Over The Line (1D) *afsluttet*

Sky troede aldrig hun skulle se Harry Styles igen, ikke efter at han knuste hendes hjerte for 2 år siden. Så da det en dag ringer på, og han står udenfor døren, får hun et chok. Hun får et endnu større chok, da det går op for hende, at han ikke er kommet for at besøge hende men hendes lillesøster.
Men hvad sker der, når Sky tilfældigt støder ind i et af de andre medlemmer fra bandet, og får følelser for ham. Vil Harry fortryde sit valg? Og vil bandet kunne holde til det, eller vil de fem drenge gå fra hinanden?

23Likes
67Kommentarer
2337Visninger
AA

10. Stop Harry!

"Her", sagde jeg og rakte lettere irriteret min mobil til Rose. Nu var han også begyndt at ringe til min mobil. Hun kiggede et øjeblik på skærmen og afbrød opkaldet. Hun havde ikke behøvet at kigge ned på den, vi vidste begge, at det var Harry. Han havde ringet hele dagen. Og da hun ikke tog den, havde han ringet til fastnettet, da det ikke virkede til mig. Det ville ikke undre mig, hvis han begyndte at skype også. Hun sukkede, da den ringede igen.

"Han holder aldrig op", sagde jeg opfordrende til hende, inden mit blik ramte mobilen. Hun ignorerede det og afbrød endnu engang opkaldet.

Det ringede på døren, og jeg hoppede glad derud. Bare det var Louis! Jeg åbnede døren og smækkede den med det samme i. Jeg ved godt, det egentlig ikke ragede mig, men jeg vidste, at Rose ikke ville snakke med ham.

Desværre nåede han at stikke hans fod ind mellem døren og dørkarmen. Han hev irriteret døren op og gik forbi mig. "Rose?" Rose kom ind i gangen ude fra køkkenet. Hun ligende en, der havde set et spøgelse. 

"Hvad vil du Harry?" Spurgte hun koldt, da hun havde fattet sig. Han gik mod hende. "Vi bliver nødt til at snakke sammen", sagde han bedende. "Og du tager jo ikke telefonen." Hun kiggede direkte på ham med kolde øjne. "Der er ikke så meget at sige", begyndte hun og gik mod døren. "Jeg har brug for noget tid til at tænke." "Ej, lad nu være Rose", sagde Harry endnu mere bedende, han lød helt tiggende.

Han nærmede sig hende, men hun skubbede ham væk i en fejende bevægelse. "Kom nu skat." "Stop Harry!" Hun kiggede vredt på ham. "Bare stop!" Hun fik ham ud af døren. Han kiggede såret på hende. "Jamen jeg elsker dig jo", sagde han. Hun stoppede tøvende, inden hun lukkede døren i.

"Du havde ret", sagde hun med tårerne strømmende ned ad kinderne. "Jeg skulle aldrig have dated ham." Jeg trak hende ind til mig i et kram. "Det skal nok gå", sagde jeg trøstende, mens jeg aede hende over håret. "Undskyld", sagde hun snøftende. Jeg sukkede.

Egentlig burde jeg vel at være irriteret på hende. Det var jo hendes egen skyld. Men min storesøster beskyttertrang overvandt den svage vrede, der ulmede inden i mig. "Det skal nok gå", sagde jeg endnu engang og holdt hende endnu tættere ind til mig.

 

***

 

"Han er simpelthen for meget!" Liam nikkede alvorligt. Jeg ventede et øjeblik på hans svar, inden min tålmodighed var opbrugt. "Liam? Hører du overhovedet efter?" Spurgte jeg irriteret. "Selvfølgelig", svarede Liam overrasket. "Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal sige." Han tænkte et øjeblik. "Jeg burde nok ikke sige det her, men jeg syntes, Rose skulle droppe ham, så I kan komme videre", sagde han stille. Jeg nikkede. Han havde ret. Men jeg ville ikke presse Rose til at slå op med Harry, det var hendes eget valg.

Louis kom tilbage ind i stuen. Han var gået for lidt tid siden for at hente noget, og jeg havde brug for at få noget luft. Og ikke mindst et råd fra en, der ikke var blandet ind i dramaet. Liam var det perfekte valg, han var også det eneste.

Jeg sukkede irriteret. Hvorfor skulle livet være så svært? Hvorfor kunne jeg ikke bare være en almindelig teenager? Pokkers kærlighedsguder! Jeg kiggede irriteret op mod loftet.

