Over The Line (1D) *afsluttet*

Sky troede aldrig hun skulle se Harry Styles igen, ikke efter at han knuste hendes hjerte for 2 år siden. Så da det en dag ringer på, og han står udenfor døren, får hun et chok. Hun får et endnu større chok, da det går op for hende, at han ikke er kommet for at besøge hende men hendes lillesøster.
Men hvad sker der, når Sky tilfældigt støder ind i et af de andre medlemmer fra bandet, og får følelser for ham. Vil Harry fortryde sit valg? Og vil bandet kunne holde til det, eller vil de fem drenge gå fra hinanden?

23Likes
67Kommentarer
2342Visninger
AA

6. Det er dumt det her

"Sky?" Maya tangerede det paniske, hvilket var meget usædvanligt for hende. "Hvad? Hvad er der?" Spurgte jeg overrasket. Hun gjorde mig nærmest bange, noget forfærdeligt måtte være sket. "Jeg ved, du vil hade det her, men Melanie, som jeg skulle have kørt med til koncerten, er blevet syg." Hendes tonefald havde ændret sig til tiggende. Jeg sukkede. "Kan du ikke køre selv?" "Min bror har lånt bilen", sagde hun en smule undskyldende. Jeg kiggede på klokken. "Hvornår skal jeg hente dig?" spurgte jeg sukkende om. "Tak!" sagde hun glad. "Halv seks?" Jeg sukkede. "Så ses vi." Jeg kiggede på klokken. Fem. Så havde jeg stadig en halv time.

 

***

 

Denne her gang behøvede jeg ikke engang ringe på. Ligeså snart bilen holdt ved kantstenen, åbnede hoveddøren sig og Maya kom ud. Hun skyndte sig hen til bilen og satte sig ind ved siden af mig på forsædet.

"Tusind tak", sagde hun og smilede. "Jeg ved godt" "Det er okay", afbrød jeg hende, og hun gav mig et kæmpe kram. Da hun havde givet slip, drejede jeg ud på vejen. "Here we go", mumlede jeg for mig selv. Det skulle nok blive interessant.

Ej, nu måtte jeg tage mig sammen, chancerne for at jeg ville støde ind i de fem drenge var minimale. "Hvad skal du så lave i aften?" Maya afbrød mig midt i mine beregninger. Jeg trak på skuldrene. Jeg anede det faktisk ikke, det blev nok en kedelig aften. Min lillesøster var helt sikkert også til koncerten, min mor havde venindeaften, og min far var på forretningsrejse i Holland. 

De fleste ville sikkert syntes, det var fedt at være alene hjemme, at kunne gøre hvad man ville, men sådan havde jeg det ikke. Selvom jeg mest var på mit værelse og hørte musik, kunne jeg godt lide at vide, at jeg ikke var selv, at der var nogen nedenunder. 

Det var ikke fordi, jeg ikke kunne lide at feste. Jeg gjorde det bare ikke så meget. Det var mere min lillesøsters afdeling. Hun var den store partygirl.

"Du kunne komme med ind?" Maya afbrød endnu engang mine tanker. Hun hev de to billetter op af tasken. Clever, clever girl. Jeg rystede på hovedet. Jeg vidste, at hun ikke syntes, det var alt for morsomt at tage til koncerten selv, men jeg kunne jo ikke tage med ind. Det ville være for mærkeligt.

 

***

 

"Er du helt sikker?" Vi holdt ved fortovet foran en af de mange indgange til koncert stadionet. Der var allerede mega køer af fnisende og hysteriske teenagepiger, der alle ventede spændt på at komme ind. "Ja", sagde jeg og nikkede denne gang for at understrege mine ord. Jeg kunne se på hende, at hun forstod, men hun var alligevel en lille smule skuffet. Hun krammede mig endnu engang, og jeg skulle lige til at spørge, hvornår jeg skulle hente hende, da det bankede på ruden. 

