Redningsrejsen

"Lige pludselig sprang der en kæmpe hugorm frem fra træerne. Jeg slog efter

den og snittede den. Den blev gal og slog efter mig med halen og ramte min

hånd, så sværdet røg ud af hånden"



Likkim Mcflurry er 15 år gammel og han lever i Gyldendalen som en er magisk

god verden. Han er vildt forelsket i Prinsessen Diana og en dag hører han en

forfærdelig nyhed. Diana er blevet kidnappet af sin egen far Kong Karamel, og

nu er fanget i mørkedalen som er en ond magisk verden. Mikkel drager ud for at

befri hans prinsesse og på vejen møder han både godt og ondt.....

0Likes
4Kommentarer
422Visninger
AA

3. Pigen

Pigen så ud til at have ligget der i langt tid. Hun havde langt, glat brunt hår og noget

slidt tøj på. Jeg overvejede det. Men til sidst tog jeg hende op i hænderne og bar

hende over til Gobbin. "Prøv at se hvad jeg så derovre." "En pige" sagde Gobbin

forbløffet. "Hende har vi ikke brug for." "Men jeg fandt hende derovre."sagde jeg.

"Hun har brug for hjælp og hun overlever ikke uden vores hjælp." Efter en lille

diskussion omkring pigen, gav Gobbin endelig op. "Men du skal bære hende. Jeg kan

ikke." sagde han. "Godt, det skal jeg nok." sagde jeg triumferende. Et stykke tid

efter, havde jeg ondt i armene. Jeg sagde at vi skulle holde pause, men Gobbin sagde:

"Du sagde selv at du nok skulle bære hende. Vi stopper ikke før det bliver nat.” Jeg

sukkede. Klokken var kun 10.00 om morgenen. Der var langt tid til nat. Til sidst faldt

jeg sammen. Pigen vågnede heldigvis inden jeg faldt helt sammen. Hun kiggede på mig

med grønne øjne. Jeg satte hende ned på jorden og hun sagde: "Tak fordi i reddede

mig. Jeg går ud fra at I har slået hugormen ihjel. Den slog mig bevidstløs." "Ja vi slog

den ihjel. Jeg hedder Likkim. Likkim Mcflurry." "Jeg hedder Nomi. Nomi Rebster."

Hun var så fortryllende pæn. Jeg tænkte slet ikke over det. Jeg sagde det bare. "Vil

du følges med os? Vi skal redde prinsessen af Gyldendalen. Hun er blevet kidnappet

af sin egen far!" Gobbin kiggede ondt på mig og jeg besvarede det med et bedende

blik. Han himlede med øjnene og det tog jeg som et okay. "Det vil jeg gerne. Jeg vil

bare gerne have et sværd, hvis du har et extra." "Aah, jeg syntes nu at du skal passe

på. Sværdet er for farligt for dig." sagde jeg grinende. "Vi skulle nødig have at du

kom til skade igen." "Må jeg lige låne et sværd?" spurte Nomi. "Bare rolig du får det

tilbage igen." Jeg tøvede. "Kom nu. Jeg kommer ikke til skade." "Fint" sagde jeg

opgivende og gav hende et sværd. "Nu skal i bare se." sagde hun. "Vil du slås?"

spurgte hun mig. "Ja da." sagde jeg hurtigt. "Det bliver ikke svært at slå dig." "Det er

noget du tror." sagde hun drillende. "Gobbin du tæller." sagde jeg. "Okay.

1...2...3... NU!" Vi begyndte at slås og hun var rigtig god. Jeg har taget fejl af hende.

Det begyndte at blive hårdt. Lidt efter lidt blev jeg svagere og hun blev stærkere. Til

sidst lavede hun en underlig finte jeg aldrig havde set før, og lagde mig ned. Jeg lå

forpustet i noget tid. Gobbin begyndte at grine. Endelig rejste jeg mig op. Nomi

kiggede ventede på mig. "Okay, du vandt." sagde jeg ydmygt. "Ha, læg dig aldrig ud

med mig igen." sagde hun hånligt. "Det ender med at du kommer til skade." "Ha ha."

sagde jeg af ren sarkasme. "Nå skal vi gå videre?" "Ja." Det endte med at vi stoppede

10 minutter senere for at sove.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...