Over The Line (1D) *afsluttet*

Sky troede aldrig hun skulle se Harry Styles igen, ikke efter at han knuste hendes hjerte for 2 år siden. Så da det en dag ringer på, og han står udenfor døren, får hun et chok. Hun får et endnu større chok, da det går op for hende, at han ikke er kommet for at besøge hende men hendes lillesøster.
Men hvad sker der, når Sky tilfældigt støder ind i et af de andre medlemmer fra bandet, og får følelser for ham. Vil Harry fortryde sit valg? Og vil bandet kunne holde til det, eller vil de fem drenge gå fra hinanden?

23Likes
67Kommentarer
2339Visninger
AA

3. Krig og kærlighed?

Da jeg kom i skole næste dag, skyndte Maya sig over til mig. Vi havde været bedsteveninder siden 1. klasse, hvor hun havde lånt mig hendes farveblyanter. Temmelig uoriginalt jeg ved det, men hun var der altid for mig, og jeg elskede hende for det.

"Er det rigtigt at Rose dater Harry?" spurgte hun forarget. Jeg smilede. Endelig én der var på min side, jeg kunne altid regne med hende. Jeg nikkede stille. "Det kan hun ikke være bekendt", sagde hun muggent. "Hvad med ham? Hvorfor holder han sig ikke bare væk?" sagde jeg forurettet. Hun trak på skuldrene, og jeg kunne se medlidenhed i hendes øjne. "Han er en idiot." "Kan vi ikke snakke om noget andet? Jeg vil bare gerne glemme det, indtil jeg kommer hjem og møder min lillesøster." Hun kiggede på mig med et blik, der tydeligere end ord sagde: Er du sikker? Men nikkede så.

Det havde lykkedes mig at undgå min lillesøster i morges, men det var kun fordi, hun også undgik mig. Jeg havde forventet, at hun ville komme for at forklare, da han var gået igår, men det havde hun åbenbart ikke mod til, eller også var hun ligeglad.

Vi gik ned ad gangen mod vores skabe, som heldigvis stod lige ved siden af hinanden. Jeg åbnede skabet, fik fat i mine bøger og lukkede det så hårdt i. Da jeg vendte mig om, fik jeg ikke så lidt af en overraskelse. "Hej", sagde Sasha med et slesk smil.

Sasha som ikke kunne fordrage mig, og som altid havde nedgjort mig, mens så mange mennesker som muligt så på, stod og smilede sødt til mig. Jeg sukkede. Jeg vidste allerede, hvad hun ville, inden hun åbnede munden.

"Flyt dig", sagde jeg koldt. Sasha så et øjeblik overrasket på mig, men fattede sig så hurtigt. "Er det rigtigt at din søster dater Harry Styles?" spurgte hun og fulgte efter mig og Maya ned ad gangen. "Hvorfor spørger du ikke hende om det?" svarede jeg irriteret. "Så det er rigtigt!" udbrød hun glad. "Kan du ikke give mig hendes nummer?" Jeg sukkede og drejede ind i klasselokalet, hvor hun uheldigvis også fulgte efter.

Det var typisk min lillesøster, hun var det mindst diskrete menneske, jeg kendte. Maya gik ind foran mig. "Back of", sagde hun irriteret. "Hvis du så gerne vil snakke med Rose, kan du spørge hende selv. Vi gider ikke høre mere på dig." Sasha skulede men gik så ud af lokalet. "Tak", mimede jeg til Maya og tog mig til hovedet. Den her dag ville blive et helvede.

 

***

 

Jeg kiggede nervøst på klokken. Om to minutter ville det ringe ud. Så skulle jeg igennem en hel halv time med flere Sasha typer. Jeg sukkede og sank sammen over bordet.

"Er du okay?" spurgte Christian, min sidekammerat mig bekymret om. "Har aldrig haft det bedre", sagde jeg sarkastisk. Jeg vidste godt, han bare var venlig, men jeg gad ikke snakke om det. Han vendte lidt irriteret opmærksomheden mod læren igen, og jeg sukkede endnu engang.

Klokken ringede, og alle rejste sig. Jeg blev bare halvt liggende over bordet. Maya kom hen til mig. "Skal du ikke have noget at spise?" spurgte hun opmuntrende om.

"Kom så", sagde hun så, da jeg ikke svarede. "Nej", protesterede jeg. Egentlig var jeg ret sulten, men jeg orkede ikke alle de spørgsmål. "Du er altså ikke usynlig", sagde hun, som havde hun læst mine tanker. "De kan også finde dig herinde." "Jeg kan bare låse døren", sagde jeg, som havde jeg fået verdens bedste ide.

Hun trak mig ud af lokalet og ned ad gangen. Hun havde ret. Jeg kunne ikke gemme mig. Det var kun et spørgsmål om tid, før det var glemt. Desuden var det jo ikke mig, der datede ham, så det var jo egentlig ikke mit problem.

I kantinen blev vi mødt med mere venlighed end normalt. Jeg kunne høre Sasha' grin helt nede i den anden ende. Hun stod ved siden af min lillesøster, som så ud til at kede sig en smule, omgivet af en hel flok, der lyttede interesseret til deres samtale.

"Vi skulle tage og hænge ud en dag", sagde Sasha så højt, at jeg kunne høre det, selvom jeg stod i modsatte ende af kantinen. Rose fik øje på mig, og hendes ansigtsudtryk ændrede sig fra kedsomhed til nervøsitet. Jeg så på hende, og en ny følelse ramte mig.

Jeg skyndte mig ud af kantinen og ind på pigetoilettet, hvor der selvfølgelig var 3 irriterende 1. g'er, der var i gang med at diskutere, hvem af de frem drenge fra One Direction, der var lækrest. Den ene vendte sig om, da jeg kom ind, og kiggede undrende på mig, da hun så mine tårer. Så var det som en pære blev tændt, og hun så medlidende på mig. Hun havde åbenbart også hørt rygterne.

