det mystiske liv

Det var en varm sommerdag alle var udenfor de spillede fodbold, basket eller så lavede de nar af lærene, hvor jeg bare sad inde på mit værelse og lavede lektier. Da jeg var færdig med lektier, gik jeg neden under som jeg aldrig skulle ha gjort,
jens hvorfor er du ikke udenfor, med de andre børn, hej mit navn er jens og jeg er 15 år gammel, og går i 9 klasse.

1Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

1. Den mystiske dreng

Det var en varm sommerdag, alle var udenfor, mens jeg sad inde på mit værelse og lavede lektier. De spillede fodbold, basket eller gjorde nar af lærerne. Da jeg var færdig med mine lektier gik jeg neden under. "Jens, hvorfor sidder du oppe på dit værelse, hvorfor er du ikke ude og lege med alle de andre?" spurgte mor. "Mor, jeg gider ikke udenfor, jeg vil hellere sidde oppe på mit værelse og lave lektier". "Lille Jens, det er jo kun lige begyndelsen af sommerferien, så du behøver jo ikke lave alle de lektier, nu når du har masser tid".

Lige pludselig kom der en stor vogn forbi huset og standsede ved det solgte hus overfor."Lille Jens, skal du ikke over og sige hej? spurgte mor. Nej mor, det vil jeg ikke" svarede jeg. Jeg gik ovenpå igen. Da jeg sad deroppe kiggede jeg ud af vinduet, og kiggede ned til de nye naboer, da jeg skimmede, at den nye nabo sad ved det andet vindue og kiggede på mig.

Jeg tog mine sko og gik ud af døren, det var lang tid siden, jeg hørte fuglene synge og høre vinden blæse i ørerne på ´mig. Jeg bankede på døren,  pludselig blev den åbnet. "Hej, jeg ville bare lige komme over for at sige velkommen til kvarteret" sagde jeg. "Tak", men jeg ville gerne høre om,  du gider at vise mig rundt?" sagde den mystiske dreng. Da vi kom til skolen, hørte jeg de andre børn råbe. "Se, det er brilleabe, lad os gå hen og sparke til ham." De kom hen og skubbede mig ned på jorden og sparkede til mig, indtil den mystiske dreng kom derhen. De løb, fordi den mytiske dreng sparkede en af dem, der sparkede til mig. "Er du okay?" sagde den mystiske dreng. "Ja", sagde jeg "det gør de hele tiden", løj jeg. "Hvorfor slår du dem bare ikke?" sagde den mystiske dreng. "Så vil de bare slå mig endnu mere", sagde jeg. "Ja, det vil de, men ikke hvis du vinder over dem i slåskamp, så vil de nok lade dig være" sagde den mystiske dreng. "Du har måske ret" sagde jeg,

Den mystiske dreng og jeg blev gode venner efter de næste par dage der gik. Han var faktisk ret klog og god til at slås, han var ikke bange for at få tæsk.

Da vi jeg kom hjem  aftenen efter jeg var sammen med den mystiske dreng, gik jeg op på mit værelse for at lave lektier." Lille Jens, vi skal spise" sagde min mor. "Jeg kommer ned efter jeg har lavet mine lektier" sagde jeg. Da jeg spiste sagde min mor "ej, det er dejligt, at du er begyndt at få nye venner." "Ja, det er det mor" sagde jeg. Efter jeg havde spist, gik jeg op i seng.

Den mystiske dreng var jo næsten lige som mig han havde heller ikke nogen venner, men var bare lidt anderledes. Han turde at slås  hvor jeg så ikke gjorde, men han havde sagt, at han ville hjælpe mig med at lære at slås, så jeg kunne beskytte mig selv, så jeg ikke blev mobbet så meget. 

Efter der var gået et par uger, hvor den mystiske dreng lærte mig at beskytte mig selv,  sagde han: "kom, lad os finde de drenge, der mobbede dig og lad os give dem en lærestreg".

Da vi fandt drengene fra min klasse, der overfaldt mig, nemlig Bo, Lars og Jesper, råbte de efter mig. "Se, det er brilleabe, kom lad os gå over og skubbe til ham". Da de kom  over,  begyndte de at skubbe mig lidt i starten og så slå mig lidt. Jeg begyndte at slå ud efter lederen, nemlig Jesper, så jeg ramte Jesper. Han fløj ned på jorden og slog sig.  Bo og  Lars begyndte at løbe, den mystiske dreng kom hen til mig og sagde "se hvad jeg sagde, nu vil de lade dig være". "Tak for hjælpen, og hvad hedder du egentlig?" sagde jeg til den mystiske dreng. Den mystiske dreng sagde, at han hed Dan.

Dan og jeg blev rigtige gode venner efter et par dage. Da jeg begyndte i skole fik vi en ny i vores klasse, det var nemlig Dan, efter skolen var jeg på vej hjem lige indtil Dan kom over og sagde: "hvad så Jens, skal vi være sammen?"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...