Borrowed Wings

Livet efter døden, at beskrive det med kun et enkelt ord var umugligt. Denne skønhed, denne fred, denne... Ej, helt ærligt, hvem prøvede jeg at narre? Livet efter døden var noget lort, og lige meget, hvor mange gange jeg forsøgte at se det fra den lyse side, endte jeg altid med at ligge nede på gulvet af grin over, hvor tåbelig jeg selv lød.
Nej, nu skal jeg fortælle dig, hvordan livet efter døden i virkeligheden var. Ikke noget med fine ord og smuk indpakning. Sandheden, og kun sandheden. Hmm... lad mig se, hvordan skal jeg nu begynde? Nårh jo, hvad med en kort forfatning af det hele: Hvis du troede livet var hårdt og barskt, så klarer du ikke én dag her. Det er spis eller bliv spist, der gælder...

6Likes
2Kommentarer
639Visninger
AA

2. A new ending - Prolog

„Nobody can go back and start a new beginning, but anyone can start today and make a new ending.“

 

Livet efter døden var noget møg. Endelig, efter mange år med slid og slæb, stod man foran ’døren til den anden side’, og mærkede sindsroen sprede sig, fordi man langt om længe fik fred. Ingen bekymringer overhoved. Ingen lektier eller arbejde, man skulle stresse over, ingen kæreste eller familie, som man skulle høre på dagen lang. Ingen krig, ingen vrede, ingen sorg. Lidt ligesom en forlænget afslapningsferie.

Det var i hvert fald, hvad jeg havde troet ’livet efter døden´ var.

Men det var jeg åbenbart den eneste, der syntes.

De storslåede døre, der var dekorerede med engle, dyr, blomster og andet himmelpjat, åbnede sig, og stærkt, men blødt, lys strømmede indbydende ud derfra. Lyset var ikke ubehageligt. Man behøvede ikke knibe øjnene sammen, men lyset var stærkt nok til at gøre det umuligt at se, hvad der gemte sig på den anden side. Det var som at se ind gennem tonede ruder. Man viste der var noget derinde, men uanset hvor meget man anstrengte sig for at se det der var bag, fik man ikke andet ud af det end ondt i hovedet. Det var et mysterium, der kun kunne opklares ved at gå gennem døren. Så det gjorde jeg. Mysterier var til for at blive opklaret, og jeg var ikke typen, som ventede på andre for at gøre det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...