Redningsrejsen

"Lige pludselig sprang der en kæmpe hugorm frem fra træerne. Jeg slog efter

den og snittede den. Den blev gal og slog efter mig med halen og ramte min

hånd, så sværdet røg ud af hånden"



Likkim Mcflurry er 15 år gammel og han lever i Gyldendalen som en er magisk

god verden. Han er vildt forelsket i Prinsessen Diana og en dag hører han en

forfærdelig nyhed. Diana er blevet kidnappet af sin egen far Kong Karamel, og

nu er fanget i mørkedalen som er en ond magisk verden. Mikkel drager ud for at

befri hans prinsesse og på vejen møder han både godt og ondt.....

0Likes
4Kommentarer
429Visninger
AA

2. Hugormen og mørket

Jeg var forfærdelig bange, men jeg samlede alt mit mod og tog af sted. Min mor var

bekymret for mig, men jeg lovede at jeg ville komme hjem igen. Og det stolede hun

på. Jeg fik lov på en betingelse: At jeg ikke tog af sted alene. Så derfor gik jeg over

til min eneste ven Gobbin og spurte ham om han ville med. Gobbin er tyk og er en

forvokset havenisse. Han har en høj, rød spids hat og et brunt bælte om maven.

Og så ville han selvfølgelig med. Vi drog af sted efter prinsessen langt borte og

vi havde mad og våben med. Om natten sov vi under stjernerne efter et godt måltid.

Vi var inde i Guldsmedskoven. Træerne så rigtig venlige ud, de så ikke farlige ud og

der var en dejlig brise. Og hvis man var helt stille, så kunne man se en enhjørning løbe

forbi i det fjerne. Græsset var rigtig dejligt at ligge på. Om morgenen stod vi tidligt

op for at  komme videre. Efter at gå langt, kom vi til mørkeskoven, hvor der levede

uhyggelige væsner. Der var mørkt overalt, men det siger jo sig selv. Træerne var

visnet hele året og der var slet ingen blomster på dem. Buskene var heller ikke for

kønne. Men vi skulle igennem. Vi gik og gik, dybere og dybere ind i skoven. Kæmpe

slanger og hugorme lurede i mørket. Lige pludselig sprang der en kæmpe hugorm frem

fra træerne. Jeg trak mit sværd og slog efter den og snittede den. Den blev gal og

slog efter mig med halen og ramte min hånd, så mit sværd røg ud af hånden. Gobbin

kom løbende med et andet sværd i hånden og prøvede at ramme hugormen, men

hugormen slog Gobbin i maven så han faldt og kunne ikke røre sig. Hugormen vendte

sig mod mig og jeg tænkte at jeg skulle dø. Jeg frøs fingrene, så jeg gned mine

hænder mod hinanden. Lige efter gik der ild i mine hænder! Altså ikke på den måde.

Troldmandsagtig måde i ved. Mine hænder brændte ikke op. Så kom jeg i tanke om at

troldmænd lave ild med hænderne. Hugormen! Jeg kunne kaste ild på hugormen. Jeg

prøvede men den nåede dukke sig. Andet forsøg. Forbier. Hugormens hoved var ikke

langt fra mig, da den åbnede munden i et hvæs. Jeg kastede en ildkugle ind i munden

på den, og den tav. Den var så dum at synke ildkuglen. Den faldt til jorden. Den var

død. Jeg var en troldmand! Jeg løb hen til Gobbin og kunne se at han var okay. Han

trak vejret. Jeg kunne se noget bule op under noget jord et stykke væk. Jeg rejste

mig op for at undersøge det. Jeg gik nærmere. Da jeg var helt tæt på kunne jeg se

hvad det var. Det var en pige. En bevidstløs pige...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...