Jeg fik et chok og vendte mig forskrækket om. Det var bare Louis. Irriteret rullede jeg vinduet ned. "Helt ærligt Louis", mumlede jeg. "Du gav mig et chok." "Også godt at se dig", sagde han med et grin. "Så kom du alligevel."

Jeg kiggede over på Maya, der stirrede med store øjne. "Nej, jeg..." Jeg gik i stå. Hvad skulle jeg sige? At jeg havde tænkt mig at køre Maya herhen, uden at sige hej? "Hun skulle vidst noget", hjælp Maya mig lidt usikkert, da hun så mit lidt modløse ansigtsudtryk. 

Pludselig blev skrigene overdøvende, og alle de piger, der ventede på at komme ind til koncerten, styrtede over mod ham. "Vi ses bare derinde", råbte han, da de begyndte at trække i ham for at få autografer og billeder. Han havde åbenbart ikke hørt Maya. Jeg sukkede.

"Jeg vidste ikke, du var venner med Louis", sagde hun, da de skrigende fans var kommet lidt længere væk. Jeg trak på skuldrene. "Jeg ved ikke, om jeg ville kalde det det." "Han kunne tydeligvis godt lide dig", sagde hun tænksomt. Jeg rullede med øjnene. "Du kan da ikke modstå os begge to," sagde hun mens hun lavede hundehvalpeøjne. Hun hev endnu engang billetterne op ad tasken og holdt dem op i luften, inden hun rakte mig den ene. 

På den ene side forventede Louis mig jo. På den anden side kunne jeg ikke undgå at møde Harry. Nej, han skulle ikke bestemme over mig! Maya kiggede forventningsfuldt på mig. Hun ville blive så glad. Jeg havde sagt til mig selv lige siden, jeg slog op med ham, at jeg var ovre ham. Det var på tide at bevise det for mig selv.

Jeg kom til at tænke på Harrys ansigtsudtryk, da han så Louis og mig kramme tidligere idag, og smilede. Det gjorde heller ikke noget, at han vidste, jeg var helt ovre ham. Desuden kunne jeg ret godt lide Louis, han var nem og sjov at være sammen med. Beslutsomt tog jeg den ene billet og indhøstede et begejstret hvin fra Maya.

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hun havde lige mødt Louis Tomlinson uden at sige en lyd, og så skriger hun over, at jeg vil med til koncert. Hvor var jeg heldig at have hende. Jeg drejede smilende ud fra kantstenen. "Vi skal først finde en parkering." Det bliver et helvede tænkte jeg, men Maya nikkede bare energisk.

 

***

 

Jeg stoppede chokeret. Hvordan var det muligt? Køerne ved indgangene var blevet endnu længere. Burde de ikke være kommet indenfor nu? Der kunne da ikke være så mange piger, der ville ind og se One Direction. Hvad tænkte jeg på? Selvfølgelig var der det. Maya trak mig bare hen til den nærmeste kø, mens jeg sukkede fortabt. Det ville tage flere timer.

Nej, vent! Modet kom tilbage til mig. "Jeg efterlader dit navn bag ved scenen..." Det måtte da betyde, at vi slap for alle køerne. Jeg gik væk fra døren. Maya stoppede overrasket og kiggede på mig, inden hun fulgte efter. "Hvor skal vi hen? Indgangen er her." Hun pegede mod køen, som allerede var blevet endnu længere. "Der er ingen vej udenom det", sagde hun med hænderne i siden. Åh, hun kendte mig for godt.

Jeg ignorede hende og tænkte. Okay, hvor skulle vi hen? Hun kiggede irriteret på mig og vendte sig så opgivende mod køen. Jeg skulle lige til at forklare hende det hele, da jeg fik en sms. "Sky" Jeg afbrød hende med en løftet hånd og signalerede, at hun lige skulle vente et øjeblik. Hun sukkede lidt irriteret.

