Don't smile if you cry...

Egentlig var det jo ikke min skyld, at Sisse ikke gad slå mit navn op i en ordbog. Hun kunne jo bare have fortalt mig sandheden.

Janus er en dreng på 12... Han har mistet sin romerske far... men hvordan? Han bosætter sig endelig i et land hvor han møder en "sisse!" men hedder hun sisse...

1Likes
0Kommentarer
371Visninger
AA

2. Hemmeligheden...

 

"mit navn er ikke Sisse Janus! dit fjols... Du troede vel ikke at jeg med denne skønhed kunne hedde et menneske navn? Mit navn er Matilinirimus! Jeg er en vampyr..." Janus rettede sig op og blev bange "Og hvad så slå lige mit navn op i ordbogen. Nu..." Hun kiggede på mig som om jeg var en idiot "Hvofor skulle jeg slå dit navn op i denne her mægtige ordbog... Du jo dum menneskebarn!" Jeg forsøgte at række ud efter bogen, hun svingede bare en halv cirkel og gik med hurtige bestemte skridt, ud imod udgangen. "Hun er så smuk" røg det ud af mig... Hendes bagdel gik fra side til side. Hende der kunne jeg nok gå hen og blive bare en lille smule forelsket i, men den ondskab hvor kom den dog fra? Jeg havde aldrig oplevet et menneske være så smuk og samtidig være så utrolig smuk. Mit liv var ødelagt i alle de år havde jeg ventet på at få mit navn slået op i en ordbog og finde ud af hvad mit navn betyder og så er der bare den pige den fantastiske pige der står i vejen for det. Mit liv var fuldstændig ødelagt og som om det ikke var værst i forvejen så skulle jeg også hjem. Min frygtelige stedfar stod og ventede på mig da jeg endelig var kommet hjem efter en lang, lang, lang dag!

"Hvor har du været!" Sagde min plageånd af en stedfar. Jeg sendte ham bare et ondt blik og smuttede forsigtigt forbi ham. Lige indtil jeg nåede trappen. Det var for sandt til at være godt kunne jeg regne ud. 