"Se så her!" Jeg kiggede over på Louis, som havde en film i hånden, og tog det straks tilbage. Måske skete alting alligevel af en grund. "Hvad er det?" Spurgte Liam overrasket. "Det er en film", sagde Louis med et grin. "Er det ikke tydeligt nok?" Han pegede mod filmen i hans ene hånd. Liam himlede bare med øjnene. 

"Men" sagde Louis dramatisk, mens han smed sig i sofaen. "Det er ikke en hvilken som helst film." Han lavede en trommehvirvel på bordet, og jeg kunne ikke lade være med at grine. "Det er The Bourne Supremecy!" Han vendte coveret over mod mig. Liam kiggede forvirret over mod os. "Det er bare en af verdens bedste film", sagde jeg forklarende, som om det var noget, alle vidste.

"Ser du Liam", begyndte Louis i en læreagtig tone. "Den her pige er verdens største filmelsker." Jeg kiggede hurtigt ned, inden jeg tvang mig selv til at møde Liams blik. "Sejt", sagde han. "Hørte du det Louis?" Sagde jeg grinende. "Jeg er sej." Louis begyndte at grine, mens han hoppede ned fra sofaen for at sætte filmen på.

"Så er vi klar til anden runde." Liam så igen forvirret på mig. "Anden runde?" "Det er anden film", forklarede jeg ham. "Jeg gider altså ikke se den, hvis ikke jeg har set den første", sagde han protesterende. "Kom nu søde Liam", sagde jeg. "Du kan se etteren bagefter." Louis vendte sig mod os. "Du må hellere gøre, hvad hun siger, ellers bliver det grimt." Jeg kastede grinende en af sofapuderne efter ham. Den dreng kunne altid få mig til at grine.

Det ringede på døren, og siden vi var hjemme ved Liam, gik han ud for at åbne op. Jeg hørte Liams overraskede: "Hvad laver I her?" Efterfulgt af Zayn, der svarede et eller andet, jeg ikke hørte, hvad var, fordi han ikke snakkede højt nok. Han blev efterfulgt af Niall og... Harry? Hvad lavede han her? Hvorfor dukkede han altid op, hvor jeg var?

Louis vendte sig fra tv'et, da de fire drenge kom ind i stuen. Harry kastede et kort blik på Louis, inden han fik øje på mig. Jeg smilede sødt til dem, med håbet om at de, det vil sige Harry, snart ville gå. Desværre smed Niall sig i sofaen ved siden af mig. Da mit blik ramte Harry, kunne jeg ikke holde smilet længere, så i stedet kiggede jeg over mod Louis.

"Hvad ser vi?" Spurgte Niall med sin irske accent. Jeg smilede. "En af de bedste film i historien af film", sagde Louis, mens han prøvede at efterligne mig. Jeg himlede med øjnene. Zayn samlede coveret op fra sofabordet. "The Bourne Supremecy?" Spurgte han tøvende. Jeg løftede irriteret det ene øjenbryn. Hvad var der med de her drenge? "Sig mig, ser I kun Toy Story? Jeg troede drenge var til action ikke dukker", spurgte jeg.

De kiggede på hinanden inden Liam svarede: "Toy Story er en klassiker." Det var så der, at jeg flækkede af grin. Det var nok bedst at lade det ligge. Liam satte sig på den anden side af mig, mens Zayn fandt en plads i den anden sofa.

Harry stod stiv som en støtte, som kunne han ikke forstå at samtalen fortsatte. Han rystede det af sig og satte sig længst muligt væk fra mig. Jeg kiggede irriteret på ham. Det var egentlig ikke fordi, jeg ville have ham tæt på, tværtimod. Det var mere det, at han tillod sig at være sur, når det var ham, der var problemet. 

Louis var endelig færdig med at sætte filmen på og rejste sig fra gulvet, han maste sig imellem Liam og mig, så vi sad tæt op ad hinanden. Jeg lagde mærke til at Harry kiggede ondt på mig et øjeblik, inden hans blik fik et såret udtryk.

"Kan vi ikke se etteren først?" Klagede Liam. "Hvad?" Spurgte Zayn. "Er det her toeren?" Liam nikkede. "Hvorfor er I så besværlige?" Spurgte Louis med et skævt smil. "Der er da ingen." "Shhhhh!" Afbrød jeg dem, da filmen begyndte. Jeg vidste godt, hvad der ville ske, men jeg havde ikke tålmodighed nok til at høre mere på dem.

