Over The Line (1D) *afsluttet*

Sky troede aldrig hun skulle se Harry Styles igen, ikke efter at han knuste hendes hjerte for 2 år siden. Så da det en dag ringer på, og han står udenfor døren, får hun et chok. Hun får et endnu større chok, da det går op for hende, at han ikke er kommet for at besøge hende men hendes lillesøster.
Men hvad sker der, når Sky tilfældigt støder ind i et af de andre medlemmer fra bandet, og får følelser for ham. Vil Harry fortryde sit valg? Og vil bandet kunne holde til det, eller vil de fem drenge gå fra hinanden?

23Likes
67Kommentarer
2332Visninger
AA

11. Fuck!

Min mobil ringede igen. "Du kan godt droppe det", sagde jeg til den og lagde mærke til, at damen overfor stirrede på mig, som var jeg komplet sindssyg. Den holdt endelig op. Yes! Men stilheden var kort, for 2 sekunder efter kunne jeg høre Bright Lights spille endnu engang. "Nu holder du altså kæft!" Råbte jeg til mobilen. Denne gang var det ikke kun damen overfor, der stirrede underligt på mig men hele togkupeen. Ups... 

Irriteret smed jeg den ned i tasken. Vent! Der er jo den der smarte knap, der sætter den på lydløs. Hurtigt hev jeg den op ad tasken igen. Endelig stilhed. Toget stoppede, og jeg stod ud, mens alle andre stadig stirrede på mig.

Jeg sukkede lettet, da jeg kom op på gaden igen. Hvorfor var han på den måde? Han gik fra normal til sindssyg på et øjeblik. Jeg stak hånden ned i tasken for at finde min mobil. Efter 3 mislykkedes forsøg, hvor jeg havde fanget tyggegummi, lipgloss og en cd, fik jeg fat i min mobil med tilhørende høretelefoner.

15 beskeder. Jeg sukkede. Holdt han aldrig op? "Og jeg er ikke engang hans kæreste," mumlede jeg irriteret. "Stakkels Rose." Hov vent. Der var også en voicemail fra Louis. Folk var åbenbart vilde med at ringe til mig idag.

Jeg ringede ham hurtigt op og sprang hans besked over. Han ville sikkert gentage den. "Hey, det er Louis Tommo Tomlinson." Jeg hørte grin i baggrunden. "Hej" "Jeg kan desværre ikke tage telfonen lige i øjeblikket", afbrød han mig. Jeg sukkede irriteret, mens jeg ventede på, at hans indtalte hilsen skulle slutte.

"Hallo?" "Nej, nej. Du skal trykke på den grønne." Var det Zayn og Niall. "Zayn?" Spurgte jeg overrasket. "Se! Jeg sagde jo, det virkede", sagde Niall stolt i baggrunden. "Zayn?" Gentog jeg. "Er du der?" "Ja ja!" Sagde Zayn glad. "Jeg gætter på, at du skal snakke med Louis." "Godt gættet", svarede jeg med et smil.

Niall's stemme blev lavere og lavere, i takt med at der hørtes fodtrin. "Louis! Det er Sky." Telefon skramlede, inden jeg hørte Louis's stemme. "Du kunne bare have skrevet," sagde Louis glad. "Om hvad?" Jeg blinkede overrasket med øjnene et par gange. "Har du ikke fået min besked?" Louis lød skuffet. Pokkers! Så skulle jeg have lyttet til den. 

"Jeg troede, det var det sædvanlige. Du ved, ring til mig bla bla bla. Så jeg tænkte, jeg ligeså godt kunne ringe med det samme", forklarede jeg undskyldende. Louis sukkede i den anden ende af røret. "Troede du virkelig, jeg ville lægge sådan en kedelig besked på din telefonsvarer?" Okay, det var ikke lige den reaktion, jeg havde regnet med. 

"Åbenbart ikke?" Svarede jeg usikkert. Louis sukkede fortvivlet, inden han begyndte at grine. "Nå, men tænkte, at vi kunne bruge lidt sjov, ovenpå det der skete igår." Ja mon ikke. "Hvad har du i tankerne?" Det kunne kun være noget godt. "Bare noget hygge. Kan jeg komme hjem til dig i aften?" "Selvfølgelig", sagde jeg glad og begyndte allerede at overveje, hvad jeg skulle tage på. "Vi kunne lave noget mad, måske se en af dine tusinde film?" Det lød faktisk rigtig hyggeligt. "Jeg skal nok handle ind", fortsatte Louis. "Okay. Bare ikke noget med champignoner. Jeg hader champignoner." "Okay, det er en aftale", sagde han grinende. "Så ses vi." "Ses."

