New york Sandy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2012
  • Opdateret: 12 nov. 2012
  • Status: Igang
Den her historie handler om Stella som befinder sig i New York under Sandys ødelæggelser.
Det er bare en kort historie så jeg håber i lige vil tage jer tid til at læse den.

6Likes
12Kommentarer
724Visninger

1. Sandy

New york

Jeg kiggede ud af mit vindue, det øsede ned udenfor, men det havde det gjort hele dagen, så det overraskede mig egentlig ikke.
Min veninde Stine havde sagt hun ville komme forbi og hjælpe mig lidt med mine lektier, men jeg kendte hende godt nok til at vide, at det mere var frygten for den ventede orkan end mine lektier, som gjorde, at hun gad kigge ind, Jeg havde egentlig altid syntes, at det med at give orkaner navne, var underligt.
"Stella åben lige døren gider du, det er faktisk ret tungt det her".
Jeg gik over til døren med en masse tanker om, hvad det var, hun nu havde slæbt med, men sidste gang hun skulle hjælpe mig med mine lektier, havde hun taget sin dyne, hovedepude og madras med!.
Jeg åbnede døren og blev overrasket, da jeg så, hun havde en kasse fyldt med film og en liter cola i sine arme, "du skulle hjælpe med lektier ikke sørge for underholdning til et år"
Hun trak bare på skuldrene og gik ind ad døren, mens jeg stod og kiggede efter hende, jeg fulgte overrasket med ind, "hey er det ikke okay at jeg sætter Remember Me på"
"Vi skule lave lektier, ikke lave filmaften" "ja ja, men jeg sætter altså filmen på nu"
Jeg satte mig ned i sofaen, da jeg egentlig godt kunne lide Remember Me. Jeg tror, vi var var nået ca. halvvejs ind i filmen, da tv'et gik ud og det var først der, jeg lagde mærke til, at det blæste rigtig voldsomt udenfor "åh nej orkanen rammer os, hjælp" og så løb Stine uden videre ud på gangen, hvor man nu kunne høre flere andre råbe og skrige, da det rystede i hele bygningen. Jeg tænkte ikke rigtig over, at det var dyrt at ringe hjem til Danmark, kun på at mine forældre kunne have hørt om det og være bekymrede,
"hej mor det er Stella"
"godt vi var så bekymrede for dig, er det meget slemt eller er det sket noget - en ulykke?"
"nej, strømmen er gået, og der er panik ude på gangene, men det går fint"
"okay hej hej skat, ring hvis der sker noget"
"hej mor hils far, jeg elsker jer"
Jeg havde egentlig løjet for min mor, man kunne høre orkanen rase derude, og lige før var der væltet et træ ned over nogle af værelserne der lå ud til skoven, jeg var ret bange så jeg skyndte mig ud på gangen for at finde en lære, og jeg var ihvertfald ikke den enste, der havde den tanke for jeg tror faktisk at alle beboerne var ude på gangen lige nu.
Jeg havde aldrig oplevet en orkan før, jeg ville nok aldrig glemme den her dag, råbene mennesker indenfor og udenfor var alle gaderne mennesketomme, ligsom de havde været igår, det var uhyggeligt og meget værre, end jeg havde troet.
"Stella vi skal op i spisesalen for at samles, kom nu"
Det var selvfølelig Stine der havde fundet mig, først nu lagde jeg mærke til' at alle gik den samme vej, fulgte gangen til den sluttede, tog trappen op, gik til venstre og så ind af de store dobbeltdøre, og ind i spisesalen.
Vi havde fundet et bord, og sad og snakkede lidt indtil alle kom, men der var ikke den stemning, der normalt plejede at være i salen, der plejede at være larm og høje grin, men nu kunne man bare høre svage stemmer, hvor der snakkedes med sidemanden.
"Ro, først og fremmst vil jeg gerne lige sige at skaderen ikke er voldsomme.
Alle studierne holder lukket de næste dage, da der ikke er strøm og I vil få nærmere besked om, hvornår I kan tage tilbage, og så er der et træ der er væltet ned over nogen af værelserne men de var heldigvis tomme, så I skal lige kunne byde en kammerat ind på jeres værelse, indtil vi får det lavet, og så er der det med lyset og strømmen, der vil være stearinlys i spisesalen, ligsom nu, men når I går på gangene, skal I selv havde en lommelygte og ikke stearinlys af sikkerhedsmæssige årsager, og find en masse tæpper og puder, så I kan holde varmen, I må gerne gå tilbage til jeres værelser nu"
Jeg fulgtes med Stine tilbage, mens jeg gik og tænkte over det med studierne, nu hvor vi ikke skulle studere i 2 dage måske mere, ville vi få rigtig travlt bagefter.
"skal vi ikke se en film?"
"glemmer du hurtigt, strømmen er gået, eller du har måske ikke lagt mærke til' at her er ret mørkt"
Jeg sagde det sidste med et smil' og jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg så hendes ansigtsgrimasser, da hun prøvede at spille sur, det var også derfor Stine var min bedste veninde, hun kunne få mig til at grine, når jeg var trist eller bare kedede mig eller nu, hvor alt det med orkanen skete.
Jeg ville aldrig glemme min oplevelse med Sandy, det kunne man ikke
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hey håber i kunne lide den, i må meget gerne skrive en kommentar, like og sætte på favorit det ville betyde meget
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...