Min Niall Horan

Jeg åbnede kuverten og opdagede at det var 2 billetter, på foreste række. Det gik pludselig op for mig at jeg skulle til One Direction koncert. Jeg begyndte at skrige, hoppe og til sidst kramme ham. Han grinte.
"Der var så lidt" sagde han.

2Likes
0Kommentarer
381Visninger
AA

1. Koncert billetter

 

Jeg kiggede mig omkring hallen. Der var ingen, så jeg vidste jeg havde fri bane. Jeg løb tværs over hallen, og skyndte mig alt hvad jeg kunne. "Quyn, hvor skal du hen?" kunne jeg høre. Det var Mrs. Hambell's stemme. Jeg stoppede brat op midt i hallen, og vendte mig om.  "Jeg tror vi skal ha en snak sammen. Kontoret om en halv time" Sagde hun. Jeg nikkede og skyndte mig at løbe ud af hallen. Før jeg vidste af det, sad jeg udenfor kontoret og ventede på at jeg kunne komme ind.  "Quyn, du må gå ind nu" Sagde damen foran bordet. Jeg tog min taske og gik ind. "Sæt dig" Sagde Mrs. Hambell. Jeg satte mig langsomt ned, og hun kiggede op over computeren på mig.  "Quyn. Du ved udmærket godt hvad vi skal snakke om. Hvorfor viser du dig aldrig til gymnastik?" Spurgte hun.  Jeg havde aldrig brudt mig om gymnastik. Jeg tror egentlig ikke det var så meget gymnastik det handlede om. Mere at klæde om, vise min krop til alle de piger. Især når jeg ikke brudte mig om nogen af pigerne overhoved. De var altid efter mig med deres elevatorblikke, og deres små fnis når jeg endelig tog mit tøj af. Jeg havde i det hele taget altid været en outsider på skolen. Lidt anderledes end alle andre, og alligevel ikke.  "Jeg ved det ikke.." Svarede jeg. Mrs. Hambell kiggede på mig.  "Hvordan går det så ellers med skolen, klassen? Hjemme? Har du det godt?" Spurgte hun. Jeg kiggede ned på et papir der lå ved siden af hendes computer. Af hvad jeg kunne læse på hovedet, var det noget med en psykolog.  "Det går fint" svarede jeg. Ikke for at nævne min far der aldrig var hjemme, og min mor der skulle bruge alle hendes kræfter på at hjælpe mig og min storebror med hvad det nu end skulle være.  Hun kiggede på mig, og nikkede langsomt. Der var stille i et øjeblik.  "Du ved godt at din mor får besked om det her, ikke? Der er allerede et brev på vej hjem til jer" Sagde hun. Jeg nikkede, det var jeg vel selv udenom.  Efter at havde været der med pinlige tavsheder, kunne jeg endelig gå hjem. Jeg tog mine høretelefoner på og tændte noget musik. Denne gang var det One Direction - What makes you beautiful. Den sang fik mig altid til at glemme alt andet der foregik omkring mig. Den fik mig til at få det bedre. Som det første da jeg kom hjem, tjekkede jeg vores postkasse. Som sagt var der et brev fra skolen. Jeg tog det hurtigt op og krøllede det ned i min taske.  Jeg gik ind, og skyndte mig op på mit værelse. Jeg prøvede at virke helt normal. Jeg åbnede mit skab, der var fyldt med One Direction plakater, og lagde brevet fra skolen helt ned i bunden.  Jeg lukkede hurtigt skabet, da min bror, Adam kom op.  "Du har fødselsdag om 2 måneder, ikke? Og jeg lovede dig jo en god gave.." Sagde han. "Ja?" sagde jeg spørgende. Han gemte sine hænder bag sin ryg..  "Jeg har en tidlig gave.. Jeg håber du kan lide den" Sagde han og tog hans hånd frem. I hånden havde han en kuvert. Jeg kiggede bare på den, og var ikke klar over hvad det var.  "Her, åben den" Sagde han.. Jeg tog den i min hånd.  "Du ved den One Direction koncert, snart.. Og de billetter der blev udsolgt for en uge siden, og du gad slet ikke prøve for du var sikker på du ikke ville få billetter.. Jeg håber du kan lide det..." Sagde den.  Jeg åbnede kuverten og opdagede at det var 2 billetter, på foreste række. Det gik pludselig op for mig at jeg skulle til One Direction koncert. Jeg begyndte at skrige, hoppe og til sidst kramme ham. Han grinte.  "Der var så lidt" sagde han. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...