Jeg kom i tanke om, at du ikke ved, hvor du skal hen. Gå hen til E-indgangen. Ses:D -XX Louis

Jeg smilede, det var som om, han havde læst mine tanker. "Kan du se et skilt til E-indgangen?" spurgte jeg Maya om, mens jeg drejede mig rundt. "Hvad skal du med E-indgangen?" spurgte hun forvirret. "Kan det ikke være lige meget, der er køer over det hele." Jeg rystede på hovedet. "Vi behøver ikke stå i gå, Louis får os ind. Vi skal bare finde E-indgangen." Jeg viste hende beskeden. Hun smilede en smule lettet for sig selv, da hun havde læst den. Jeg kunne ikke rigtig tyde, om det var fordi, jeg alligevel ikke var sindssyg, eller om det var fordi vi slap for køen. Hun vendte sig så også for at finde et skilt.

"Der!" Sagde hun efter et par minutter. Vi havde bestemt os for at gå rundt om bygningen, da vi ikke kunne se nogle skilte. Det var bagsiden af bygningen, vi var kommet om til. Skrigene kunne stadig høres, men der var ingen her. Overhovedet ingen. Pludselig åbnede en dør sig, og Louis trådte smilende ud. "Hej igen!" 

Jeg kunne ikke lade være med at smile over hans overglade atitude. "Hej", sagde jeg. "Jeg håber, det er okay, jeg har taget Maya med?" "Det er helt fint." Louis lod os gå forbi. "Eller at jeg har taget dig med", sagde Maya stille med et smil. Detaljer, detaljer.

Vi gik ned ad en gang. Okay, der var altså noget rimeligt sejt over komme ind ad bagindgangen, total VIP. Det var der noget mere stil over end bare, at få stukket 2 billetter i hånden. Og så slap vi også for køen, jeg smilede glad. 

Zayn kom lige imod os. "Hey Sky", sagde han smilende og krammede mig. "Hej Zayn", sagde jeg lidt paf. "Er du kommet for at få en autograf?" Han smilede kækt. Jeg grinede. "Har allerede en, husker du nok."

Da drengene var med i X-factor, signerede de alle  en af siderne på min kommode, en dag de var hjemme ved mig. Det var et minde om deres drøm, og jeg havde ikke nænnet at male over det, i stedet havde jeg bare hængt et billede af Maya og mig over det.

Zayn tænkte og tænkte, indtil Louis brød ind. "Det kan jeg godt huske!" Jeg nikkede grinende. "Kommoden", fortsatte Louis, da Zayn stadig lignede et spørgsmålstegn. "Nårh ja!" Sagde Zayn endelig. "Hvor var vi underlige dengang." Louis nikkede grinende. "Og det er I ikke nu?" Spurgte jeg for sjov med et løftet øjenbryn. "Det troede jeg ikke, der var en kur for."

Maya grinede, og Zayn vendte sig mod hende. "Er det din veninde?" Jeg nikkede. "Zayn", sagde han og rakte hende hånden. "Maya", sagde hun og tog den. Han smilede, og hun gengældte det. De begyndte at småsnakke. 

Vi fortsatte ned ad gangen indtil, vi kom til en dør. Den var låst, jeg tog endnu engang i den. Det var mærkeligt. "Låser når man smækker den", sagde Louis forklarende og trak på skuldrene. Jeg bankede på, og kort efter blev den åbnet. Jeg kunne høre grin inde på den anden side. Det var Niall, der stod i døren.

"Man skal have billetter", sagde han helt alvorligt. Jeg smilede. Typisk Niall. "Jeg troede, det her var min billet", sagde jeg uskyldigt og pegede på mit ansigt. Han brød ud i et smil. "Sky! Godt at se dig igen." Han krammede mig. Hvad var der med de her drenge og kram?

Niall vendte sig mod Maya, og jeg gik forbi ham i døren. "Hvem var det?" Harry kom glad mod døren. Han stoppede brat, da han så mig, men brød så ud i et stort smil. "Du kom", sagde han overrasket. Jeg trak hjælpeløst på skuldrene.

Jeg nåede ikke at overveje, hvad jeg skulle svare, inden Louis trådte ind ad døren lige bag mig, og Harrys smil forsvandt ligeså hurtigt, som det var kommet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...