 

***

 

Der sad han. Selvfølgelig gjorde han det! Han rejste sig nervøst op fra verandatrappen, da jeg nærmede mig. Jeg ignorerede ham, men selvfølgelig spærrede han også vejen. "Sky", begyndte han. "Jeg er så ked af det. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig." Han kiggede desperat på mig.

"Er det her bare en leg Harry?" Spurgte jeg koldt. "Gælder det bare om at ødelægge så mange forhold så hurtigt som muligt?" Jeg så et såret glimt i hans øjne, inden han kiggede ned. "Jeg ved ikke, hvad der går af mig", mumlede han. "Det er som om." Han tøvede et øjeblik, og jeg hævede irriteret det ene øjenbryn. "Som om hver gang jeg er i nærheden af dig, forsvinder min fornuft." Jeg blinkede overrasket. "Så det er min skyld?" Han var sgu ikke bange af sig.

"Nej, nej", sagde han hurtigt. "Jeg tror bare aldrig rigtig, jeg kom over dig." Jeg slog irriteret blikket mod døren. "Du har haft 2 år til at ringe til mig Harry. Jeg fik aldrig så meget som en sms." Han kiggede pint på mig. "Jeg ved det godt." "Giv mig nu ikke det der, du-fortjener-bedre pis. Hvis det var tilfældet, ville du ikke have provokeret Louis, og dig og Rose ville stadig have været sammen."

"Det var en dum ide at date Rose. Jeg kunne bare ikke stå for fristelsen. Hun mindede mig for meget om dig, og det var først bagefter jeg fandt ud af, hun var din søster. Jeg er ked af det." Han flyttede sig og lod mig komme forbi. 

Jeg nåede kun op på det første trin, inden han greb mig om håndleddet og vendte mig rundt. Inden jeg nåede at reagere, trak han mig ind til sig, og vores læber mødtes. Et kort øjeblik var det som før i tiden. Men efter et splitsekund slog min hjerne til igen. 

Hidsig skubbede jeg ham væk. "Hvad fanden Harry!" Min hånd ramte hans kind hårdt, inden jeg løb op ad de få trin, låste mig ind og smækkede døren.

 

***

 

Hvad skulle jeg sige? Skulle jeg overhovedet sige det? Jeg kiggede nervøst på Louis, mens han stod smilende ved køkkendisken og tilberedte kyllingen. Det ville ødelægge deres venskab. Hvad kunne der ikke ske med bandet? 

Han kiggede smilende op på mig. "Hvad er der i vejen?" Hans blik blev bekymret. "Louis", begyndte jeg, da jeg blev afbrudt af dørklokken. "Lige et øjeblik." Jeg stak en finger i luften for at signalere, at han lige skulle vente et øjeblik.

"Hey søs", en glad Rose stod udenfor døren. Åh shit! Jeg havde helt glemt hende. Hvad skulle jeg sige til hende? Hun blev nødt til at få det at vide på et tidspunkt, men måske var det bedre, når vi var alene.

Jeg hørte nogen råbe noget bag hende. "Bare tag det hele med." Hun vendte sig halvt om, og jeg fik øje på Harry, som kom slæbende på flere poser fra supermarkedet. Det var løgn!

"Hvad?" Sagde jeg chokeret. "Er du okay?" Rose kiggede bekymret på mig. "Hvad laver han her?" Råbte jeg. Hun trak på skuldrene. "Kan vi ikke snakke om det senere?" Hun smilede skævt til mig og passerede mig i døren.

Jeg fulgte efter hende og lod døren stå. "Jeg troede, du var færdig med ham", sagde jeg panisk. "Hvad er der med dig?" Hun var alt for begejstret til at bemærke min panik. "Nå I er allerede i gang." Hun begyndte at grine, da hun så Louis stå i køkkenet. Hun vendte sig mod Harry, som stod i døren. 

Hans ansigtsudtryk ændrede sig fra afslappet til nervøst, da han så Louis. Han kiggede over på mig. Troede han, jeg havde fortalt det? Han vidste, at jeg ikke havde fået fat på Rose endnu, men Louis. Jeg kiggede hjælpeløst rundt. Great. Hvad nu?

Rose to en af poserne fra Harry og gik over til Louis. "Hvad med et dobbeltmåltid?" Spurgte hun. Louis skulede over til Harry et øjeblik. Både mig og Harry stod stive som to støtter. Det endte galt det her. 

