Don't smile if you cry...

Egentlig var det jo ikke min skyld, at Sisse ikke gad slå mit navn op i en ordbog. Hun kunne jo bare have fortalt mig sandheden.

Janus er en dreng på 12... Han har mistet sin romerske far... men hvordan? Han bosætter sig endelig i et land hvor han møder en "sisse!" men hedder hun sisse...

1Likes
0Kommentarer
370Visninger
AA

1. Sisse

Egentlig var det jo ikke min skyld, at Sisse ikke gad slå mit navn op i en ordbog. Hun kunne jo bare have fortalt mig sandheden. Vi var endelig landet i det græske land. Den flyvetur var ikke den bedste, det er ikke altid sjovt at have køresyge, flyvesyge, cykelsyge, løbesyge det kan godt blive belastende. Jeg kaster op hver tredje minut! Godt vi endelig skal bosætte os et sted i stedet for at rejse rundt på hele jordkloden. Jeg vil kunne nævne 20 lande vi har været i det seneste år. Endelig tog min mor og min irriterende plageånd af en stedfar, sig endelig sammen til at vi skulle bosætte os i dette fantastiske græske areal. Som regel er jeg lidt af en kræsen en. Så det er ikke ligefrem det sejeste at besøge nye kulture og dermed nye madvaner. Det forfærdeligste af det hele er, ved at rejse, nok de nye skoler. Brasilien var nok det værste, de typer kan jeg bare ikke med. Jeg er nu heller ikke ligefrem den mest sportlige. Brasilien er jo et sted hvor de kun spiller fodbold. Derimod elsker jeg at sidde inde og læse en bog. Dog har jeg altid undret mig over hvad mit navn har betydet. Janus, det mest forfærdelige navn man kan give en dreng. Det er også en af de grunde til at jeg hader min nye stedfar. Han har tendens til at provokere mig fordi min seje romerske far døbte mig det. Han var mit idol. Han var min stolthed. Han var alt det jeg ikke var. Men den dag var dog det værste. Min dyne er så varm. Vækkeuret ringer om 1.....2.....3! KLIIIIIIIIIIIIING! Min hånd rammer hårdt på mit "Lorte!" vækkeur. Jeg gider bare ikke ud fra min dyne. Jeg ligger og tænker. Min far var sikkert allerede taget på arbejde. Han er romersk skattejæger! Jeg smuttede ud af min varme dyne. Da et syn ventede mig. Min far var ikke på arbejde. Han stod i køkkenet. Han bagte romersk moritto. Det er en blanding af frugt og friskpresset ged. Bogstaveligt GED! Man tar' en ged slagter den tar' dens yver presser alt mælken, ud af yveret. Derefter pisker man det til ost. Det er en fantastisk blanding. Det er dog en min far selv har fundet på. Min far må have stået tidligt op, da det ikke lige er så nemt at slagte en ged på 1 minut. Men min far har dog altid været kreativ i et køkken. Det er 100% ged vi skal have i aften. Det får vi altid når min far laver romersk moritto. Jeg gik over til ham for at give ham den morgenkrammer som jeg plejede efter at have levet i 5 år var det efterhånden rutine. Han gav mig et kys på kinden hvorefter jeg satte mig til det fint dækkede bord. Med nye romerske blomster. Min mor kom også efter lidt tid. Hun sover 5-10 minutter længere end mig. Min far så på hende og hun fik store øjne. Hun forstod ikke hvorfor han stod der. Han plejede jo at være på arbejde. Han listede over og gav hende et kys. Så satte hun sig også. Det var romersk respekt. Det kaldte vi det i hvert fald hjemme ved mig. Efter lidt tid kom min far endelig med moritto'en. I vores familie er det dog ikke den mindste der starter, men kvinden i huset fordi det er et bevis på at man elsker husmoderen. Det er også derfor manden i huset nogen gange holder en fridag. Bare for at ære sin hustru. Men dér midt i den fredelige ro. Bankede det på døren. Min far gik smilende hen til døren og åbnede. Det var en mand klædt i sort. Han havde en kniv i sin hånd. Min far var ikke nervøs. Han spurgte hvad han dog ville på sådan en fredelig dag. Så kunne jeg se den fremmede blev virkelig vred. Hans temperatur burde stige med 100 grader han blev gal. Fordi han var Russisk. I Rusland talte man vidst ikke sådan. Han kastede kniven lige ind i brystet på min far. Min far stønnede. "LØØB!" mine ben var frosset fast. Min mor tog mig i armen og flygtede. Vi nåede lige ud inden den russiske mand så det. Vi gemte os ude på altanen. Han gennemsøgte vores hus for værdier. Han fandt dog intet. Efter lidt tid forsvandt han. Jeg styrtede over imod min far men min mor nåede at standse mig. Hun sagde "Vær stærk!" Jeg gik hen til min far. Blod var der nok af. Jeg var stærk som min mor havde fortalt mig. Jeg begyndte at græde mit idol var død. Det var grunden til at jeg aldrig glemmer den dag. Mit liv er heldigvis ikke gået i spåner endnu. Endelig blev det mandag. Jeg skulle starte for første gang i en rigtig skole, og være der fast. Jeg pakkede mine ting gav min mor et kys og smuttede ud. Der var virkelig mange gader. Det hele var sjovt. Heldigvis havde jeg lært lidt græsk. Så jeg kunne spørge om vej. Men det blev dog ikke nødvendigt. Jeg fandt endelig frem til skolen og åbnede de store porte op. Der i entréen stod en kæmpe marmor trappe. Det var den smukkeste jeg nogensinde havde set i hele mit liv. Det var vidst ikke et fattigt land ligesom afrika. Det var i hvert fald et rigt land. Der er stil her i det græske land. Jeg fandt endelig min klasse. Den var stor men der var dog ikke særlig mange elever i den klasse. Jeg gav den en chance. Jeg bankede på. Jeg blev modtaget med åbne arme af en lære. Hun havde store lyse krøller og havde noget yderst store briller på. Jeg kiggede mig rund der midt i det hele sad en pige hun havde flot brunt hår. Hun var dog høj. Hun kiggede på mig vi fik øjenkontakt. Det var AMAZING! det så ud som om vi godt kunne sammen. Jeg spurgte på græsk om pigen havde en sidekammerat. For hvis ikke havde jeg lyst til at blive hendes sidekammerat. Hun så sød ud der hvor hun sad der. Læren svarede at jeg var meget heldig fordi hun ikke havde en sidekammerat så jeg satte mig ved siden af hende. Hun hilste pænt. Jeg hilste igen. jeg hviskede hvilket land kommer du fra. "Rom!" hviskede hun tilbage. Jeg var over lykkelig "Det gør jeg også!" kom det stille ud af min mund. Det var dødkedeligt. Jeg sad der og så op på en tavle med græske bogstaver, da Sisse spurgte "Skal du noget i dag! Vi kunne jo lave lektier sammen! Jeg kender et græsk bibliotek her i nærheden. "Jamen, det vil jeg da gerne skal vi følges?" der gik lidt tid før hun svarede, fordi læren havde kigget over på os. "Ja, vi ses efter skole ude ved marmor trappen!" Endelig sluttede dagen! Mig og Sisse fulgtes hen til den gamle græske bibliotek. Det var smukt. Vi fandt os et sted da Sisse fandt en Ord-bog over hvad navne betød. Jeg spurgte hende hvad Sisse betød. Det vidste hun ikke og turde ikke sige det. "Janus, det er ikke mit rigtige navn....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...