{1D} {JB}They don't know about us

Jessica Rae Payne er Liam Paynes lillesøster.
Jessica bor stadig hjemme, forældrende skændes og hendes mor drikker dag og nat. En dag bliver det for meget for hende og hun ringer til Liam og beder om hjælp. Hun flytter ind hos Liam og resten af One Direction.
Liam har altid været meget overbeskyttende overfor hans elskede lillesøster, hvordan vil han reagere når en af hans bedstevenner får følelser for Jessica.
Og får hun gengældte følelser for denne person.
Liam har på forhånd sagt at hun er forbudt område.
Jessica er bedste venner med Justin Bieber og skal skrive en duet sammen med ham.
Jessica og Justin begynder at få følelser for hinanden. Bliver de et par?
Følg med her

38Likes
28Kommentarer
3871Visninger
AA

17. What comes around goes around!...

 

"Jess, vi bliver nødt til at snakke" Sagde Harry om lige var kommet ind "To sek. Harry" Sagde jeg og viftede ham ud med hånden. Og han gik.

"Liam sig noget" Sukkede jeg da han ikke havde sagt noget. "Hvis det kan hjælpe på det så lå der ingen følelser i det med Harry og jeg var så skide fuld at jeg knap nok kunne gå og Harry benyttede sig af det" Sagde jeg og prøvede at lette stemningen.

"Og det med Justin, så elsker jeg ham og jeg ved at det er gengældt" Mumlede jeg.

"Er du sikker på at der ikke var følelser i det?" Sagde Liam som det første "I hvertfald ikke fra min side af" Mumlede jeg "Hvad?" Sagde han "Den må du tage med Harry" Mumlede jeg.

"Elsker du virkelig Justin" Spurgte han og sukkede "Ja" Sagde jeg "Så længe du er glad er jeg også" Sagde han roligt. WOW han plejer at flippe ud. "Men omkring det med Harry er jeg ikke ret glad for" Mumlede han.

"Har jeg nogensinde fortalt dig at jeg elsker dig?" Sagde jeg og kastede mig om halsen på ham "Jeg elsker også dig" Sagde han og kyssede mig håret. "Og hvis Justin nogensinde sårer mig skal han nok få med mig at bestille" Fnes jeg.

"Men jeg skal ud og snakke med Harry nu" Sagde jeg og gik op på Harrys værelse.

"Du ville snakke med mig" Sagde jeg og kiggede på Harry der sad på kanten af sin seng. Jeg satte mig på en stol og kiggede på ham "Jess, jeg har fået følelser for dig" Mumlede han "Jeg ved det" Sagde jeg.

"Hvordan ved du det?" Spurgte han forvirret "Jeg hørte dig og Louis snakke sammen for noget tid siden" Mumlede jeg og han nikkede "Men har du det på den samme måde eller hvad?" Spurgte han.

Oh, hvordan skal jeg fortælle ham at jeg ikke føler det samme. "Harry du er en virkelig skøn fyr, men jeg har ikke de følelser for dig og så har jeg en kæreste" Sagde jeg "Jeg er virkelig ked af det, Harry" Sagde jeg og prøvede at give ham et kram, men han vendte sig om.

"Harry" "Nej, bare lad mig være" Sagde han. Og jeg gik ud med den største skyldfølelse, hvorfor skal livet være så svært!? Jeg har det selføljelig ikke ret godt med at ha såret Harry, men det ville jo heller ikke være fair over for ham, hvis jeg var sammen med både Justin og Harry og at jeg kun følte noget for Justin.

Jeg gik ned af trappen.

 

*Harry's synsvinkel*

Jeg tog en pude og kylede den af helveds til. Hvorfor fanden skal jeg altid forelske mig i de forkerte!?

"ÅÅÅÅÅÅÅRGH" Råbte jeg og tog endu en pude som jeg kastede den. Hvordan kan det være at jeg føler vi har sådan en god kemi, men at hun ikke føler det samme. Og hvis Justin ikke var kommet er jeg 100% sikker på at hun havde faldet for mig, men selføljelig skulle han lige komme med sine 'åh så skønne brune øjne og det charmerende smil'.

Er jeg overhovedet noget værd. Hvad nu hvis jeg ikke er så lækker og charmerende som jeg troede!? Jeg mener jeg har jo hverken brune øjne eller sådan et smil pigerne falder for og jeg har jo heller ikke lige frem så meget six-pack.

Jeg rejste mig og gik hen til mit spejl. Mine øjne var hævede og røde efter og have grædt. Mine ellers grønne øjne var tomme og livløse. Jeg kørte hånden op i mit hår og tog fat i en krølle, frustreret rev jeg til i den brune lok der hang løs.

