Pindsvine landet

Narya er et mørkebrunt lille pindsvin, den mest lydløse af alle pindsvinene i Skovklanen. Hun bor i en lille hule sammen med sin sorte bror Comp og hendes brune mor Homba. De fleste fra klanen ser op til hende, men det er ikke alle. Rome og hans højre hånd Muke, har altid hadet hende for hendes listighed og har altid forsøget at få hende ud af klanen...

Jeg har ikke rigtigt noget plot lige nu, så jeg ser hvad der sker :)

6Likes
6Kommentarer
476Visninger
AA

4. Stormklanen

Jeg vågnede ved at noget ruskede til mig. Jeg åbnede langsomt øjnene og skreg!

"Rolig, rolig nu!!" Hørte jeg en blød stemme sige. "NEJ JEG VIL EJ!!" Skreg jeg af mine lungers fulde kraft og sprællede. Mit hjerte hamrede som en sindsyg. "Slap nu af!" Stemmen var hård nu, og jeg kunne mærke noget holde mig fladt mod jorden. Langsomt genvandt jeg fatningen og lå helt stille. "Det var bedre" Den hårde stemme var blød nu.

Vægten der pressede mig mod jorden lettedes langsomt og for første gang kunne jeg se stemmens ejer. Jeg løftede blikket og så ind i nogle meget gule og smukke øjne. Sveden drev af pindsvinet der havde kæmpet en hård kamp med at holde mig fast.

"Øøøh, davs" Forvirret kiggede jeg rundt i den lille lysning. 2 andre lyse pindsvin stirrede forbløffet på mig, ellers var den gyldne lysning tom. Fortvivlet kiggede jeg tilbage på den smukke stemmes ejer.

Jeg kom pludselig i tanke om hvad min mor havde lært mig om at hilse ordentligt på andre pindsvin, så jeg lænede mig frem for at trykke min snude mod pindsvindet i skovklanens cermonielle hilsen.

Pindsvinet bakkede langsomt væk fra mig, og jeg skimtede panik i hans øjne. Hvorfor? Jeg ville jo bare hilse på? Flovt stoppede jeg min fremrykning. Jeg hørte latter i baggrunden. Hvad var der nu galt med at hilse? Jeg opgav min hilsen og spurgte "Ehm.. Hvem er du?" Han åndede lettet op og kom lidt tættere på "Jeg tror det er bedst hvis du følger med mig" Sagde han bare og begyndte at lunte mod en tunnel i lysningen som jeg ikke havde lagt mærke til. De to andre begav sig afsted efter ham og derefter gik jeg langsomt efter dem.

Vi var nået til en stor åben plads hvor massere af lyse pindsvine tøfflede rundt imellem hindanden. Men ligesom jeg trådte ind, rettedes alle blik mod mig. Jeg stirrede flovt ned på mine poter og kradsede i den tørre jord.

"Velkommen til Stormklanen" hørte jeg en dyb rungende stemme sige. Jeg så langsomt op og mødte en stor kraftig pindsvins gule øjne. Lederen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...