"Du bliver her din skarnsunge! Kom her! Nuu!" fik han slynget i hovedet af mig med en virkelig dårlig mine. Jeg gav op og gik langsomt hen til ham i håb om at jeg ikke ville få alt for mange tæsk. Tæsk blev der ikke nogen af nu, fordi min mor reddede mig i sidste øjeblik for hun kom nemlig hjem fra arbejde. Jeg hørte min stedfar mumle vredt. "Der var du heldig..." Det kunne jeg vidst kun sige ja til. Det hele var simpelthen ikke til at overskue, men tæsk blev det ikke "nu" i hvert fald. Men de skulle nok komme det kunne jeg være helt sikker på. Der havde ikke været en eneste gang hvor jeg var sluppet fra at få tæsk. Min stedfar drak dog. Selv min mor turde ikke nævne det. Hvis min far havde levet ville min mor blive behandlet med respekt. det får hun  nok aldrig af den stodder. Han er rent faktisk ret forfærdelig, jeg fik min mås humpet op ad vores nye trappe (ikke noget at råbe hurra for) op til mit værelse. Jeg lagde lang tid og tænkte på dagen på biblioteket. Det var Sisse. Hun var vampyr. Jeg ville være vampyr. Gad vide hvor hun var nu. Jeg havde set så mange film på mit nyeste TV. Så jeg kendte til at flygte ud af vinduet en dag hvor man skal ud og lave det man ikke må. Det sker altid for folk som mig. Jeg havde dog aldrig prøvet det før men jeg var bare hele tiden så ”SKIDE!” uheldig. Men den bedste måde at flygte fra første sal var den hvor man binder sit tøj samme til en lang snor man så kan kravle ned af tøjsnoren eller rebet eller hvad man nu kalder det. Jeg besluttede mig for at jeg ville ud og finde mere ud om Sisse jeg har en idé om hvor hun er. Efter at jeg havde været i byen i lidt tid efterhånden begyndte jeg at kende til stederne rundt omkring. På vej hjem havde jeg set noget som andre nok ikke lige ville ligge mærke til. Det var en slags grotte. Dog var den sikkert lukket der må være nogen der har været kravlet derind i det lille tidsrum jeg kiggede der over det drejer sig højest om 2 sekunder. Nu havde jeg endelig regnet den ud det må have været Sisse da jeg syntes jeg så hendes røde hverdags trøje. Da brikkerne endelig var faldet på plads, fandt jeg en masse trøjer, strømper, t-shirts, bukser dog intet undertøj. Så begyndte jeg med at sætte tøjet sammen. Efter den endelig var færdig fik jeg lagt nogle puder under min dyne så det så ud som om jeg sov. Jeg satte tøjsnoren/tøjrebet omkring mit skrivebord og smuttede langsom ned af den. Den var heldigvis sikker nok. Jeg satte det lange ben foran det andet. Dog nåede jeg ikke hen til grotten inden der blev mørkt. Mørket havde sat sit præg på himlen da jeg endelig var nået hen til grotten. Jeg søgte efter noget der ville kunne åbne grotten. Pludselig hørte jeg noget bevæge sig få meter fra mig. Og pludselig springer der en hare ud foran mig. Som om den kunne høre mine tanker hopper den over ved en sten og tramper på den. Idet den tramper på stenen åbnes porten. Jeg måtte da have en form for skytsengel eller hjælper eller en der passer på mig tænkte jeg. Da det ikke var normalt at få hjælp til at åbne en grotte og især ikke af en hare. Det hele var så mærkeligt, Dog også meget overraskende og dejligt. Jeg fik mig listet ind så hurtig som muligt.bag mig smækkede porten. Heldigvis har jeg styr på tingene og har en lommelygte med. Jeg tændte lomme lygten. Jeg kiggede rundt i det halvmørke kælderrum af en art. Der er intet. Der er en form for et håndtag der. Det må være udgangen. Jeg gik derhen rigtig nok. Udgangen. Ingen Held denne gang. Jeg besluttede mig derfor at løbe hurtigt hjem af. kl. måtte være mange. Den måtte være over 10. Jeg måtte hellere skynde mig hjem så jeg ikke får ballade tænkte jeg. Jeg skyndte mig derfor hjem. 15 minutter senere havnede jeg foran tøjsnoren. Jeg prøvede at kravle op igen. men i forsøget gik den øverste del af tøjet af.

"SHIT! Det LORT!" røg det ud af mig. Jeg samlede tøjet og listede ind af døren. Jeg åbnede døren. Jeg hørte en stønnen. Vi havde haft set en video i Brasilien da jeg var 11 år sådan cirka i hvert fald. Om kønsdele, samleje, osv. Så vi så video hvordan det gik til når man skulle lave børn. Nej tænkte jeg. De gik til den ligesom min ven fra Brasilien havde sagt hans forældre havde gjort. Jeg ville have været ligeglad hvis det havde været min far min mor havde været sammen med. Men Det var helt forfærdeligt med ham. Hvordan kunne min mor finde på det. Jeg skyndte mig op i seng igen. Jeg sov dog ikke særlig meget den nat. Jeg stod op næste morgen kom i skole. Da jeg så til sidst kom hjem igen! Sisse havde ikke været i skole. Jeg besluttede mig for efter at have spist til aften at gå hen til grotten igen. Da jeg så kom derhen var der heller ikke nogen. Jeg prøvede at komme op af tøjsnoren igen. Men som sidst skete der det at den øverste del røg af igen. Jeg listede ind igen. Jeg hørte en stønnen ude fra køkkenet. Jeg kiggede derind. Heldigvis blev jeg ikke opdaget men der stod min stedfar og min mor helt nøgne jeg ville ikke tro mine egne øjne. Jeg lagde mig op i min seng og gav mig til at græde. Det var det værste nogensinde min mor elskede ham virkelig ikke men kun hans nøgenhed. Som om jeg ikke havde det dårligt i forvejen så skulle jeg også til at have det mere dårligt. Mit liv var totalt ødelagt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...