Jeg sukkede. Det var umuligt at få talt Rose fra det her. Hun var alt for begejstret af en eller anden ukendt grund. Jeg trak hjælpeløst på skuldrene, da Louis's blik søgte hen til mig. Efter et øjebliks betænkning tog han en beslutning. "Hvorfor ikke?" 

"Great!" Rose hev 4 bøffer op af hendes pose. "Kylling og bøf, det skal nok bive godt." Hjælp!

Der var en lidt trykket stemning i køkkenet. Harry blev ved med at kigge nervøst over på Louis, uden at han opdagede det. Faktisk var jeg den eneste, der bemærkede det. 

"Nej, nej!" Udbrød Rose, da hun så, at Harry's bøffer var ved at brænde på. "Shit!" Hun skubbede ham væk, og fjernede panden fra komfuret. Hverken Louis eller mig sagde noget. Vi kiggede bare ned. Selv Harry så ud til at være lidt ligeglad.

"Velkommen til Gossip News." "Skru op", sagde Rose, da hun hørte tv'et i baggrunden. Hun har altid haft en eller anden besættelse af de kendte. Louis gjorde, hvad han fik besked på uden rigtig at vise tv'et særlig interesse.

"Så hvem er Harry Styles's mystiske pige?" Rose stillede panden fra sig på komfuret og vendte sig så mod tv'et.

"Harry Styles blev idag set kysse en ukendt udenfor, hvad der højst sandsynligt var hendes hus", fortsatte nyhedsdamen. Hvad? Det var her, at både Harry og mig vendte os forskrækket om. Louis var ligeglad og prøvede fortsat at holde øje med de peberfrugter han havde på den anden pande.

Da han opdagede, at vi alle havde vendte os om, gjorde han det samme. "Det er vel bare Rose", sagde han. Et klip af mig og Harry fra i eftermiddags kom op på skærmen, de havde bare klippet slutningen af. Hvor uheldig kunne man være!

"Men", fortsatte nyhedsdamen dramatisk. "Er det ikke den samme pige, der er blevet set i en forlystelsespark i sidste uge sammen med Louis Tomlinson?" Jeg kiggede over mod Louis, som så såret på skærmen. Klippet blev vist endnu engang, efterfulgt af et billede af mig og Louis.

Han vendte sig mod mig. "Sky?" Spurgte han såret om. Jeg kiggede hjælpeløst på ham. "Jeg skulle lige til at fortælle dig det, da de kom", begyndte jeg. Han gik mod døren, og jeg løb efter ham. "Vent Louis!"

"Jeg gider ikke høre det!" "Det er en misforståelse!" Tårerne strømmede ned ad kinderne på mig. "De viste ikke hele klippet!" Han vendte sig overrasket mod mig. "Den sidste del af klippet, hvor jeg gav Harry en lussing og løb indenfor", forklarede jeg panisk.

Rose kom hen imod mig. "Rose vent!" Harry greb ud efter hende, men hun skubbede ham irriteret væk. "Hold nu kæft Harry!"

Hun vendte igen sin opmærksomhed mod mig. "Jeg troede, vi var kommet over det her", sagde hun såret. "Jeg troede helt seriøst, at du var kommet over ham." Hun gav mig et koldt blik.

"Er det rigtigt Harry?" Louis ignorerede hende og gik over mod Harry, som kiggede ned i gulvet. "Er det rigtig Harry?" Rose lignede et stort spørgsmålstegn, og jeg gik forbi hende. "Er det rigtigt at du kyssede Sky, selvom hun ikke var interesseret?" Spurgte han så, da Harry stadig ikke svarede.

Rose kiggede over på mig for at få nogle svar, men jeg havde ingen. I hvert fald ingen der kunne gives i et enkelt blik. Harry kiggede på Louis. "Hvordan kan du vide, at hun ikke er interesseret?" Sagde han og kiggede direkte på Louis.

Det var så her, at Louis mistede den. Rasende slog han ud efter Harry, som faldt jamrende om på gulvet. Rose og mig skyndte os hen til dem. "Louis! Louis!" Jeg trak ham væk fra Harry. Fuck! Sikke noget lort! 

________________________________________________________________________________

Hey!

Her var så endnu et kapitel med lidt drama. Jeg håber I kan lide det.

Tusind tak til alle jer, der læser denne movellas! Det betyder utroligt meget:D

Hvis I har lyst, må I meget gerne tjekke nogle af mine andre movellas ud.

xoxo Louise

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...