En smerte skød igennem min krop og i chok over hvad jeg lige havde gjordt kastede jeg mig tilbage i sengen

 

Jeg bestemte mig for at tage i byen i aften og måske tage med en tøs hjem. Hvis jeg overhovedet kan!

Det kan godt ske at det virker lidt wierd at jeg lige har erklæret min kærlighed til Jessica og så tager i byen, men hvis du er blevet afvist af en pige du har følelser for som oven i købet har en kæreste, ville du også være trist!

'’Hey Lou:)Skal vi til interview eller noget i aften?xx’ Skrev jeg til Louis, for selvom jeg er trist skal det ikke gå ud over drengene eller min karriere!

Efter noget tid vibrerede min mobil og jeg kiggede på skærmen ’Hey Bro:)Nope!xx’ Og jeg pustede lettet ud, da jeg så var fri til at skulle i byen. Jeg gik ind i mit skab.

Altså fordi det er et Walk-in-closet, ikke som i Narnia!

Da jeg havde fundet tøj frem gik jeg i bad. Vandet løb ned i mit hår og gjorde det flat og vådt.

Da jeg var færdig i badet tog jeg tøj på og tjekkede mit hår i spejlet, det sad ikke for godt, men kan det overhovedet det?! Jeg tog nogle converse på og en jakke. Da jeg havde det på værelset til en lejlighed som denne hvor jeg skulle snige mig ud af huset.

Som en ninja gik jeg ud af værelset og kiggede mig omkring. Der var fri bane, så jeg listede hen til trappen hvor jeg igen kiggede om der var nogle, og igen var der fri bane. Det gik fantastisk og efter få sekunder sad jeg i en taxa uden at være blevet opdaget af drengene, eller Jess, eller Justin hvis han var der.

Det føltes som flere timer før bilen stoppede foran klubben og jeg betalte manden i taxaen. Kan sjovt nok ikke huske hvad det hedder, men fuck nu det!

Døren blev åbnet og folk stod nærmest i flok som myrer. Jeg gik direkte op i baren og bestilte en masse drinks og efter kort tid var jeg godt og grundig fuld.

 

*Jessica's synsvinkel*

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. En ting er at jeg ved Harry har følelser for mig, men en anden ting er at jeg har afvist ham. Jeg ville nok også være rimelig trist hvis der var en der afviste mig som jeg havde følelser for.

Af en eller anden grund kunne jeg ikke lade vær med at tænke på Harry og hans sårede blik da jeg afviste ham. Og jeg følte mig skyldig.

Jeg sukkede højlydt hvilket fik drengene (minus Harry) og Justin til at jeg undrende på mig. Justin gik over til mig og kyssede mig, men der lå ligesom ikke det samme i det som før?!

Var det måske fordi jeg var så trist eller hvad, men tanken om hvad Harry går igennem lige nu er ulidelig. "Jeg går en tur med Daisy" Mumlede jeg "Jeg går med" Sagde Justin muntert "Nej" Nærmest hviskede jeg "Hvad?" Spurgte han og rækte ud efter mig "JEG VIL GERNE VÆRE ALENE!" Råbte jeg og rev mig fri fra Justin.

Daisy kom løbende imod mig og jeg gav hende hendes snor på og gik ud af døren.

Hvordan drengene reagerede på at jeg råbte af Justin aner jeg ikke. Jeg skulle bare væk og det skulle være med det samme og uden ham. Det virker mærkeligt, men det er jeg ligeglad med.

 

                                                                                             *

Daisy trak blidt i mig og gav sig til at tisse, bag mig kunne jeg høre nogle pigeskrig også viste jeg at det selføljelig var nogle Belibers eller Directioners. Jeg vendte mig stille om og så nogle få piger stå der "Du-du-er Liams søster, Jessica Payne" Stammede en lille pige på 9-10 år.

"Ja, kan jeg hjælpe dig med noget?" Spurgte jeg sødt om. "Kan jeg få en autograf og et billede?" Spurgte hun med en lille stemme. Da vi havde fået taget billede og jeg havde skrevet en autograf fik jeg en ide.

Jeg ringede Liam op "Liam, du skal lige snakke med nogle fans" Mumlede jeg så kun han kunne høre det "Super" Mumlede han glad. "Hey tøser, jeg har lige en i skal snakke med" Sagde jeg og satte på medhør.

"Hva' så piger, hvad hedder i?" Spurgte Liam og de skreg med det samme og det var rimelig fedt at vide at ens bror kan frembringe sådan en reaktion hos nogle piger.

 

(Få timer efter)

 

Lige da jeg kom ind af døren så jeg drengene stå og så rimelig bekymret ud "Hvad er der?" Spurgte jeg nervøst "Harry. Vi kan ikke finde ham og han har ikke været hjemme endu og han er ikke hos nogle af hans venner" Sagde Louis. Men kunne tydeligt mærke at han var mest påvirket af denne situation.

