Over The Line (1D) *afsluttet*

Sky troede aldrig hun skulle se Harry Styles igen, ikke efter at han knuste hendes hjerte for 2 år siden. Så da det en dag ringer på, og han står udenfor døren, får hun et chok. Hun får et endnu større chok, da det går op for hende, at han ikke er kommet for at besøge hende men hendes lillesøster.
Men hvad sker der, når Sky tilfældigt støder ind i et af de andre medlemmer fra bandet, og får følelser for ham. Vil Harry fortryde sit valg? Og vil bandet kunne holde til det, eller vil de fem drenge gå fra hinanden?

23Likes
67Kommentarer
2341Visninger
AA

15. 2 måneder senere

"Så", begyndte Maya. "Glæder du dig til i morgen?" Jeg nikkede entusiastisk. "Jeg begynder næsten at hoppe af glæde bare ved tanken", sagde jeg grinende. "Rolig nu." Maya greb fat i mit ærme for sjov, som ville hun holde mig på jorden.

"Jeg savner ham så meget!" "Nårh!" Maya stod med et drømmende udtryk i øjnene. "Gid jeg også havde det sådan." Jeg kiggede ned i jorden. Det var lidt ligesom en besættelse, jeg havde ikke kunne få ham ud af hovedet.

"Hvad med Harry?" Spurgte hun en smule bekymret. Jeg trak på skuldrene. Jeg håbede bare, at Louis fik ret i, at Harry havde glemt mig.

Der var nok ikke så mange, der ville håbe på, at den verdensberømte Harry Styles ville glemme en, nærmest det modsatte for de flestes vedkommende, men lige nu var det mit største ønske.

Vi gik op ad trappen til min nye lejlighed. Som ren rutine stak jeg nøglen ind i nøglehullet og åbnede døren. Jeg smed nøglerne på bordet ved siden ad døren og gik gennem gangen og ind i stuen.

"Louis?" Udbrød jeg chorkeret. Jeg smed min taske på gulvet og løb hen imod ham. "Surprise!" Råbte han glad, mens han trak mig ind i et kram. "Jeg har savnet dig så" Længere nåede jeg ikke før jeg kunne mærke hans læber mod mine.

"Ser du nu syner igen? Louis kommer altså først hjem i morgen. Nårh..." Vi trak os fra hinanden og så Maya stå i døren med et chokeret udtryk, inden et smil bredte sig på hendes læber. Hun havde åbenbart kun hørt mit udråb og ikke Louis's. "Hej Louis." Hun vinkede stadig stående i dørkammen ikke helt sikker på, hvad hun skulle gøre.

"Jeg tror jeg vil lade jer være lidt alene. Godt at se dig igen Louis." "Skal jeg ikke følge dig ud?" Spurgte jeg og begyndte at gå hen imod hende. "Nej nej, det er ikke nødvendigt. Jeg kan sagtens selv finde døren. Ses i morgen", sagde hun og vendte om på hælen. "Ses", nåede jeg lige at råbe, inden jeg kunne høre døren smække i.

"Hun havde godt nok travlt", sagde Louis med et smil, så jeg ikke kunne lade være med at grine. "Til vores held." Han trak mig tættere igen. "Hvor har jeg savnet dig." "Jeg har også savnet dig Louis."

Han lænede sig frem, og jeg kunne endnu engang mærke hans bløde læber mod mine. Han fordybede kysset, og jeg endte op ad væggen. Jeg gled hen ad væggen uden, at vores læber slap hinanden.

"Hvor er soveværelset?" Spurgte Louis, da vi gled fra hinanden, fordi jeg fulgte væggen hen til døren, hvor jeg drejede rundt om dørkarmen. Jeg pegede ned ad gangen, inden jeg tog fat i hans t-shirt og trak ham tættere ind til mig igen, uden at min ryg slap væggen.

Han trak mig væk fra væggen, så jeg gik baglæns ned ad gangen, stadig med hans læber mod mine. Jeg endte op ad soveværelse døren, mens Louis kyssede min hals. Han fortsatte op ad min kæbe og op mod kinden, indtil han fandt min mund igen.

Jeg smilede igennem kysset, da jeg fik skubbet dørhåndtaget ned, og døren automatisk åbnede, da Louis skubbede mig bagud.

Han skubbede mig ned på dobbeltsengen og lagde sig ovenpå mig, med hans hænder på hver side af mit hovede, som løftede ham op over mig, så han ikke maste mig med hans vægt. 

Hans læber forsvandt fra mine, og han flyttede sine hænder inden han satte sig halvt op og trak hans     t-shirt over hovedet. Han lænede sig ned mod mig igen, og jeg svingede ham rundt, så jeg nu sad ovenpå ham med et ben på hver side af ham.

Jeg blev ved med at kysse ham, mens han åbnede knapperne i min skjorte. Jeg kyssede hans brystkasse inden jeg trak skjorten af og smed den på gulvet. Et øjeblik efter havde mine læber fundet hans igen. 

***

"Hvordan fandt du mig egentlig?" Spurgte jeg. "Din mor fortalte mig, at du var flyttet", han nussede mit hår. Hvordan var han kommet ind? "Hun gav mig hendes nøgle." Det var så svaret på det spørgsmål.

"Jamen hvorfor" "Touren blev forkortet fordi Liam fik halsbetændelse." Han havde læst mine tanker. "Stakkels Liam", mumlede jeg, inden jeg lagde mig tættere ind til ham. "Mmm. Uheldigt for Liam heldigt for mig", sagde han. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Hvad med", jeg stoppede midt i sætningen, med den forhåbning at Louis ville tage over som før. "Harry?" Det gjorde han heldigvis. Jeg nikkede.

"Det er ikke noget problem." Jeg kiggede overrasket over på ham. Hvordan kunne han lyde så sikker? "Han er kommet over det." Jeg kiggede usikkert på ham. Bange for at han overdrev for at gøre mig rolig.

Han kiggede mig lige ind i øjnene, og jeg så ham rynke panden. "Hvad er der?" Jeg rystede på hovedet. "Ikke noget." "Sky?" "Jeg er bare bange for, at han ikke er helt ærlig overfor dig." Han smilede over min bekymring. "Hvad?" Spurgte jeg overrasket.

"Du kender Harry, han kan ikke holde sine følelser for en pige for sig selv. Desuden er han sammen med Taylor Swift." Nu var det mig, der rynkede panden. "Jeg troede, de lige havde slået op?" "Ja", svarede Louis. "Men de har vist fundet sammen igen. Han tog direkte til New York for at mødes med hende."

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg ville Harry det bedste, selvom han havde været en aller helvedes pine.

"Sky?" "Hvad?" Jeg kiggede over på Louis igen og blev fanget af hans fantastiske blå øjne. "Jeg elsker dig." Jeg blev nærværende igen. "Hvad?" Spurgte jeg denne gang overrasket. "Jeg elsker dig", sagde Louis alvorligt. "Men" "Jeg mener det, jeg elsker dig mere end noget andet. Jeg vil aldrig kunne undvære dig", afbrød han mig.

"Jeg elsker også dig", udbrød jeg pludselig. Hvorfor havde jeg ikke bare sagt det til at starte med? Louis smilede over min reaktion.

"Og", begyndte han. "Jeg er også ret vild med den her seng." Jeg kunne ikke lade være med at grine og slog til ham med den ene hånd. "Louis"

Han afbrød mig endnu engang med et af hans vidunderlige kys, og et øjeblik efter var det eneste jeg lagde mærke til ham. Det eneste jeg tænkte på var ham. Han var min verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...