Redningsrejsen

"Lige pludselig sprang der en kæmpe hugorm frem fra træerne. Jeg slog efter

den og snittede den. Den blev gal og slog efter mig med halen og ramte min

hånd, så sværdet røg ud af hånden"



Likkim Mcflurry er 15 år gammel og han lever i Gyldendalen som en er magisk

god verden. Han er vildt forelsket i Prinsessen Diana og en dag hører han en

forfærdelig nyhed. Diana er blevet kidnappet af sin egen far Kong Karamel, og

nu er fanget i mørkedalen som er en ond magisk verden. Mikkel drager ud for at

befri hans prinsesse og på vejen møder han både godt og ondt.....

0Likes
4Kommentarer
472Visninger
AA

4. Det værst tænkelige

Næste morgen vågnede jeg ved at et agern faldt ned i hovedet på mig. Jeg havde på

fornemmelsen at klokken var mange. Jeg vækkede de andre og vi tog afsted. Vi gik

rigtig hurtigt, så hvis jeg ikke havde rakt armen ud, som ville Nomi været faldet i

kløften. Vi stirrede alle tre ned i kløften. "Hvordan skal vi komme over?" spurte Nomi.

"Jeg tvivler på om vi nogensinde kommer over." sagde Gobbin og satte sig ned på

jorden. Det gjorde Nomi også. "Vær nu ikke så negativ!" sagde jeg og prøvede på at

virke opmuntrende. Det gik ikke så godt. "Vi skal nok komme over!" "Værsgo at

prøve." sagde Gobbin nedlandende. "Farvel." Lige efter han sagde det, kom jeg i tanke

om at jeg var en troldmand! Det havde jeg rent glemt! Jeg sagde: "Okay." og sprang

ud over kanten af kløften og lige ned i den. Både Nomi og Gobbin sprang op fra jorden

og kiggede efter mig. Jeg prøvede at gøre et eller andet med hænderne og det

virkede heldigvis lige inden jeg ramte nogle skarpe klippestykker. Mine hænder

sørgede for at jeg fløj op i luften og landede sikkert på jorden lige foran Nomi og

Gobbins forskrækkede ansigter. "Hvor... hvor... hvordan gjorde du det?" spurgte

Gobbin forbavset. "Jeg er en troldmand!" udbrød jeg glad. Deres ansigter gik fra at

være forskrækkede til at være glade. "Det er vores mulighed for at komme over

kløften." sagde Nomi glad. "Ja!" sagde jeg. "Jeg flyver os over, men for at være

sikker så kun en ad gangen. Gobbin er den mindste så han starter." Jeg holdte

hænderne frem mod ham og fik ham til at svæve. "ÅÅÅHHH! DET GÅR GALT! DET

GÅR GAALT!" råbte Gobbin skrækslagen. "Slap af!" råbte jeg beroligende til ham.

"Der sker ikke noget." Da han var kommet over, var det Nomis tur. Hun var meget

roligere end Gobbin var. Da vi alle sammen var kommet uskadte over, gik vi videre.

Klokken måtte være lidt over middag da vi næsten kunne se udvejen. Men der var

rigtig mørkt. Jeg kunne høre noget der raslede i buskene bag mig og det kunne Nomi

vidst også. Jeg trak begge mine sværd og gav det ene til Nomi. Gobbin trak sit eget

sværd. Buskene raslede og raslede. Til sidst havde det der nu var derinde mellem

buskene, fundet ud af at vi vidste det var der så det sprang frem i form som en

tiger. Nomi begyndte at løbe frem mod tigeren men hun blev slået væk

af tigerens store poter. Hun lå bevidstløs længere fremme... Jeg løb mod tigeren med

et brøl og hævet sværd. Den vendte sig mod mig og brølede. Jeg nåede ikke langt for

dens pote ramte mig i maven, ikke lige så hårdt som Nomi, men hårdt. Jeg landede lidt

væk fra Nomi og kunne ikke rigtig gøre noget. Jeg så Gobbin blive væltet omkuld, så

jeg råbte på tigeren lige inden den skulle til at spise bevidstløse Gobbin og den vendte

sig mod mig og brølede igen. Jeg prøvede at kaste en ildkugle men jeg var for svag.

"Nu skal vi dø!" tænkte jeg. Tigeren skulle lige til at spise mig da en løve sprang frem

fra buskene og kastede sig mod den. Tigeren blev rasende og bed efter løven. Den

ramte ikke. Løven bed tigeren i halsen. Tigeren kunne næsten ikke mere. Den lagde

alle sine kræfter i men den kunne ikke fjerne løven. Løven bed i tigeren indtil den

døde. Jeg rejste mig stille op, kiggede lidt på løven og løb hen til Nomi. Hun trak

heldigvis vejret. Jeg vækkede lige så stille og hun vågnede af det. Vi løb over til

Gobbin men han trak ikke vejret. Vi lyttede og lyttede. Men hans hjerte bankede ikke.

"Åh nej." sagde jeg stille. "Han er død!" "Nej nej det kan ikke passe!" hviskede Nomi

med gråd i stemmen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...