Nok fordi ham og Harry har sådan en godt venskab og Louis tit ser ham som hans lillebror og bedsteven på samme tid. "Hv-hvad kunne der være galt?" Spurgte jeg om selvom jeg udmærket godt vidste svaret. De andre trak på skuldren, men Louis kiggede på mig som om at han kunne læse mig som en åben bog.

"Jess, kan vi lige snakke?" Spurgte Louis og trak mig ind i et rum "Hvad har du gjordt" Mumlede han bebrejdende "Han fortalte mig om hans følelser og spurgte om jeg havde det på samme måde og jeg sagde nej og så blav han såret/trist/sur og bad mig om at gå" Mumlede jeg.

"Jess, Harry har altså noget med at have svært ved at falde for en pige og derfor dumper han dem før de dumper ham, men han er faldet dybt for dig og du er den første han er rigtig faldet for i langt tid" Han holdte en lille pause "Han lod sig falde i håbet om at du ville gribe ham, men sådan skete det ikke"

Hans tale fik et smil frem på læben af mig, men alligevel blev skyldfølelsen større "Tro mig Louis, jeg har den største skyldfølelse, jeg har så stor skyldfølelse at jeg hader mig selv for at bare røre Justin og sådan burde det vel ikke være vel?" Sagde jeg.

"Nej, det burde det ikke, men det eneste du kan gør er at lytte til dit hjerte" Sagde han og trak mig med ud igen "Vi må bare undersøge en masse klubber" Sagde Zayn pludselig. Vi rendte alle sammen ud til bilerne og fik os delt op i hold. Mig og Louis kørte sammen og Zayn og Liam kørte sammen, og Niall og Justin kørte sammen.

Vi fik hurtigt gang i bilen og Louis kom i tanke om en klub Harry elskede, så vi kørte der hen. På vej derhen ringede Liam og Zayn for at fortælle at de havde ledt på en klub og der var han ikke.

Der gik utroligt lang tid før vi var der og vi trådte stille ud af bilen og gik ind i klubben. "Jeg går ud på dansegulvet for at lede efter ham" Råbte jeg til Louis og bevægede mig væk for at finde Harry.

Midt på dansegulvet så jeg en krøltop stå og jeg er hundred procent sikker på at det er vores krøltop. Han stod og dansede tæt med en lang håret blondine og en korthåret brunette. Jeg sukkede og gik hen for at hente ham.

Pigerne kiggede surt på mig og holdt fast i ham, så jeg gjorde det jeg måtte gøre "Undskyld, men det er altså min kæreste" Løj jeg og de flyttede sig straks. "Harry, kom nu med hjem" Sagde jeg og kiggede ham i øjnene. "Du skal hjem" Sagde jeg og trak ham afsted.

Jeg havde fået Louis med også og vi havde haft ringet til de andre, så nu sidder jeg omme bag i bilen sammen med Harry. Han skulle pludselig brække sig så vi holdte ind og han brækkkede sig.

Men efter han brækkede sig besvimmede han og det var ikke sådan at han var helt besvimmet nej. For hans krop rystede og der kom nogle mærkelige lyde fra hans mund af "LOUIS HVAD GØR VI?" Råbte jeg og kiggede på Louis der havde øjnene fyldt af tåre.

Han ringede til en ambulance om jeg kunne mærke hvordan jeg begyndte at græde og jeg tog Harrys hånd og begyndte at nusse den. Det gav mig en slags tryghed, selvom det her skete og jeg var bange.

Efter noget tid var ambulancen kommet og de andre drenge. Harry blev puttet op på en bore og sat ind i ambulancen og kørt afsted. Mig og Louis stod og græd sammen.

Niall tudebrølede og Liam og Zayn trøstede ham selvom de ikke selv kunne holde tåre tilbage. Vi havde jo ingen anelse om hvad der var sket med ham og hvad der ville ske.

Og Justin stod bare og kiggede på os helt upårvirket......

 

 

What up peeps'

 

Undskyld for alt ventetiden, men har haft travlt og min computer har ikke virket.

Håber i kan lide kapitlet.

Hvad vil der ske med Harry? Hvorfor er Justin så kold overfor det med Harry?

 

Når hvar nogle af jer til One Direction koncert igår. Jeg var og det var den fedeste dag i mit liv, drengene var fantastiske og jeg havde en god plads, er begyndt og tude virkelig meget pågrund af at de nu ikke er her. Håber lidt at jeg også kan komme til Forum og se dem.

For det var virkelig fantastisk!

 

Lots of Love Sille!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...