. ”Vi skal skynde os.. ” svarede jeg lavt, uden at kigge det mindste på ham. Han rejste sig op, og gik hen til mig. ”Klokken er seks, kan vi ikke vente 4 timer eller noget? Vi kunne jo lave noget her i mens” hviskede han i mit øre, mens han tog fat om mine hofter og drejede mig rundt. ”Ethan... Stop... Jeg sk..” Mere fik jeg ikke sagt, før han stille placerede sine læber mod mine. Jeg følte ikke sådan for Ethan, men han vidste ting som jeg skulle bruge, så derfor spillede jeg med på hans lille forførelse. Jeg lagde mine hænder om hans nakke, og kærtegnede stille hans ansigt. Jeg afbrød vores kys. ”Ethan, jeg skal ordne noget inde i byen” hviskede jeg blot. ”Shh, senere” svarede han, mens han faldt stille tilbage i sengen..

Jeg vågnede og kiggede på Ethan der lå og sov ved siden af mig. Hvad var det jeg tænkte på? Var det her det eneste jeg kunne gøre, for at finde min familie. Jeg havde mødt Ethan i Brasilien, da jeg lige var flygtet fra USA. Han lovede mig at hjælpe mig med at finde mig familie, og da jeg fandt ud af at han var begyndt at få følelser for mig, udnyttede jeg det. Jeg kunne ikke klare at skulle se muligheden for at finde min familie forsvinde. Derfor måtte jeg gøre det. Jeg rejste mig fra sengen og tog mit tøj på, hvor efter jeg forlod Motellet.

Jeg tog indtil byen. Jeg gik rundt i byens gader, da jeg fik øje på en frisør. Jeg måtte forandre mit udseende, for de ikke kunne genkende mig. Da jeg kom ind i frisøren, kunne jeg se en masse damer sidde på en lang række,mens de snakkede. En af frisørerne kom hen til mig. ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?” spurgte hun meget venlig, mens hun ventede tålmodigt på et svar. Jeg vred mine hænder, mens jeg kiggede rundt. ”Øh, jeg ved det faktisk ikke.” svarede jeg, mens jeg kiggede ned. Da jeg kiggede op på frisøren igen, smilede hun bare. ”Sæt dig herover, også finder vi ud af noget.” sagde med en stemme der var helt glad. Jeg tog fat om min taske og gik stille over til stolen. Jeg smed tasken ved siden af stolen. Frisøren, som forresten hed Sue kom hen og begyndte at pille ved mit korte, lyse hår. Hun studerede mit hår i spejlet, da hun gik for et øjeblik og kom tilbage med mørke brune extensions og hår farve. Hun smilede, mens hun kiggede på mig. ”Er du frisk??” spurgte hun med et stort smil. Jeg havde brug for at forandre mig så meget, så muligt. Så jeg nikkede og hun gik i gang med at farve og sætte extenstions på.

Efter 2 timer, var mit hår endelig færdig og jeg kiggede på et færdige resultat. Jeg kunne ikke genkende mig selv mere. Det var perfekt, jeg begyndte at røre ved mit hår. Sue stod og kiggede på mig, med et kæmpe smil på læberne. Jeg kunne slet ikke lade være med at gengælde det. ”Det er perfekt” sagde jeg til hende, mens jeg tog mit taske op fra jorden. ”Det er jeg glad for. Det klær' dig rigtig meget.” svarede hun igen, mens hun gik over til kassen og trykkede et beløb ind. Jeg kiggede på de to 0'er der var bag 7 tallet. Jeg sank en klump i halsen, det havde jeg ikke råd til. Jeg gik hen til kassen, mens jeg tog min pung op. Sue opdagede mit ansigt og slettede alt fra kassen, da jeg kom der hen kiggede jeg op. ”Skal jeg ikke betale?” spurgte jeg hende forvirret. ”Du havde brug for det, og betræk det som en gave fra mig.” sagde hun mens hendes øjne udstrålede kærlighed. Jeg smilede og blev så glad. Jeg lagde min pung ned i tasken, mens jeg takkede mange gange. Jeg forlod frisøren med et kæmpe smil. Da jeg kom ud, var det begyndt at blive overskyet. De grå skyer havde indtaget den blå himmel der for et kort øjeblik siden var der. Jeg kunne føle på vinden og kunne se at det skulle til at regne. Jeg begyndte at gå imod den lille restaurant der lå skråt overfor frisøren. Da jeg nåede halvvejs, begyndte det at regne helt vild. Jeg løb ind i restauranten, og lige i det jeg kom hen til døren, blev døren smækket op i hovedet på mig. Jeg faldt baglæns og landede på ryggen. Jeg lukkede et øjeblik øjnene for at tage smerten i mig, da jeg åbnede dem igen, så jeg direkte ind de flotteste brune øjne. Jeg tabte vejret for et øjeblik, da jeg kom til mig selv igen. ”Det må du undskylde, er du okay?” sagde personen bekymret, mens han rakte mig hans hånd. Jeg tog imod den, mens han trak til, så jeg kom op på benene igen. ”Det gør ikke noget” svarede jeg blot, mens jeg børstede mit tøj af. Jeg kiggede på ham, og mødte et lille smil på hans læber. ”Godt.. Men jeg var på vej hjem, så forsat god dag og du må undskylde” svarede han, mens han gik forbi hende. ”Du skal ikke undskylde, jeg kunne også se mig for.” svarede jeg, mens jeg kiggede på ham. Han vendte ryggen til mig, og begyndte at gå. Jeg tog fat i dørhåndtaget, da jeg hørte en stemme råbe bag mig. Jeg vendte mig om og så ham på den modsatte side af vejen. ”Hvad er forresten dit navn?” spurgte han, mens han smilede. ”Alexis” svarede jeg blot. ”Hej Alexis, jeg er Zayn” han gengældte mit smil, mens han forsatte sin vej hjem.

Jeg stod et øjeblik for mig selv i døren, og smilede. Jeg bed mig i læben og gik ind i restauranten, da jeg fik øje på dem. Hvorfor var de her? Jeg troede vi havde rystet dem af os ved den Indiske grænse.. Jeg vendte mig hurtig om og gik ud af døren. Jeg måtte tage tilbage til motellet til Ethan..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...