 

***

 

"Er der nogen, der vil have noget at drikke?" "Shhhhh!" Nu var det Niall, der tyssede på mig, da jeg rejste mig fra sofaen. Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv. "En cola", sagde Louis uden at flytte øjnene fra skærmen. "Cola", tilføjede Liam. "Også mig", sagde Zayn. "Harry?" Spurgte jeg, da han ikke svarede. Jeg kunne jo ikke rigtig bare glemme ham, kunne jeg?

Han svarede ikke men rejste sig i stedet fra sofaen og fulgte efter mig ud i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, mens jeg prøvede det bedste, jeg havde lært at ignorere ham. "Vil du ikke godt snakke med Rose?" Spurgte han stille. Overrasket spærrede jeg øjnene op, men holdt blikket i køleskabet. "Sky?" Han greb mig om håndleddet, da jeg ikke reagerede. Irriteret rev jeg mig fri og kiggede trodsigt på ham.

"Gør det selv Harry. Jeg er ikke din meddeler." Jeg vendte atter blikket mod køleskabet. "Du så jo hvordan det gik", sagde han tiggende. "Vær nu sød." "Nej!" Sagde jeg lidt højere. "Jeg vil ikke snakke med min søster om min eks kæreste, som var mig utro!" Jeg kunne se han krympede sig over det sidste. "Og slet ikke overtale hende til at tilgive dig." "Jamen, vær nu sød", blev han ved. "Jeg ville hellere overtale hende til at slå op", afbrød jeg ham mumlende. Han kiggede såret på mig.

"Hvad er dit problem?" Var han seriøs? "Såmændt ikke andet end at du var mig utro, jeg hører aldrig fra dig. Og da jeg ser dig 2 år efter, er det fordi, du dater min lillesøster. Så bliver du jaloux over, at jeg er sammen med Louis, og nu vil du have mig til at bede min lillesøster om at være sammen med dig, min eks kæreste!" 

"Hvad sker der?" Jeg vendte mig rundt og så en chokeret Louis stå i døren til køkkenet. "Det er bare Harry, der vil have mig til at få Rose til at tilgive ham", sagde jeg irriteret. Harry kom imod mig. "Hvorfor skal du gøre det til et problem?" Spurgte han. "Du er jo sammen med ham." Han kiggede ondt på Louis.

"Hvad sker der?" Spurgte Niall pludselig. Bag ham stod de to andre drenge også. Harry ignorerede dem. "Du har altid været sådan en dramaqueen", forsatte han. Jeg løftede det ene øjenbryn. Hvem var det lige, der lavede en scene nu? "Det var faktisk dig, der slog op med mig, hvis ikke du kan huske det." Okay, det var dråben. "Det er ikke det samme, som at jeg vil have dig til at date min søster!" Råbte jeg.

Zayn og Niall stod med åben mund. "Hvad?" Sagde de i kor. "Vidste du det?" Spurgte Zayn Liam om, da han opdagede, at han ikke var overrasket. Liam trak bare på skuldrene som svar. Jeg vendte mig for at gå, da Harry endnu engang greb fat i mig.

"Slip mig Harry", hvislede jeg ud gennem tænderne. "Slip hende." Louis trådte et skridt nærmere, da Harry ikke reagerede. "Du skal ikke blande dig", sagde Harry og skubbede Louis væk. "Slip hende nu bare", sagde Liam, som kunne se, der var optræk til problemer.

Inden Harry nåede at reagere, rev Louis hans hånd væk fra mit håndled og skubbede ham væk fra mig. "Du er simpelthen for meget!" Råbte han, mens han havde fat i Harry.

De andre tre drenge skyndte sig hen for at skille dem ad. Men de kunne ikke nå at gøre noget, før Harry havde skubbet Louis væk, og de var endt på gulvet i et slagsmål.

"Stop så I to", sagde Liam med sin forælder stemme. Jeg sukkede, mens Zayn prøvede at holde Harry væk fra Louis samtidig med, at Niall holdt Louis fast.  

"Way to go Harry", sagde jeg, da der var kommet lidt mere ro på. "Det er virkelig sådan, man skal gøre, når man beder om en tjeneste." Og med den kommentar drejede jeg om på hælen, og styrede mod hoveddøren. Jeg kunne høre Harry's undrende: "Sky?" Inden jeg rasende smækkede døren i. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...