Døren åbnede sig igen, og jeg vidste med det samme, at det var Maya. "Vil I være så venlige at finde et andet toilet at fortsætte jeres åh så interessante samtale?" sagde hun bestemt. Da de ikke flyttede sig, gav hun dem et af hendes opfordrende blikke. De kiggede på hinanden, men bestemte sig for at adlyde, og et øjeblik senere var vi alene.

"Hvad er der i vejen?" Hun bed sig i læben. "Dumt spørgsmål. Undskyld", sagde hun så og gik hen imod mig. Jeg satte mig ned på gulvet og trak knæene op til brystet. "Hvorfor havde han ikke nok i mig, når han har nok i hende?" spurgte jeg, og opdagede irriteret, at tårer trillede ned ad kinden på mig. "Det ved jeg ikke", sagde hun med et strøg af medlidenhed. "Der går sikkert heller ikke ret lang tid, inden han heller ikke har nok i hende." Hun satte sig ned ved siden af mig på gulvet. Jeg lænede mig over mod hende og lukkede øjnene.

 

***

 

37 venneanmodninger? Jeg kiggede chokeret på skærmen. 37? Var der ingen grænser for, hvad folk ville gøre for at møde Harry Styles? Åbenbart ikke. Jeg klikkede på dem og kiggede listen igennem. De var allesammen fra folk, jeg ikke anede hvem var. Nej, hende der gik vidst på min skole. Troede jeg. Jeg sukkede og spekulerede på, hvor mange min lillesøster mon havde fået.

Pludselig bipede min mobil. Det var Maya. Har du det bedre søde? Jeg smilede og svarede hurtigt jaFolk er sindsyge. Jeg har fået 10 venneanmodninger. Jeg kunne se hende sidde og grine over det for mig selv. Jeg har fået 37, svarede jeg. Jeg bøjer mig i støvet. Jeg nåede lige at læse hendes besked, inden min mobil gik tør for strøm. Pokkers. Jeg slettede alle anmodningerne og lukkede min bærbar.

 

***

 

Da jeg kom ned i køkkenet, snakkede min lillesøster med Sasha, som stod lige ved siden ad hende. Først lukkede hun Harry ind og nu den slange, hvad blev det næste? Jeg sukkede.

"Harry har givet mig nogle backstage billetter", sagde hun henvendt til Sasha. Da hun opdagede mig, stoppede hun. Jeg kiggede over på Sasha, som nærmest var ved at sprænges af spænding. Jeg åbnede køleskabet og tog noget juice ud. Rose vendte sig mod mig. "Han har også givet mig to til dig." Hun rakte mig to biletter. Jeg lod være med at tage imod dem og koncentrerede mig i stedet om at hælde juicen i et glas. "Jeg vil ikke have dem", sagde jeg bare. "Jeg vil gerne have dem", sagde Sasha nærmest savlende, og fik et hårdt blik fra Rose, som fik hende til at klappe i. "Så giv dem væk, jeg er ligeglad." Hun lagde biletterne på køkkenbordet. "Kan du ikke bare aflevere dem tilbage til ham?" spurgte jeg irriteret. "Du kan da ikke få en anden til at aflevere en gave tilbage", sagde hun fornærmet.

Fint. Jeg tog dem irriteret og gik ud af køkkenet. Sasha stod og kiggede på mig, med et tiggende udtryk i hendes øjne. Som om jeg ville give hende dem.

 

***

 

Jeg ved ikke hvor lang tid, der var gået, men der var vel nok ved at være gået et par timer, da døren til mit værelse åbnede sig. Rose stod lidt ubeslutsomt på den anden side, men tog sig så sammen og trådte bestemt ind af den. "Sky", sagde hun. "Jeg ved, at det ikke er let for dig, at Harry og jeg dater." "Det var en underdrivelse", sagde jeg irriteret. "Men jeg syntes du skal vide, at Harry og jeg mødtes helt tilfældigt. Det havde intet med dig at gøre. Jeg tror ikke engang, han vidste, hvem jeg var", fortsatte hun. "Jamen, du vidste, hvem han var", sagde jeg vredt. Hun kiggede undskyldende på mig.

"Han er kendt, og jeg ville gerne møde ham. Men han er faktisk rigtig sød, og jeg kan rigtig godt lide ham." Jeg kiggede chokeret på hende. Havde hun intet lært af mine fejl. Var hun villig til at starte en krig på grund af en idiot som ham?

"Jeg skal ikke bede om lov fra dig", sagde hun så, og jeg kiggede ondt på hende. "Men jeg ville gerne have, at du vidste, at vi ikke prøver at såre dig. Det skete bare." Jeg for op. "Det skete bare?" spurgte jeg hende råbende om. "Du tænkte slet ikke over, hvordan jeg ville have det med det her?" "Vi" "Lad nu være med at give mig det ulykkeligt forelsket pis", afbrød jeg hende. "Du vidste udemærket, hvordan jeg har det med ham. Hvordan jeg havde det, og du var ligeglad." Jeg fortsatte, da hun gjorde mine til at forsvare sig. "Du havde ikke engang modet til at fortælle mig om det. Nej, du skulle absolut ydmyge mig mest muligt." "Det er ikke fair", sagde hun vredt. "Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle fortælle dig det." "Så du valgte at gå bag min ryg?" Jeg kiggede såret på hende, og hun tøvede et øjeblik. "Gå ud", sagde jeg koldt. Hun kiggede et øjeblik såret på mig, men gik så ud med blikket mod gulvet. Hvis det var krig, hun ville have, så skulle hun nok få krig. Jeg havde fået nok.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...