Dagen

Historien om Mathias og Astrid

6Likes
3Kommentarer
208Visninger

1. Dagen

I dag, ville blive dagen, hvor jeg tog det næste skridt. Astrid og jeg havde været venner, lige siden hun startede i vores klasse. Og som årene er gået, har jeg fået flere og flere følelser for hende. Men i dag, Valentines dag, vil jeg give hende en rose, og derefter kysse hende. Men hvad nu hvis, hun ikke har de samme følelser for mig? Så vil jeg blive til grin i hele klassen, måske på hele skolen! Pludselig kan jeg høre latter, i mit hoved, jeg bliver bange. Hvad nu hvis.

Efter et stykke tid, tager jeg mod til mig, jeg er ligeglad med hvad de andre syntes om det, jeg gør det! Jeg havde købt en rose dagen inden. Så jeg kørte direkte i skole, jeg var i klassen som den første, så jeg kunne lægge rosen, uden nogen så det var mig. Jeg havde lagt et kort ved siden af rosen, hvor der stod "Jeg elsker dig og vil altid gøre det!"

 Da klokken ringede, havde Astrid set rosen og læst kortet, hun blev benovet over rosen. I 10 frikvarteret, gik hun forvirret rundt, og spurgte alle drenge om de havde givet hende rosen, den eneste dreng hun ikke spurgte, var mig. Men var det fordi hun ikke troede det om mig, eller var det fordi hun ikke kunne lide mig. Jeg begyndte at kunne høre latter igen. det gjorde mig nervøs og usikker, jeg begyndte at svede. Astrid kom hen til mig og sagde "Wow, hvem er det der har givet mig den rose? Det driver mig til vanvid!" Hun  så længselsfuldt på mig. "Har du set noget?" Hun så mig ind i øjnene, hendes store havblå øjne, så dybe at man kunne svømme i dem, de fik mig i trance, jeg var lige ved at indrømme, men så kom jeg til mig selv igen, og sagde "Nej, hvis jeg havde set det havde jeg sagt det, stol på mig." 

Efter skole kom Astrid over til mig, og spurgte "Mathias, vil du med hjem til mig" Endelig, tænkte jeg et sted hvor jeg kan være alene med hende, så jeg sagde "Ja, kun os to?" Hun stod og tænkte lidt over det, "Ja kun os to sagde hun" Sagde hun og smilede til mig og begyndte at gå. En gnist af håb tændte inde i mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Der var ingen hjemme da vi nåede hjem til hende, efter vi havde siddet og snakket om alt mellem himmel og jord, sagde jeg lidt nervøst "Der er noget jeg gerne vil tale med dig om" "Ok hvad er det?" svarede hun lidt forvirret. "Det var mig der gav dig rosen" sagde jeg og kyssede hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...